Få overblikket: Her er Klaus Riskærs politiske program

DOKUMENTATION: Skatteomlægning, afgift på plastik og ophævelse af Danmarks EU-forsvarsforbehold. Det er nogle af punkterne i Klaus Riskær Pedersens politiske program. Få hele overblikket her.   

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Patrick Blåbjerg Thomsen

Skat:

  • 450 milliarder kroner omlægges over 10 år, hvorved skattebyrden fordeles mere fair mellem borger og erhverv. Samlet reduceres beskatning af borgerne med cirka 80 milliarder, der dækkes af erhverv og finanssektor.
  • Kun cirka 100 danske virksomheder betaler størstedelen af alle selskabskatter. Med omlægningen kommer alle til at betale, og udenlandske virksomheder kommer til at give deres bidrag.
  • Omlægningen, som løber over 10 år, medfører årlig indkomstfremgang til befolkningen på cirka 8 milliarder kroner efter skat og vil tillade en afdæmpet lønudvikling i øvrigt og større konkurrencedygtighed.
  • Danske virksomheder kan hjemtage eksportindtægter og indtjening uden for Danmark uden beskatning. 

Banker og finans:

  • Systemiske banksupermarkeder brydes op i deres naturlige bestanddele: kundebanker, investeringsbanker og realkredit.
  • EU-kapitaldirektiv genåbnes efter Brexit. Realkredit føres tilbage til oprindelig form. Priskontrol med bidragssatser. 

Udlændingepolitik og integration:

  • Knap 100 stramninger afslutter arbejdet med stramning på asyl- og indvandrerområdet, men stram kontrol opretholdes.
  • På integrationsområdet oprustes med hjælpeforanstaltninger, IGU og iværksætterstøtte til anden- og tredjegenerationsindvandrere.

Klima:

  • Al lovgivning klimakontrolleres. Danmark gennemfører 2030- og 2040-plan, uanset hvad resten af verden gennemfører af klima-initiativer. Benzin- og dieseldrevne biler skal udfases.
  • Klimafond sikrer gældssanering af landbruget med 350 milliarder kroner. Gældssanering tilbydes landmænd, der omlægger hele deres produktion efter bæredygtighedsprincipper. Der indføres et pointsystem (konvertering af lavbundsjorder, pløjefri dyrkning, nitrat- og pesticidmåling, vandløb etc.).
  • Gennem finansieringstilbud lettes landbrugets gældsbyrde og rentefølsomhed til gengæld for holdbarhed og CO2-reduktion.
  • Kollektiv persontransport gøres gratis for regional togdrift og pendlere. Pensionister har fri kollektiv persontransport. Studerende fritages for betaling for brug af tog, undtagen for Metro og bus i byområder. Staten skal udvikle billige tog-løsninger i høj kvalitet (sovevogne) på alle europæiske distancer.

Miljø:

  • Uanset EU-regler indføres standarder for brug af plastik og godkendte komponenter, der kan indpasses i et genbrugssystem, der effektiviseres.
  • Som udgangspunkt afgiftbelægges alt plastik, så alternative emballageformer kan udbredes i detailhandel.
  • I byer værnes om miljø gennem grøn udplantning og særlige støjgrænser for brug af musik i det offentlige rum. Plastikposer forbydes.
  • Der skal etableres en prøveordning, hvor cykelparkering tilbydes i underjordiske parkeringssiloer uden beregning.

Offentlig sektor:

  • Problemerne inden for sundhed, skoler, pasning og pleje har intet at gøre med kasser, diagrammer, krydser og boller. Det er arbejdsklimaet, den er gal med. De offentligt ansatte løber livet af sig selv for at løse stadigt større forventninger og krav til deres bistand.
  • Det grundliggende problem er at sikre bedre arbejdsforhold og muliggøre selvansvar og indflydelse på eget arbejde og egen arbejdssituation. Tillidsbaseret samarbejde med de ansatte.
  • Overalt, hvor der er offentligt ansatte, skal de tilbydes mulighed for omlægning til kooperative arbejdsfællesskaber, hvor arbejdet og arbejdsfordeling kan tilrettelægges for at sikre en inspirerende hverdag. En, man glæder sig til at stå op til. 

Socialt udsatte, kontanthjælp og dagpenge:

  • Med omlægning af skatteopkrævningen opnås højere disponible indkomster efter skat. Derved kan det betale sig at arbejde i stedet for at modtage passiv forsørgelse.
  • I takt med at et nyt skattesystem indfases, omlægges hele systemet for hjælp til socialt udsatte grupper, kontanthjælps- og dagpengemodtagere m.fl.
  • Når omlægningen er tilendebragt, vil den restgruppe, der i et samfund som det danske ikke kan klare sig selv, blive overflyttet til borgerløn, der indeholder alle tillæg som fast tilskud.
  • Borgerlønnen vil blive udbetalt til borgere, der ikke kan ses at blive trukket for det forhøjede AM-bidrag, og som ikke har selvstændig virksomhed (CVR-nummer), selskaber eller formue. Der etableres et loft per husstand.

