Er bæredygtighed noget, vi kan vælge til og fra? Her er tre grunde til, at der ikke er noget alternativ

For vi ser virksomheder, der som Chr. Hansen bliver udfordret af kunder på værdimæssige markeringer og begynder at bakke. Vi ser virksomheder, som vedbliver at være aktive i Rusland, mens alle andre trækker sig ud. Vi ser planer om investeringer i grønne teknologier, der bliver skrinlagt eller trukket i langdrag.

For nylig faldt jeg desuden over en podcast fra Financial Times, hvor spørgsmålet var: ”Is ESG Over?”. Baggrunden for at rejse spørgsmålet var blandt andet udviklingen i USA, hvor flere politikere og delstater har slået tilbage mod investorer og virksomheder, der fremhæver deres indsatser til fremme af for eksempel grønne teknologier og diversitet.

At investere for impact er måden, vi skal bygge vores fremtid på. 

Rolf Kjærgaard

Endelig er der forvirringen om, hvad begreber som ESG, SDG, CSRD, SBT, impact og andre betegnelser egentlig dækker over, og hvordan de hænger sammen. Denne forvirring er ganske forståelig og forventelig, når alverdens virksomheder, investorer, myndigheder og andre aktører skal omstille sig til en ny måde at anskue verden på, hvor det handler om mere end, hvad der står på den finansielle bundlinje.

Forvirringen bør imidlertid ikke slå os tilbage, men i stedet få os til at holde endnu mere fast. For der er ikke nogen tvivl om, at verden langsigtet bevæger sig mod, at bæredygtighed og impact er det, som tæller.

Det er derfor relevant at stille spørgsmålet, som Financial Times gør: om impact er, noget vi kan vælge til og fra? Eller skrue op og ned for? At der sker udsving over tid, er ikke så overraskende. Men det er udsving omkring en uomgængelig trend i retning af bæredygtighed og viljen til at skabe positiv impact.

Der er i hvert fald tre grunde til, at der ikke er noget alternativ, når vi kigger fremad.

For det første er der et vedvarende opgør i gang for at rette op på en historisk skæv prissætning på mange af de varer og ydelser, som vi køber.

At vi er kommet dertil, hvor vi i et land som Danmark udleder 44 millioner tons CO2-ækvivalenter og har presset biodiversiteten, er det ikke mindst fordi, vi ikke har taget højde for de fulde omkostninger for samfund og miljø, når vi har sat os til rette i flyet til Malaga eller sat tænderne i en saftig t-bonesteak. Bedre data, mere gennemsigtighed og øget regulering i form af blandt andet CO2-afgifter betyder, at vi kigger ind i en fremtid, hvor disse omkostninger bliver lagt ind i priserne, vi som forbrugere betaler.

For det andet er bæredygtighed blevet et konkurrenceparameter. Jeg kan for eksempel ikke komme i tanke om en eneste virksomhed i nyere tid, som har ført sig frem på at ville “forurene mere”, “bruge flere ressourcer” eller “behandle medarbejdere dårligere” end konkurrenterne i branchen. Uanset branche eller sted i verden. I stedet slår virksomheder sig op på at forurene mindre, bruge færre ressourcer og være mere bevidste om værdien af attraktive arbejdspladser og medarbejdere i trivsel.

Når blot tre procent af kapitalen i dag bliver investeret for impact, er der tydeligvis et stykke vej endnu. Men retningen er klar.

Rolf Kjærgaard

For det tredje betyder global opvarmning, vigende biodiversitet og voksende populationer af mennesker i fysisk og psykisk mistrivsel, at vi havner et skidt sted, hvis ikke vi omstiller i tide. Som forskere tørt konstaterer: ”Jorden går ikke under, men menneskeheden kan risikere at gøre det”.

Hvis vi fremskriver på de underliggende bevægelser, trækker de uomtvisteligt i samme retning, der handler om at skabe positiv impact med det, vi gør.

For den langsigtede investor, ligesom for virksomheden, der gerne vil sikre en plads i fremtiden, burde det derfor være oplagt at satse på at skabe positiv impact allerede fra i dag.

Egentlig er det interessant, at vi taler om det at skabe ”impact” som en særlig aktivitet, der er mulig at adskille fra andre aktiviteter. I virkeligheden er der “impact” af alt, hvad vi gør, forstået som en ”samlet effekt” for samfund og omgivelser. Spørgsmålet er alene om fortegnet er positivt eller negativt. Om vi tager mere ved det, vi gør, end vi giver tilbage. Om produktionen er “ekstraktiv” eller “regenerativ”.

På den baggrund tegner sig et forløb frem mod en tid, hvor vi holder op med at fokusere på ”impact” som en nicheaktivitet. I stedet vil fokus flytte sig over på, hvor meget aktivitet, der skaber negativ impact, og hvor hurtigt virksomheder og investorer kan få rettet op på dem. Når Global Impact Investor Network opgør, at blot tre procent af kapitalen i dag bliver investeret for impact, er der tydeligvis et stykke vej endnu. Men retningen er klar.

For at bidrage til at samle de kræfter, der kan og vil skabe impact, er jeg glad for at have været involveret i at etablere et nyt råd i Danmark, Rådet for Investering for Impact.

Med opbakning fra solide, engagerede aktører - Den Sociale Kapitalfond, Trygfonden, Sparekassen Sjælland-Fyn, Dansk Industri og Landsbyggefonden – er ambitionen at samle aktører på tværs af hele det økosystem, der udgøres af investorerne, som har kapitalen, virksomheder der leverer løsninger, det offentlige som lovgiver og indkøber, samt videnaktører i form af forskere, uddannelsessteder og rådgiver.

At investere for impact er måden, vi skal bygge vores fremtid på. Så jo flere vi er, som arbejder mod samme mål, og jo mere vi samarbejder, jo hurtigere kommer vi derhen, hvor vi gerne vil.