En ren dansk Rwanda-model er sat på pause

Etableringen af et dansk modtagecenter i Rwanda er skudt ud i en uvis fremtid, mens regeringen søger opbakning i EU, og flere syriske kvinder får lov til at blive i Danmark. Men integrationsminister Kaare Dybvad afviser, at der ændret substantielt på udlændingepolitikken. Dybvad frygter en ”italisering” af det politiske system med stadig mere ekstreme højrepartier, hvis asylpresset igen bliver for stort.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek besøger et asylcenter i Rwanda. Dengang var perspektivet, at Danmark inden for et år skulle have etableret et modtagecenter i Rwanda. 
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek besøger et asylcenter i Rwanda. Dengang var perspektivet, at Danmark inden for et år skulle have etableret et modtagecenter i Rwanda.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det var sammen med Arne-pensionen det mest ikoniske valgløfte fra valgkampen i 2019. Og det var dét udlændingepolitiske forslag, der for alvor skulle gøre det klart, at Socialdemokratiet nu var akkurat lige så hardcore som Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken:

Et modtagecenter for asylansøgere i et land uden for Europa skulle endegyldigt sætte en prop i strømmen af flygtninge og migranter. Vel at mærke et modtagecenter, hvor asylanterne ikke alene skulle have behandlet deres sag, men også blive, hvis de fik asyl.

Forslaget blev af mange betragtet som fuldstændig urealistisk. Men den socialdemokratiske regering fik faktisk lavet en rammeaftale, hvor det centralafrikanske land Rwanda erklærede sig villig til at modtage asylansøgere fra Danmark.

Nu er Rwanda ikke nævnt med et ord i det nye regeringsgrundlag, hvor der i stedet står, at et modtagecenter uden for Europa skal etableres ”i samarbejde med EU eller en række andre lande”. Indtil valget så socialdemokraterne ellers vejen gennem EU som både ufremkommelig og langsommelig. 

Bundet op på ren S-regering
Forklaringen ligger i kompromiset mellem partierne i den nye SVM-regering, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S):

"Det er en ny regering. Vi fastholder ambitionen, men vi har en anden proces derhen. Jeg håber, at folk har forståelse for, at brikkerne faldt på en anden måde efter det her valg," siger han til Altinget.

Men der er jo stadig et stort flertal i Folketinget for en dansk Rwanda-model?

”Ja, men der var ikke et flertal for den regering, der var drivkraften bag den model. Det meget pågående arbejde for at lave en ren dansk Rwanda-løsning, det arbejde var bundet op en ren S-regering,” siger udlændinge- og integrationsministeren.

Det meget pågående arbejde for at lave en ren dansk Rwanda-løsning, det arbejde var bundet op en ren S-regering.

Kaare Dybvad (S), udlændinge- og integrationsminister

Sat på standby
Kaare Dybvad beholdt posten som udlændinge- og integrationsminister i den nye regering, og før valget var han selv en tur i det centralafrikanske land for at forhandle med regeringen i Rwanda. Aftalen var kommet så langt, at Dybvad forventede, at et center ville være realiseret inden for et år.  

Er det stadig forventningen?

”Jeg ved det ikke. Det er for tidligt at sige. Vi har i hvert fald bundet os til at afsøge muligheden for at få andre lande med. Om vi så ender med at gøre det selv, fordi den anden vej viser sig at være en blindgyde, det er stadig en åben mulighed.”

Men er arbejdet for at etablere et dansk modtagecenter i Rwanda sat på standby?

”Det er klart, vi indleder jo ikke forhandlinger lige nu om at lave et dansk modtagecenter i Rwanda. De konkrete ting om, hvordan økonomien skal være, hvordan praktikken skal være… det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er en bevægelse på det europæiske niveau,” siger udlændinge- og integrationsministeren.

De konkrete ting om, hvordan økonomien skal være, hvordan praktikken skal være… det går vi ikke videre med nu.

Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister

Stemningsskifte
Kaare Dybvad mener, at stemningen i EU bevæger sig i retning af de danske synspunkter:

”Når den bredere tilgang også giver mening for os, skyldes det netop, at der er bevægelse i mange europæiske lande. Der er mange, der begynder at spille et meget hårdt politisk spil for at få en strammere asylpolitik i Europa. Der er en bred kreds af lande, der efterspørger en meget mere vidtgående løsning på asylproblemet.”

