Er landbrugets konkurrenceevne lige meget?

Af Johanne Marie Laursen
Formand for LandboUngdom

Der skal investeringer og skattelettelser til for at få Danmarks erhverv i gang, og der er store vækstpotentieller inden for landbruget. Danmarks landbrug kan producere op til 30 procent flere grise uden at forurene mere. Det vil betyde mere beskæftigelse og vækst i Danmark. Skattelettelser i privatøkonomien betyder intet, når udfordringerne ligger ved de danske arbejdsgivere. Det er det billede, der viser sig i landbruget, hvis virksomhederne ikke har det godt, går det ud over de ansatte. Der skal investeringer og skattelettelser til at kick-starte den danske økonomi. Lad danskerne betale mere i skat og afgifter og brug lettelsen til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

Den danske landbrugssektor er den tredje største fødevareklynge i verden. Vi forstår at lave produkter, som vi kan eksportere på grund af den høje kvalitet og fødevaresikkerhed. Vi kan eksportere vores teknologi og viden til andre lande.   

Nye afgifter forringer konkurrenceevnen
Når regeringen vil indføre nye skatter på virksomheder, forringer det erhvervets konkurrenceevne. Som eksempel kan der nævnes den kortvarige andelsskat, som hurtigt blev taget af bordet igen. De varsler med kørselsafgift og pesticidafgift, og det dur ikke, at man vil forringe landmændenes konkurrenceevne, og det gør man, når man påfører erhvervet flere afgifter og skatter.

Regeringen varsler kørselsafgift og pesticidafgift, og det dur ikke, at man vil forringe landmændenes konkurrenceevne, og det gør man, når man påfører erhvervet flere afgifter og skatter.

Johanne Marie Laursen
Formand, LandboUngdom

Den er helt gal med landbrugets konkurrenceevne, når en liter mælk koster mindre end en liter vand. Priserne på landbrugets varer er langt nede, hvilket skyldes, at der er stor konkurrence på fødevarer. Vores konkurrenceevne er forringet, og for at opretholde markedsandele har producenten fået mindre og mindre for sine varer for at kunne fastholde en konkurrencedygtig pris.

Efter finanskrisen er forbrugsfesten ovre, og sikken nogle tømrermænd danskerne er vågnet op til. Det er klart, at danskerne reagerer hårdt efter sådan en tur. Der skal derfor efter min mening meget til at få vendt danskerne tendens til at spare op til det modsatte. Danskerne ser, at flere og flere bliver fyret, det er tydeligt at firmaerne har svært ved at få fyldte ordrebøger og høj nok efterspørgsel på produkterne. Det mener jeg har stor betydning for, at danskerne sparer op i stedet for at forbruge. De frygter en fyring, og så betyder en skattelettelse på ens løn mindre.

Kapitaldræn i landbruget må stoppes
Der er behov for, at vi kan beholde vores værdier i landbruget - herunder egenkapital for at forbedre konkurrenceevne. Det store kapitaldræn, som der er inden for landbruget, betyder flere udgifter og uhensigtsmæssigheder ved overdragelse af bedrifter. Ved at stoppe dette kapitaldræn vil man kunne sikre en fortsat udvikling inden for landbrugssektoren. Det kunne gøres ved at fjerne regler for at benytte succession, så den kan bruges af flere, hvilket vil betyde, at flere unge effektive og innovative landmænd vil kunne komme ind på markedet. Samtidig fastholder man vigtigt viden i Danmark, frem for at unge landmænd tager til andre lande for at starte sit landbrug. Bo- og gaveafgiften kunne fjernes ved handel med landbrug, hvilket vil betyde, at ældre landmænd, som ønsker at gå på pension, tidligere forsøger at overdrage til nærslægtede.

En forbedret konkurrenceevne skal sikres ved investeringer i landbruget, så vi kan få sat gang i en positiv spiral, som kan udmønte sig i nye arbejdspladser og en forbedret økonomi.

Læs flere debatindlæg på Altinget | Fødevarer her.