Analyse af 
Jakob Nielsen

Korankrisen er et tydeligt tegn på blokpolitikkens sammenbrud

Korankrisen er den første alvorlige test af det nationale kompromis om værdi- og udlændingepolitikken. Hvis det kan holde, vil alle partier med drømme om at komme i regering blive nødt til at orientere sig efter det.

Da Folketinget afskaffede blasfemiparagraffen i 2017, gjorde de det lovligt at afbrænde koraner. Den beslutning lå da også i lige forlængelse af den tids generelle stemning i udlændinge- og værdidebatten.
Da Folketinget afskaffede blasfemiparagraffen i 2017, gjorde de det lovligt at afbrænde koraner. Den beslutning lå da også i lige forlængelse af den tids generelle stemning i udlændinge- og værdidebatten.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Jakob Nielsen

Sagen om de brændte koraner er den mest forudsigelige krise i mange år.

Det kan ikke komme bag på nogen, at en lille gruppe mennesker brænder koraner af. Det er heller ingen overraskelse, at det skaber vrede i en række muslimske lande. Det eneste nye er, at regeringen vælger at gribe ind for at stoppe afbrændingerne.

Dermed er korankrisen det første håndfaste bevis for, at Danmark har fået et nationalt kompromis om udlændinge- og værdipolitikken. Efter to årtier, hvor tendensen altid var stramninger og hårdere retorik, så peger pilen nu i en anden retning.

Hvis regeringen står fast, vil flere partier, både til højre og venstre, få behov for at justere deres kompas, så det passer til den nye tid. En tid, hvor blokpolitikkens logik ikke længere gælder. 

Krisen blev budt ind med åbne øjne

Da et stort flertal i Folketinget afskaffede blasfemiparagraffen i 2017, stod det helt klart, at det ville blive tilladt at afbrænde eller urinere på hellige skrifter. Faktisk var det ifølge eksperterne den eneste reelle konsekvens af at afskaffe paragraffen.

Det stod også helt klart, at det ville kunne udløse en krise i Danmarks forhold til andre lande.

Læs også

Hør bare, hvad daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde i Folketinget, da Enhedslisten havde fremsat et forslag om at skrotte blasfemiparagraffen:

"Man skal altså være opmærksom på, at en ophævelse vil kunne have sikkerhedsmæssige og udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark."

Derfor afviste Søren Pape – og med ham VLAK-regeringen – i første omgang at stemme for Enhedslistens forslag. Det var tirsdag 25. april 2017.

Men blot fem uger senere stemte både Søren Pape Poulsen og resten af regeringen alligevel for at fjerne den paragraf, der gjorde det ulovligt at afbrænde hellige skrifter.

For som det klart fremgik af debatten i Folketinget, var det faktisk kun Socialdemokratiet og Venstre, der havde betænkeligheder ved at afskaffe blasfemiparagraffen. Og i regeringen var Venstre under hårdt pres fra både Liberal Alliance og Konservative.

Den konservative ordfører Naser Khader udtrykte det sådan:

"Jeg kan godt forstå, at mange er bange for, at vi risikerer at lægge os ud med bananrepublikkerne, hvis vi ophæver blasfemiparagraffen. Jeg tror ikke, det vil ske. Men uanset hvad fanatikerne rundtom i verden mener, skal de i hvert fald ikke begrænse vores handlefrihed."

For Liberal Alliance var det Christina Egelund (der i dag er minister for Moderaterne), der argumenterede for at afskaffe paragraffen – også selv om det kunne udløse en udenrigspolitisk krise:

"Jeg anerkender fuldstændig, at terrortruslen mod Europa er reel og synlig – det har vi desværre mange konkrete eksempler på, men – for der er indtil flere men'er i den her sag – vi kan ikke lade den latente terrortrussel være styrende for indretningen af vores straffelov og her helt konkret på, hvor alvorligt vi tager fundamentet for demokratiet, de liberale frihedsrettigheder," sagde hun.

Løkke i front skaber skepsis

Beslutningen om at gøre det lovligt at afbrænde koraner lå da også i lige forlængelse af den generelle stemning i udlændinge- og værdidebatten.

Korankrisen bliver den første alvorlige test på, om det nationale kompromis om værdi- og udlændingepolitikken kan holde

Jakob Nielsen
Ansvarshavende chefredaktør, Altinget

Få uger før debatten i Folketinget havde Venstres daværende udlændingeminister, Inger Støjberg, fejret sin udlændingestramning nummer 50 med en kage. Det var også kun få måneder siden, at islamiske terrorister havde angrebet avisen Charlie Hebdo i Paris og dræbt 13 mennesker. Og året forinden havde regeringen indført den kontroversielle og symbolske smykkelov, der betød, at flygtninge med betydelige værdier selv skulle betale for deres ophold i Danmark. 