Han peger på, at der sidste år kom 700.000 spontane asylansøgere til Europa, og at Østrig alene fik 100.000 asylansøgere:

”Den tilstrømning har EU-Kommissionen ikke formået at kommet med konkrete bud på, hvordan man skal klare. Nu ser vi flere og flere EU-lande efterspørge radikal handling, fordi de bliver presset af migration. Det er derfor, jeg tror, der er en EU-vej gennem det her.”

Nu ser vi flere og flere EU-lande efterspørge radikal handling, fordi de bliver presset af migration.

Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister

Er der noget som helst, der tyder på, at EU inden for denne valgperiode vil tilslutte sig jeres ide?

”Du har ret i, at der er et stykke vej. Men det går alligevel stærkt nu. Så sent som sidste forår stod vi næsten helt alene bare med kravet om at få en skrappere kontrol, dengang var spørgsmålet blot, hvordan man kunne fordele flygtninge i EU."

"Men idéen om at fordele flygtninge er jo idiotisk, hvis man ikke på forhånd ved, hvor mange det er, man skal fordele. Hvis man når op på mange hundrede tusind – eller endda millioner - asylansøgere, kan man fordele lige så meget, man vil, men så siger land efter land jo bare fra.” 

Idéen om at fordele flygtninge er jo idiotisk, hvis man ikke på forhånd ved, hvor mange det er, man skal fordele.

Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister


Dybvad standser op et øjeblik og vender så tilbage til udgangspunktet:
”Essensen i dit spørgsmål er jo, hvorvidt vi i Danmark selv kan lave en aftale, hvis der ikke er opbakning til det i EU. Og det har Mette Frederiksen (S) jo svaret på under et pressemøde. Svaret er: ja, det kan vi godt gøre. ”

Tyrkiet-aftalen
Udlændinge- og integrationsministeren peger på, at tingene pludselig kan gå meget hurtigt i EU:

”Når der kommer en ny kommission og presset på grænserne fortsat stiger, er det rimelig realistisk, at man kan starte det arbejde."

Vores model er på principielle plan hverken værre eller bedre, end den aftale EU har lavet med Tyrkiet.

Kaare Dybvad (S), udlændinge- og integrationsminister

"Vores model er på principielle plan hverken værre eller bedre, end den aftale EU har lavet med Tyrkiet,” siger Kaare Dybvad med henvisning til aftalen, hvor Tyrkiet for et milliardbeløb holder flygtninge og migranter tilbage.

”Aftalen med Tyrkiet var en meget voldsom aftale. Men EU lavede den på meget kort tid, fordi man kunne se, lokummet brændte. Des mere lokummet brænder i forhold til flygtningesituationen, des mere vil flere og flere EU-lande flytte sig.”

Vælgernes dom
Spørgsmålet er så, hvordan vælgerne vil tage imod den nye regerings udlændingepolitik. For i valgkampen gav socialdemokraterne det klare indtryk, at der ikke ville blive rokket en tøddel ved linjen:
  
”Jeg synes ikke, vi svigter de vælgere, der har stemt på os, fordi der skulle være en stram udlændingepolitik. Vælgere, der har stemt på os, fordi vi forstår, at vores land ikke kan klare en for stor tilstrømning, fra især Mellemøsten…. dem synes jeg ikke vi svigter,” siger Dybvad og fortsætter:

"Men det er klart, at vi nok ikke kommer så hurtigt i mål med et modtagecenter, som vi havde gjort med den gamle regering. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der siger: ”Hov, var det ikke meningen, det skulle være lige nu?""  

Han tilføjer:
"Men helt fra start har det været bedre for os at lave det på et europæisk plan. Både når det gælder forhandlingspositioner og kapacitet er mulighederne meget større, hvis det er EU, der laver det. Dengang var der en relativ blank afvisning i EU, og derfor valgte vi at lægge en del energi i det selv.”

Grobund for det ekstreme højre
Du nævnte, at presset på Europas grænser igen tager til. Er det din vurdering, at vi risikerer at komme til at stå i en situation ligesom i 2015 i løbet af kort tid?

Man risikerer en ”italisering” af Europas politiske systemer, hvor hvert valg byder på et nyt ekstremt højrefløjsparti, der er mere ekstremt end det, der har været tidligere.

Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister

”Ja, det kan gå vildt hurtigt. Heldigvis er der bedre styr på grænserne end i 2015, men hvis vi får flygtningetal ligesom dengang, kommer det til at påvirke mange af EU-landene i en totalt negativ retning.”

”Man risikerer en ”italisering” af Europas politiske systemer, hvor hvert valg byder på et nyt ekstremt højrefløjsparti, der er endnu mere ekstremt end det, der har været tidligere. Hvis man ikke får styr på flygtningesituationen, får det meget store konsekvenser for de europæiske samfund og vores politiske systemer.”

