Korankrisen kan gøre mere skade på Socialdemokratiet end på Venstre

En klassisk dyd på venstrefløjen

Det er dog ikke kun fra højre, at partiet er under pres.

Der er også en risiko for, at især SF kan opsamle socialdemokrater, der er utilfredse med regeringen ud fra et klassisk venstrefløjssynspunkt. Her vil mange – ifølge Frederik Hjorth – se sagen gennem en prisme, der handler om religionskritik og retten til at sige fra overfor autoriteter.

Han påpeger, at Socialdemokratiet traditionelt har stået hårdt på, at demokrati trumfer religion.

"Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt," lød det eksempelvis fra den tidligere socialdemokratiske udlændingeminister Mattias Tesfaye, da han i 2019 talte med BT.

Det er fattigt, at der ikke er nogle flere prominente socialdemokrater, der tør sige deres ærlige mening offentligt

Katrine Evelyn
Formand for DSU

Det er en linje, der også er blevet hyldet og støttet af blandt andre den nuværende udlændingeminister Kaare Dybvad og hans ideologiske kampfælle Rasmus Stoklund.

"Religionskritik er en klassisk dyd på venstrefløjen," siger Frederik Horth, der fortsætter:

"Sagen her er ikke kun svær, fordi man risikerer at miste stemmer til højre. Den skaber også problemer, fordi den bryder med den klassiske venstrefløjs opposition til organiseret religion," lyder det.

Absurd synspunkt

At sagen om de brændende bøger kan være svær, hvis man er socialdemokrat, har den seneste uge vist en række tydelige eksempler på.

For eksempel var budskabet kort, men temmelig præcist, da Socialdemokratiets nyvalgte folketingsmedlem Frederik Vad onsdag stemplede ind i debatten.

"Absurd synspunkt," skrev han i et opslag på det sociale medie Twitter og delte en artikel fra netmediet Kontrast, hvori hans partifælle og folketingskollega Per Husted argumenterer for et forbud mod koranafbrændinger og Muhammed-tegninger uden "formål."

I artiklen skriver Kontrast-journalisten, at hun – forgæves – har forsøgt at få et interview med netop Frederik Vad, der i tiden som DSU-formand markerede sig som modstander af blasfemiparagraffen og som en varm fortaler for obligatorisk undervisning i Muhammed-krisen i folkeskolen.

"Jeg ønsker ikke at sige noget uden for egne fire vægge i øjeblikket," sagde Frederik Vad til Kontrast.

Få dage tidligere fik man dog et vink med en vognstang om, hvordan han ser på sagerne.

Ligeledes på Twitter skrev Frederik Vad, at den "muslimske verden" burde bruge sidste søndags møde i Organisationen for Islamisk Samarbejde "på noget andet" end at fordømme sommerens mange koranafbrændinger:

"Holdningen til kvinder. Holdningen til seksuelle og religiøse minoriteter. Holdningen til vold. Holdningen til ære og skam," skrev han.

Socialdemokratiet har en lang historik med kamp for sekularisme. Men man har en endnu længere historik for ikke at lade idealerne komme for meget i vejen

Niels Jespersen
Chefredaktør på Netavisen Pio

Endnu mere bramfri var Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg.

Til Berlingske sagde han, at der "hverken nu eller i fremtiden er brug for yderligere lovgivning på det her område".

"Vi har en god grundlovssikret ret, som vi kan være stolte af og passe på," sagde han.

Efterfølgende har Brandenborg skrevet på Facebook, at han står ved sine ord, men at han bakker op om regeringens nye linje.

"Jeg har ment det her hele tiden"

Også på de indre linjer har der været kritik. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er det nemlig langt fra alle i den socialdemokratiske folketingsgruppe, der kan se sig selv i regeringens forslag.

"Jeg er lidt nervøs for, om det er Dansk Industris udenrigspolitik, vi fører – frem for at stå fast på egne værdier," siger et anonymt folketingsmedlem til avisen.

På samme måde har det vakt undren, at statsministeren i de første mange dage overlod sagen til justitsminister Peter Hummelgaard.

Først torsdag aften stemplede Mette Frederiksen ind i debatten. I en række tv-interviews slog hun fast, at bogafbrændinger ikke kan kategoriseres som ytringer, og at det derfor ikke er en indskrænkning af danskernes ytringsfrihed at gøre det ulovligt at sætte ild til hellige skrifter.

I et interview med Weekendavisen påpegede hun også, at Socialdemokratiet i 2017 – som det eneste parti – stemte imod at ophæve blasfemiparagraffen, der blandt andet ulovliggjorde koranafbrændinger.

Netop derfor afviser hun, at den bebudede lovændring er et brud med den værdipolitiske linje, hun har stået på som partiformand og statsminister.

"Jeg har ment det her hele tiden," sagde hun til Weekendavisen.

DSU: Regeringen bøjer nakken

Det er dog slet ikke en forklaring, der bliver godtaget hos de unge socialdemokrater i DSU.

Ifølge formand Katrine Evelyn Jensen er moderpartiet "på afveje."

"Mette Frederiksen har rykket partiet i den rigtig retning på værdipolitikken i de seneste år, og derfor jeg meget uforstående overfor det her tiltag. Socialdemokratiet har i en årrække – helt rigtigt – haft en devise om, at Gud har vigepligt, når religion og demokrati støder sammen. Men det princip viger man jo fra her."

Regeringen bøjer nakken, fordi der er "nogle rabiate islamistiske ledere, der truer Danmark med vold og terror," lyder det fra DSU-formanden.

"Vi taler om undertrykkende nationer, der dagligt brænder og henretter kvinder og lgbt-personer," siger hun.

Hun opfordrer derfor til, at de kræfter i partiet, der tidligere har stået hårdt på ytringsfriheden "tager kampen op og siger deres mening."

Her henviser hun blandt andre til ministrene Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye:

"Det er fattigt, at der ikke er nogle flere prominente socialdemokrater, der tør sige deres ærlige mening offentligt."

150-årig kamp mod kirkens højrefløj

Samme toner kommer fra Niels Jespersen, der er chefredaktør på det socialdemokratiske medie Netavisen Pio.

"Det er ikke en beslutning, der ligger i tråd med partiets 150-årige kamp mod overtro, religiøse dogmer og kirkens højrefløj. Socialdemokratiet har altid været en forkæmper for det sekulære samfund, men det er det modsatte, man gør her," siger han.

Selvom Niels Jespersen personligt er dybt kritisk overfor "den symbolske underkastelse" for de muslimske landes regeringer, kan han dog godt få øje på den røde tråd i den socialdemokratiske linje.

Det handler om magt og danskernes sikkerhed:

"Socialdemokratiet har en lang historik med kamp for sekularisme. Men man har en endnu længere historik for ikke at lade idealerne komme for meget i vejen, når der skal indgås kompromisser i virkelighedens verden. Jeg tror ikke, det er udtryk for en værdipolitisk forandring i partiet, og det her er bestemt ikke noget, man gør med glæde. Det er nok mere noget, der bliver sat ind på kontoen for nødvendighedens politik," afslutter han.