Politisk flertal i Holland vil samarbejde med Danmark om modtagecenter uden for EU
Den danske og hollandske regering skal forsøge at samarbejde om et modtagecenter uden for EU’s grænser, mener et flertal i det hollandske parlament. Det vækker glæde hos den danske udlændingeminister. Men spørgsmålet splitter den hollandske regering, og derfor kan støtte til Danmark ende med at have lange udsigter, mener dansk-hollandsk professor.
Ninna Gøbel Rønberg
JournalistDen danske regering har fået en ny potentiel allieret i arbejdet med at få asylmodtagecenter uden for EU:
Et politisk flertal i Holland tilslutter sig den danske ambition.
Tirsdag stemte et flertal i parlamentet nemlig for, at den hollandske regering skal række ud til den danske regering for at drøfte mulighederne for at samarbejde om at oprette asylansøgercentre uden for EU’s grænser. Forslaget får opbakning fra to ud af fire hollandske regeringspartier, herunder premierminister Mark Ruttes liberale parti, VVD. Det er stærkt tvivlsomt, om hollænderne reelt kan komme særligt langt.
EU-korrespondent, Altinget
Det er en melding, der vækker glæde hos udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S):
"Det er meget positivt, at der sker en tydelig bevægelse i flere EU-lande, som ønsker sig et mere retfærdigt asylsystem," udtaler han i en skriftlig kommentar til Altinget.
"Nu tyder det på, at regeringen i Holland vil række hånden ud til Danmark og bakke op om vores planer. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det viser, at tingene hurtigt bevæger sig i den rigtige retning," lyder det fra ministeren.
SVM-regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at et modtagecenter skal "etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande".
Den tidligere socialdemokratiske regering arbejdede målrettet efter at indgå en aftale om en asyllejr med Rwanda og underskrev blandt andet en række ikke-bindende aftaler med det centralafrikanske land, der erklærede sig villige til at modtage asylansøgere fra Danmark.
Den nye kurs slog udlændingeminister Kaare Dybvad Bek også fast i et interview til Altinget, hvor han trykkede på pauseknappen for en ren dansk Rwanda-model.
I sidste uge erklærede Europa-Parlamentets største politiske gruppe, den kristenkonservative EPP, sig også enige med den danske regering om, at der bør oprettes fælles modtagecentre uden for EU.
Regeringen skal ikke glæde sig endnu
Men den danske regering skal ikke glæde sig for hurtigt. Det mener den dansk professor Claes de Vreese, der både er tilknyttet Universitetet i Amsterdam og Syddansk Universitet.
Han synes forslaget er meget "vagt formuleret".
"Der er et flertal for at kontakte Danmark. Punktum. Det er egentlig bare det, der står," siger han og bemærker:
"Selvom to regeringspartier – herunder det liberale statsministerparti VVD – stemte for forslaget, har regeringen ikke sagt, at den er for forslaget om at indgå samarbejde med Danmark".
Forslaget er stillet af det lille højrenationale parti JA21 med støtte fra en hel stribe af andre oppositionspartier på højrefløjen. Det får også opbakning fra to ud af de fire hollandske regeringspartier, herunder statsminister Mark Ruttes liberale parti VVD.
Den hollandske tilkendegivelse er dog stadig en positiv nyhed for SVM-regeringen. Det mener Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, selvom hun deler Claes de Vreeses synspunkt om, at det er for tidligt for regeringen at glæde sig:
"Det er et velkomment politisk signal til den danske regering fra det hollandske parlament. Når det er sagt, er det kun et signal om, at de hollandske politikere ønsker at høre mere om de danske planer," siger hun.
Hollandsk melding kommer kort tid før valg
Den nye melding fra det hollandske parlament kommer efter en tid, hvor håndteringen af asylansøgere har fyldt meget i landets hjemlige politiske debat. Det kom især til udtryk sidste sommer, hvor nytilkomne asylansøgere måtte sove på gaden, fordi der ikke var kapacitet til at tage imod dem i landets ene modtagercenter.
Derfor skal forslaget også ses i lyset af, at politikerne "akut" leder efter måder, at få antallet af asylansøgere til at falde, mener professor Claes de Vreese.
"Politikerne er ved at løbe tør for instrumenter," siger han.
Men timingen bag forslaget skyldes også, at der 15. marts er regionsvalg i Holland, vurderer Claes de Vreese. Her bliver parlamentets førstekammer sammensat, hvilket får betydning for, hvordan der kan dannes flertal bag ny lovgivning efter valget.
Med det in mente skal de to regeringspartiers opbakning til forslaget også ses som en positionering forud for valget.
"De vil gerne signalere til vælgerne, at de er stramme i deres flygtninge- og asylpolitik - samt til de andre højrefløjspartier om, at det her er et området, hvor de kan samarbejde," siger Claes de Vreese.
Men det er først, når stemmerne er talt op, og førstekammeret bliver sammensat på ny, at det vil stå klart, om der er politisk vilje og ønske om at gå videre med intentionerne om et samarbejde med Danmark, vurderer Claes de Vrese.
EU’s regler binder Holland
Men Holland har også et par andre udfordringer end de hjemlige, hvis landet vil indgå et samarbejde med Danmark om at modtage asylansøgere uden for EU. Holland er nemlig bundet på en anden måde end Danmark i forhold til forpligtelserne i EU.
Hvor Danmark har retsforbeholdet, der undtager Danmark fra EU-regler på asylområdet, er Holland fuldt forpligtet af EU’s regelsæt på området.
Derfor er EU-redaktør Rikke Albrechtsen også skeptisk over, om det giver de danske drømme om modtagercentre i tredjelande meget bedre odds, at Holland er positivt indstillet overfor ideen:
"Det er stærkt tvivlsomt, om hollænderne reelt kan komme særligt langt, eftersom regeringen har gjort det meget klart, at den kun undersøger, hvad der kan lade sig gøre inden for Hollands internationale aftaler," siger hun.
Utallige gange gennem de senere år har EU’s asylkommissær, Ylva Johansson, også understreget, at en model, som den, Danmark har i støbeskeen, vil være i strid med EU-reglerne for de øvrige EU-medlemslande herunder også Holland.
Ifølge Kommissionen er Danmark også "forpligtiget til at efterleve direktivet" ligesom resten af medlemslandene, fordi Danmark er en del af Dublin-samarbejdet. Men den stridighed er endnu ikke afgjort med de danske myndigheder endnu.