Pension og pensionister:

  • Pension skal tilpasses arbejdssituation og tid på arbejdsmarkedet. Der etableres et pointsystem, hvor man opbygger en point-sum og dermed kan trække sig tilbage. Dermed indføres differentieret pensionsalder i Danmark. Pensionsalderen øges gradvis med levetidens længde (velfærdsreformen 2009). Ordningen finansieres af andre arbejdsgrupper, der først optjener point til et senere pensionstidspunkt.
  • En arbejdende ægtefælles indkomst kan ikke føres til modregning i en pensioneret ægtefælles pensionsydelser.
  • Der etableres af staten en seniorlånefond, hvor folk over 60 år kan optage lån, hvis det afvises af pengeinstitutter, men mod sædvanlig bankmæssig sikkerhed.
  • Al kollektiv personbefordring gøres gratis for pensionister uden for myldretider og spidsbelastningsperioder.

Sikring af privatlivet:

  • Overvågning af privatlivet gennem for eksempel smartmeters, lokationstjenester mv. skal revideres ud fra boligens ukrænkelighed (grundlovens paragraf 72). Der skal etableres bedre værn mod overvågning og registrering fra stat og erhvervsliv.
  • Opsamling og videregivelse af data til politi og anden offentlig myndighed som led i terrorbekæmpelse mv. skal alle have tilført "solnedgangsklausuler", så automatisk bortfald finder sted.
  • Hjemmet er ukrænkeligt, og lovgivning, der i dag tillader indgreb i privatlivets fred, skal alle igennem en revision. Hensynet til privatlivet skal træde forud for praktiske og forvaltningsmæssige hensyn.
  • Opsamling af data på det fælles medicinkort skal igennem en fornyet vurdering for sikkerhed af privatlivsbeskyttelsen.

EU

  • Danmarks deltagelse i EU ligger fast. Danmark skal ikke deltage i møntunionen, og retsforbeholdet skal opretholdes. Forsvarsforbeholdet skal fjernes.
  • Danmark skal ikke være en del af diverse "unionsprojekter". Danmark ønsker at ændre på de systemiske banker og EU-Kapitaldirektiv, men går med i Bankunionen, hvis det kan fritstille den danske realkredit.
  • Transaktions- og værdibeskatning vil på europæisk plan tillade større finanspolitisk konvergens og reducere uligheden inden for EU.

Tobak, alkohol og cannabis:

  • Salg af cigaretter og stærk alkohol fjernes fra den almindelige detailhandel, der ikke kan sælge højere styrke end vin og hedvin/øl over disken.
  • Cigaretter afgiftsbelægges yderligere. Cigaretrygning og skodder fra fortove skal fjernes gennem pålæg til restauratører og tilladelse til, at udvalgte bevillingssteder kan tillade indendørs rygning efter kl. 22.
  • Cannabis skal afkriminaliseres. Cannabis som kosttilskud skal kunne købes uden recept. Rekreativ cannabis kan hjemmedyrkes op til 500 gr. topskud til personligt forbrug og på godkendte cannabisgenetikker.

Børn og unge:

  • Børne- og ungdomsydelsen nedlægges, mens vuggestuer, børnehaver og fritidshjem gøres gratis og bemandes yderligere. Fra 4. klasse til 9. klasse indføres gratis klippekort for unges adgang til foreninger og fritidsaktiviteter.
  • Efter endt skolegang, erhvervsskole eller gymnasie skal alle unge på tre måneders borgertjeneste, der finder sted over den samlede periode, på Forsvarets faciliteter. Efter de 3 måneder afvikles yderligere 3 måneder fra egen bopæl med deltagelse i et godkendt spor (socialt arbejde, sundhedssektor, ældrepleje, flygtningehjælp, udstationering, miljøindsats, forsvar etc.).
  • SU bortfalder for alle unge indtil påbegyndt borgertjeneste. Fra dette tidspunkt forøges SU og kan opretholdes uden uddannelsesloft og med ret til 12 måneders "fjumreår". Alle SU-betalinger har en solnedgangsklausul på 6 år fra afslutning af Borgertjenesten, under hvilken man ligeledes modtager SU. Særlige SU-stipendier kan søges af uddannelsessøgende udenfor den generelle ordning.
  • Enhver ung kan efter endt uddannelse vælge et ”skattefrit indkomstår”, hvor al arbejdsindkomst er skattefri. Muligheden har en solnedgangsklausul, hvor det ikke kan udnyttes, efter man er fyldt 30 år.

