Tesfaye: Vi skal møde nye borgere med mere tydelige krav

I 1970’erne blev Folketinget enige om, at borgere, der blev ramt af livets rå uretfærdighed, kunne forsørges af staten i en midlertidig periode. Et slags sidste sikkerhedsnet, der griber folk, når alle andre veje er prøvet af.

Folk skulle ikke ende i rendestenen, hvis de i forvejen kæmpede med hårde skilsmisser, misbrug, sygdom eller andre sociale begivenheder. Sikkerhedsnettet kender vi i dag som kontanthjælpssystemet, og det er et smukt og godt princip. Alle kan falde, når tilværelsen spænder ben.

Der er dog et problem. Flygtninge, der får ophold i Danmark, placeres i dag i sikkerhedsnettet til at starte med, selvom det bør være den allersidste udvej. Sådan skal det selvfølgelig ikke være.

Det, at man ankommer til Danmark, skal ikke i sig selv retfærdiggøre, at man får stukket en social ydelse i hånden nærmest uden at have løftet en finger.

Børn skal ikke vokse op med en mor, der ikke tjener sine egne penge

Mattias Tesfaye (S)
Udlændinge- og integrationsminister

Ingen penge, hvis man er pjækkesyg
Regeringen mener, at vi i stedet skal vende ydelseslogikken på hovedet. Vi skal møde nyankomne flygtninge og andre ydelsesmodtagere, som har været i landet i længere tid, men fortsat har et integrationsbehov, med en klar forventning om at bidrage aktivt.

Plan A er selvfølgelig, at de nye borgere, der får ophold i Danmark, skal finde et arbejde. Men er det ikke muligt, skal kommunen fremover hive plan B op af skuffen. Nemlig en hverdag, der svarer til det at gå på arbejde fuld tid fra dag ét.

Regeringens forslag går i bund og grund ud på, at de mennesker, der ikke selv kan finde et job, fremover skal yde en indsats på 37 timer om ugen. Deltager man i aktiveringen, bliver man honoreret for den tid, man deltager. Er man til gengæld pjækkesyg en dag, tikker der ingen penge ind på kontoen. Der skal være en mere synlig sammenhæng mellem indtægt og indsats. Ret og pligt.

Det går for langsomt med kvinderne
Regeringens forslag handler selvfølgelig om at få flere ud på arbejdsmarkedet. Men det handler grundlæggende også om retfærdighed.

Der er mange i Danmark, der har et lavtlønnet arbejde, og som ikke kan et ord dansk. De kan se en stor del af nyankomne flygtninge og andre, som har været i landet i længere tid, stå uden for arbejdsmarkedet.

Hvis de tænker, at det er uretfærdigt, så forstår jeg dem godt. Det er fair at stille krav til nye borgere. Det er fair, at ret og pligt går hånd i hånd. At man ikke kommer gratis til tingene.

Der er stadig alt for mange, der ikke er i arbejde. Og det går alt for langsomt. Særligt blandt kvinderne. Mindre end én ud af fem kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med tre års ophold i Danmark er i lønmodtagerjob.

Vil gentænke intgrationsindsatsen
Det er et problem. Af mange grunde. Men først og fremmest er det et problem for børnene. Børn skal ikke vokse op med en mor, der ikke tjener sine egne penge. Og som måske ikke kan det danske sprog. De børn oplever sikkert masser af kærlighed og sammenhold. Men jeg ønsker, at de skal opleve mere.

De skal opleve en mor, som kommer hjem og fortæller om sin hverdag ude i det danske samfund. Blandt kollegaer på en arbejdsplads. Det er her, man lærer at forstå det danske samfund. Og det danske sprog. Et liv på overførselsindkomst må være undtagelsen. Ikke reglen – som det desværre blandt nogle grupper er i dag.

Derfor har regeringen sat sig for at gentænke integrationsindsatsen. Vi skal i højere grad møde nye borgere med tydelige krav og forventninger. Med mere fokus på ret og pligt. Det tror vi på vil få flere ud på arbejdsmarkedet.