EU-boblen ses ikke som en attraktiv arbejdsplads i Norden: "De tror, de ikke får nogen indflydelse"

Svaret, konkluderer Henrik Pekkala, er formentlig at presse EU-institutionerne til at tage særlige hensyn til de stærkt underrepræsenterede lande, hvis de ønsker at have en geografisk balance. For eksempel ved at lave særlige ansættelsesprøver kun for dem. En vej, Europa-Parlamentet allerede er på vej nedad. Det vender vi tilbage til.

Først er det værd at dvæle ved, hvad KPMG peger på af årsager til, at det ser så sløjt ud med interessen for et job i Bruxelles eller omegn i lande, der ud over Norden også tæller for eksempel Irland og Holland.

Bureaukratiske eurokrater

Perlerækken af grunde til, at EU-systemet ikke står øverst på ønskelisten, når der skal vælges karrierevej, er lang. Nogle er meget praktiske. Manglende sprogkundskaber. Lønnen anses ikke som attraktiv nok. Det kan være en udfordring at flytte en hel familie og finde skole og pasning til børn og job til sin bedre halvdel.

Andre handler om EU-systemet, som anses som bureaukratisk. De lange optagelsesprocesser er en hurdle, som det kan tage flere år at komme over. Flere frygter også for balancen mellem arbejdsliv og fritid.

Og så er der de hjemlige systemers opfattelse af eurokraterne, som de ofte lidt nedladende kaldes. Her lyder meldingen, at der er en negativ opfattelse hjemmefra og en manglende lyst til at bruge eller belønne EU-ekspertise.

Hos de studerende, som de berørte lande arbejder hårdt på at få interesseret i EU-sporet, er der også en opfattelse af, at de risikerer at sidde fast i det samme arbejde og ikke kunne udvikle sig i deres karriere.

"Unge mennesker tror, at hvis de tager et arbejde i EU, så får de ikke nogen indflydelse, og ender med ikke at lave noget vigtigt. Og unge mennesker leder efter meningsfulde job," siger Henrik Pekkala.

Han kalder det "en meget stor misforståelse", at man som EU-embedsmand ikke har mulighed for at rykke sig eller spille en vigtig rolle. Men det spiller ind i den logik, som også hersker i landene, hvor EU-systemet bliver set som så meget af en fremmed fugl, at der er frygt for, at de nationale administrationer slet ikke kan bruge EU-ekspertise, for dem, der vil vende hjem.

"Folk er bange for at ansøge om de job. De siger, hvis jeg arbejder for EU, vil det få negative konsekvenser for min karriere senere hen," siger han og tilføjer:

"De fleste af landene siger, at det er svært at kæmpe mod de misforståelser og den manglende information om EU og karrierer i EU-systemet."

Stor indsats, små resultater

Han kalder det "en enorm udfordring" for de lande, der har et efterslæb, at få rettet op på tallene. Han understreger, at det ikke er, fordi lande som Danmark har ignoreret udfordringen. Tværtimod peger han på, at der har været en systematisk indsats det seneste årti, men med meget små resultater.

"Analysen fra Finland og andre underrepræsenterede lande viser, at det bare at øge aktiviteterne med at fremme nationale EU-karrierer ikke nødvendigvis vil være nok til at rette op på situationen hverken på kort eller på mellemlang sigt. Og der er en stor risiko for, at afstanden mellem medlemslandene vil blive endnu større."

"Så vores hovedbudskab til den finske regering er ret pessimistisk, for der er ikke nogen snuptagsløsning. Vi har set, hvordan underrepræsenterede lande som Danmark og Sverige har investeret en masse kræfter og penge over de seneste år, men de står stadig i den samme situation som os. Og det stiller krav til, at EU gennemfører nogle særlige tiltag der," understreger han.

Bliver værre

I Danmark er det Finansministeriet, som står for indsatsen med at styrke rekrutteringen af danskere til EU-systemet.

Vi har set, hvordan underrepræsenterede lande som Danmark og Sverige har investeret en masse kræfter og penge over de seneste år, men de står stadig i den samme situation som os.

Henrik Pekkala
Seniormanager, KPMG

Her er der et særligt fokus på at få flere danskere ind i EU-Kommissionen, som både er den største EU-institution og meget vigtig, fordi Kommissionen både er den, der kommer med forslag til nye EU-regler og holder øje med, om landene overholder dem. Her er tallene særligt grelle. Kun Luxembourg har færre fastansatte såkaldte sagsbehandlere, der er akademiske medarbejdere under ledelsesniveau (se boks). På lederplan klarer Danmark sig godt. Men mange i den gruppe er oppe i alderen.

"Andelen af danskere blandt fastansatte i Kommissionen, som ventes at gå på pension i de kommende år, er relativt høj i forhold til andre EU-lande, mens danske kandidater erfaringsmæssigt klarer sig væsentligt dårligere til optagelsesprøverne end gennemsnittet i EU. Den danske repræsentation i Kommissionen ventes derfor alt andet lige at fortsætte den faldende tendens i de kommende år," oplyser ministeriet i en mail.

Ministeriet er pt. i gang med at udarbejde en såkaldt national handlingsplan i samarbejde med EU-Kommissionen om, hvad der kan gøres fra dansk side for at motivere flere til at søge og styrke deres chancer. Den skulle egentlig have været klar hen over sommeren, men forventes nu til efteråret.

Samtidig fremhæver de, at finansminister Nicolai Wammen (S) allerede har haft fat i den ansvarlige EU-kommissær, Johannes Hahn, for at diskutere muligheden for en særlig optagelsesprøve for danskere.

Den slags er allerede undervejs i Europa-Parlamentet for de lande, der halter mest bagefter, forklarer Kristian Knudsen, der er Parlamentets personalechef. Men det bliver mødt med stor modstand fra lande som for eksempel Belgien, der har en massiv overvægt af ansatte. De vil have EU-Domstolen til at afgøre, om det overhovedet er lovligt at omgå de fælles optagelsesprøver.

I EU-Kommissionen er de mere tilbageholdende. Her fremhæver generaldirektør for HR, Gertrud Ingestad, de initiativer, som allerede er i gang. For eksempel at adgangsprøverne fra dette efterår bliver ændret, så der bliver lagt mindre vægt på de dele, som danskerne ofte dumper på. Det er dem, der handler om matematisk og logisk tænkning.

"I begyndelsen af 2024 vil vi se på, hvor langt vi er kommet med de blødere tiltag, som vi er i gang med. Og når vi har foretaget den vurdering, vil vi se på, om vi bliver nødt til at gå til nationalitetsbaserede prøver, siger Gertrud Ingestad.

Om det juridisk holder i EU-retten, er de stadig i gang med at analysere på.

"I slutningen af året vil vi vide, hvad vi kan gøre – eller i hvert fald, hvad vi tror, vi kan gøre," siger hun.