Erhvervsliv:

  • Selskabsskatten fjernes. Alle eksportindtægter er skattefri. Al indkomst, der hjemtages fra udlandet, er skattefri.
  • En række dobbeltbeskatningsoverenskomster opsiges som led i indførsel af transaktions- og værdibeskatning i Danmark. Omsætningsafgifter og finansielle transaktionsskatter træder i stedet.

Domstole:

  • Grundlovskontrol af lovgivning flyttes fra Justitsministeriets lovkontor til Højesteret gennem et udvidet samarbejde med dronningens kabinet.
  • Domsmænd og nævninge må ikke have en fast relation til domstolen. Det er afgørende, at domsmænd repræsenterer den almindelige befolkning og ikke er en del af domstolssystemet.
  • Staten kan som anklagemyndighed ikke anke en sag mod en enkeltborger, hvis den er tabt i anden retsinstans.
  • Ved konkurser etableres solnedgangsklausuler, hvor intet pengekrav kan opretholdes i mere end 5 år efter et konkursdekrets afsigelse. Personlige konkurser skal ikke kunne angribe folks private bopæl og familie.
  • Skifterettens konkursafdeling skal erstattes af en domstol, der sikrer fundamentale retsgarantier for skyldnere.
  • Brug af undersøgelsesdommere skal indarbejdes i dansk lovgivning. 

Regeringsdannelse og regeringens arbejdsform:

  • Alle ministre suppleres med en direktør (åremålsansat). Ministeriets daglige drift forestås af direktøren (COO). Ministre skal udvikle og forny lovgivning (CEO) og kun undtagelsesvis være inddraget i vedligeholdelse af eksisterende bestemmelser.
  • Valgloven skal laves om, så befolkningen kan øve mere direkte indflydelse på kandidatvalg i de enkelte opstillingskredse.
  • Parlamentariske grupper (i valgperioden) skal arbejde uafhængigt af politiske partier, der ikke må topstyre det parlamentariske lovgivningsarbejde.

Forsvar:

  • EU’s forsvarsforbehold skal ophæves. I takt med at Nato udfases, skal en stærkere europæisk forsvarssøjle udgøre det nye fundament for en dansk forsvarsalliance. Irak-kommissionen skal genåbnes.

Udenrigspolitik:

  • Forholdet til Rusland skal normaliseres.
  • Danmark skal kun undtagelsesvis deltage i væbnede konflikter og kun i tilfælde, hvor danske særinteresser er truede (terror, sikkerhed, menneskerettigheder).
  • Amerikanske baseforhold på Grønland skal genforhandles.
  • Grønland skal integreres dybere i det nationale fællesskab, og uafhængighed kan ikke komme på tale. 

Familie:

  • Kernefamilien er en bærende konstruktion uanset køn og partnerskaber. LGBT-borgere skal have retskrav på ret til adoption, såfremt almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt.
  • Der skal tilskyndes til, at danskerne får flere børn gennem incitaments- og tilskudsordninger. Fødselsfrekvensen per kvinde skal øges fra 1,6 til 2,1 inden for få år.

Kirke og religion:

  • Kirken skal sekulariseres, og der skal overføres nærværsområder fra den sociale indsats til betjening af kirkerne i lokalsamfund. Herunder bevillingsmyndighed af særlig social indsats.
  • Der skal oprustes voldsomt på undervisning i bærende kulturværdier, kristendom og gennemføres moral-politiske fag igennem børneinstitutioner og skoler.
  • Der skal gennemføres et omfattende innovationsprogram for folkekirken, så den kan genindtræde som aktiv partner for borgere i nød, men også som formidler af moralske standarder for vort samfund og fællesskab.
  • Kirkeskatten fjernes og driften dækkes direkte over finansloven, da kristendom er grundlovsbelagt religion her i landet.
  • Sammenblanding af kirkelige handlinger (giftemål) og verdslige indgreb (for eksempel konkursret) skal afmonteres med øjeblikkelig virkning.

Kulturpolitik og medier:

  • Der skal etableres en fast beløbsgrænse af BNP, der tilbageføres via staten til styrkelse af nationale kulturelle værdier og områder, kulturproduktion, uafhængige medier, film og teater.
  • Oprustning af kulturliv er, sammen med oprustning på ‘Kirke og Religion’, nødvendige bolværk mod globaliseret digitalisering mv.

Kilde: Klaus Riskær Pedersens politiske pejlemærker

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Riskær Pedersen

Iværksætter, partistifter, Borgerlisten (tidl. Klaus Riskær Pedersen), fhv. MEP (V), forfatter
cand.merc. (CBS 1980)

0:000:00