Et år i EU: ”I den perfekte verden fandtes Europa-Parlamentet ikke”

INTERVIEW: Dansk Folkepartis Peter Kofod sætter en ære i ikke nødvendigvis at følge sin gruppe, når et forslag kommer til afstemning i EU-Parlamentet, som han egentlig helst så nedlagt.

Peter Kofod (DF) i debat i LIBE-udvalget, der tager sig af borgerrettigheder og indre, retslige anliggender. 
Peter Kofod (DF) i debat i LIBE-udvalget, der tager sig af borgerrettigheder og indre, retslige anliggender. Foto: Jan van de Vel / Europa-Parlamentet
Simon Holst Jensen

BRUXELLES: Et mildest talt dårligt valg for Dansk Folkeparti for et år siden betød, at partiet mod egne forventninger kun fik et enkelt mandat i Europa-Parlamentet.

Det gik til spidskandidat Peter Kofod (DF), der alene skulle repræsentere partiet, selv om han ikke tidligere havde prøvet kræfter med EU.

”Det var da en mærkelig start, og det er egentlig først bagefter, at jeg har tænkt over, hvor meget arbejde der lå i det,” siger Peter Kofod.

En stor del af opstartsarbejdet bestod i at få den nye politiske gruppe, Identitet og Demokrati (ID), op at stå, og i gruppen fandt DF-politikeren hurtigt nogle ligesindede at læne sig op ad.

Fakta
Et år i EU 
26. maj er det præcis et år siden, at danskerne valgte nye EU-parlamentarikere. 10 ud af 14 havde aldrig siddet i Parlamentet før. I denne interviewserie tager Altinget fat i en håndfuld af de dugfriske EU-politikere for at høre, hvordan det er gået.

”Der gik ikke ret mange dage, før jeg kendte nogle af de andre fornuftige parlamentarikere i ID-gruppen, og der var mange af dem, der også var nye, så vi kunne hjælpe hinanden og finde ud af, hvordan vi bedst fik det til at fungere i det daglige,” siger han.

Kofod nævner blandt andre konservative Jaak Madison fra Estland som en af dem, han arbejder godt sammen med. Madison har blandt andet gjort sig bemærket med ytringer om det økonomisk smarte ved naziregimets metoder. Også de to medlemmer fra De Sande Finner og de tre fra det kontroversielle flamske selvstændighedsparti Vlaams Belang er blandt danskerens samarbejdspartnere.

”Det er også en måde at komme til at fylde noget i gruppen som en lille delegation, der ikke kan stille med 29 medlemmer,” siger han.*

Hvad ville folketingsgruppen gøre?
Den nye ID-gruppe, som er den mest højreorienterede i Parlamentet, blev dannet i løbet af foråret 2019 på initiativ af blandt andre Matteo Salvini, den tidligere italienske indenrigsminister og leder af netop Lega.

Gruppen har fået en god start på livet, mener danske Peter Kofod.

Dokumentation

Blå bog:
Peter Kofod er født i 1990 i Snogebæk på Bornholm og er uddannet folkeskolelærer på UC Syddanmark i Haderslev.

Han blev valgt til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti med 119.408 stemmer.

Han er medlem af Parlamentets Udvalg for Borgerrettigheder og Indre Anliggender samt delegationen til Australien og New Zealand. Derudover er han stedfortræder i Udvalget om International Handel og Beskæftigelsesudvalget samt i delegationen til USA.

Han har tidligere været medlem af Folketinget fra 2015 til 2019, hvor han var retsordfører, og medlem af byrådet i Haderslev Kommune og regionsrådet i Region Syddanmark fra 2014 til 2015.

I 2015 var han også formand for Dansk Folkepartis Ungdom.


0:000:00