Syriske kvinder
Tilbagetoget i Rwanda er dog er langt fra det eneste område, hvor socialdemokraterne har mødt kritik fra højrefløjen efter valget. Såvel Dansk Folkeparti som Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne har hamret løs på den nye regering, fordi en gruppe syriske kvinder nu får lov til at blive i landet, hvis de eksempelvis er i færd med at uddanne sig til sygeplejerske.

Hvorfor har I ændret holdning i forhold til, hvorvidt man skal tilbagesende syriske kvinder til Damaskus-området?

”Vi har ikke ændret den grundlæggende holdning om, at folk skal være midlertidige flygtninge, og når landet er sikkert, så skal de hjem.”

”I forhold til de syriske flygtninge kan mændene ikke sendes tilbage, fordi de risikerer militærtjeneste, mange af forældrene kan ikke sendes tilbage, fordi de forbindes med mændene, og de børn der kom op som syv eller otte-årige har haft deres formative år i Danmark.”

”Så har vi en restgruppe af kvinder tilbage, hvor vi skal finde en løsning. Og der har vi sagt, at hvis de eksempelvis er ved at tage en uddannelse til sygeplejerske, så kan de blive, fordi vi mangler sygeplejersker. ”

Skæv fremstilling
Dybvad ser opblødningen som en mindre udvidelse af en eksisterende ordning:

”Det er allerede sådan i dag, at man kan blive i Danmark på erhvervsordninger ved bestemte typer jobs.  Nu udvider vi det til også at gælde, hvis man er undervejs i en uddannelse, der fører hen til et af de jobs, hvor vi mangler arbejdskraft.”

Han tilføjer:
”Det drejer sig om ret få personer. Sidste gang jeg kiggede, var der 32 kvinder på udrejsecentret Kærshovedgård.”

Men du sagde noget andet i valgkampen?

”Min pointe var, at man i asylsystemet ikke kan gøre forskel på folk alt efter, om de er præmiestudenter eller ordblinde eller handicappede. Hvis man er her på et asylgrundlag, skal der være en humanitær begrundelse for at blive. Hvis man så vælger at søge over på en erhvervsordning og være her som arbejdskraft, så har du lov til at gøre det. Det har du hele tiden haft.”

Kaare Dybvad mener, at hele problematikken er blevet fremstillet skævt:

”I tv fremstår det som om, at de syriske kvinder alle sammen er nogle, der står og knokler på vores sygehuse. Men det er altså meget fortegnet. Virkeligheden er, at der ikke er ret mange af dem, der er i job.”

 Virkeligheden er, at der ikke er ret mange af de syriske kvinder, der er i job.

Kaare Dybvad Bek (S), udlændinge- og integrationsminister

”Alt efter om man ser på den ene eller den anden statistik, så er det mellem en tredjedel og en femtedel af de syriske kvinder, der har et job. Det er et meget lavt antal. Blandt ukrainerne er det allerede over halvdelen, der er i job. De har kun været her et år, mens de syriske kvinder har været her syv år.”

”Problemet med de syriske kvinder ikke, at der er for mange, der arbejder som sygeplejersker – og som vi nu smider ud af landet. Problemet er, at der er for mange, der ikke laver noget."

Er ændringen også en erkendelse af, at det var for tidligt at sende syrerne tilbage?

”Udlændingestyrelsen vurderer, at der er sikkert i Damaskus-området. Det er blevet diskuteret meget, men der er altså en hel del, der udrejser frivilligt til det område. Under alle omstændigheder er det ikke mig, der skal vurdere, om der er sikkert i Damaskus. Jeg skal skal stå på mål for selve lovgivningen, men jeg er ikke asylretsekspert.”

Truslen uforandret
Hvad vil du sige til dem, der siger, at I førte en stram udlændingepolitik, så længe Dansk Folkeparti var en trussel, men efter DF nedsmeltede, begynder I at slække igen?

Hvis vi begynder at føre en liberal udlændingepolitik, så vil masser af vores vælgere igen vælte over til Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne

Kaare Dybvad (S), udlændinge- og integrationsminister

”DF er stadig en trussel. Det samme er Støjberg,” svarer Dybvad prompte:

"Hvis Socialdemokratiet begynder at føre en liberal udlændingepolitik – og det sker ikke, så længe jeg har ansvar for det – så vil masser af vores vælgere igen vælte over til Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne. Den risiko er præcis lige så stor, som den altid har været.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
Cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)