I 2015 havde den foregående regering bestående af Socialdemokratiet og Radikale fået vedtaget et midlertidigt paradigmeskifte, der betød, at flygtninge fra Syrien kunne sendes hjem igen, så længe de ikke var personligt forfulgt. Det var den lov, som i 2019 blev udbygget og gjort permanent med et bredt flertal.

Samme år dukkede Rasmus Paludan op, og da han indsamlede nok underskrifter til at blive opstillet til Folketinget, var der bred konsensus om, at han som politisk aktiv måtte have både omfattende beskyttelse og adgang til medierne på lige fod med andre kandidater.

Set i det lys er det forståeligt, at mange partier i Folketinget både til højre og venstre er dybt skeptiske, når regeringen nu vil begrænse adgangen til at afbrænde koraner. For det er et stort opgør med den politiske tænkning, som den har udviklet sig i Danmark siden 2001.

Det har ikke gjort oppositionens skepsis mindre, at det er netop udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der har ført ordet for regeringen – det var trods alt netop Løkke, der sad som statsminister og formand for Venstre, da blasfemiparagraffen blev afskaffet med åbne øjne. Lige som det var Løkke, der igennem et helt årti købte sig til sammenhold i blå blok ved hjælp af stramninger af både retorik og lovgivning på udlændingeområdet.

Men det var også netop den byttehandel, som Lars Løkke gjorde op med, da han midt i valgkampen 2019 udråbte sit befrielsens øjeblik og foreslog en bred regering med S og V.

Den første alvorlige test

Dannelsen af SMV-regeringen var kulminationen på Lars Løkkes drøm om et nyt politisk landskab – et paradigmeskifte, om man vil. Derfor repræsenterer SVM-regeringen også et nationalt kompromis om værdi- og udlændingepolitikken.

Læs også

Korankrisen bliver den første alvorlige test på, om det nationale kompromis kan holde. Hvis det sker, vil alle partier med drømme om at komme i regering blive nødt til at orientere sig efter det.

Det er dybt paradoksalt, at partier som SF og Radikale nu igen kan blive nødt til at justere kursen, efter at begge partier i årevis har taget hårde interne opgør for at nærme sig flertallet i udlændinge- og værdipolitikken.

I blå blok bliver det interessant, om Konservative og Liberal Alliance lader sig bøje ind mod den nye midte, som Venstre og Moderaterne er ved at definere – eller om de fastholder troen på, at deres næste regeringsdeltagelse skal ske i en ren blå blok med strammerpartierne DF, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige.

Blokpolitikken er opløst

Foreløbig venter vi på regeringens udspil til, hvordan den vil begrænse afbrændinger af koranen. Det bliver ikke nemmere af, at regeringen nægter at gøre det oplagte, nemlig at genindføre blasfemiparagraffen.

I blå blok bliver det interessant, om Konservative og Liberal Alliance lader sig bøje ind mod den nye midte

Jakob Nielsen
Ansvarshavende chefredaktør, Altinget

I stedet skal forbuddet angiveligt kædes sammen med Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, stedet hvor afbrændingen finder sted og antallet af gange, det sker. Det lyder på forhånd som meget komplicerede parametre at sætte på lovformel.

Måske kan regeringen med fordel genlæse debatten i Folketinget op til afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017. Her anførte flere ordførere nemlig, at afbrænding slet ikke ville blive noget problem. Det gjaldt for eksempel SF’s Lisbet Bech-Nielsen:

"Det argument, vi hele tiden hører, om at brænde Koranen af – det vil i de fleste tilfælde jo slet ikke kunne lade sig gøre rent lovligt på grund af ordensbekendtgørelsen. Så man kan ikke bare brænde Koranen af midt på Rådhuspladsen," sagde hun.

Venstres Jan E. Jørgensen havde samme vurdering:

"Vi krydser fingre for, at der ikke kommer alvorlige konsekvenser af, at vi afskaffer blasfemibestemmelsen. Hvis man inviterer til en offentlig afbrænding nede på Slotspladsen og opfordrer folk til at komme og smide en masse bibler eller koraner, eller hvad det måtte være, i et stort bål og sætte fut til det, er det en anden sag. I sådan et tilfælde er der ikke tvivl om, at ordensbekendtgørelsen ville gøre, at politiet ville kunne skride ind og stoppe det med henvisning til, at det kunne føre til offentlig uro. Så det tror jeg ikke der er grund til at frygte," sagde han.

Nu er afbrændingerne i gang. Det samme er debatten om, hvordan de skal standses – med en ny lov, en gammel lov eller med ordensbekendtgørelsen. Uanset hvor det ender, så er sagen et tydeligt tegn på blokpolitikkens ophør.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør, Altinget
journalist (DMJX 1998)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Naser Khader

Ejerleder, rejseselskabet Palmyra Rejser, senioranalytiker ved Middle East Forum
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), master i teologi (Københavns Uni. 2015)

0:000:00