Nye tal: Landbruget tager markant skridt mod opfyldelse af klimamål i 2030
Nye klimatal for lavbundsjorder og skove gør, at landbruget er markant tættere på at levere på sektorens klimamål i 2030 sammenlignet med sidste år. Det viser statens nye klimafremskrivning. Det ændrer ikke på ambitionerne, fastholder både regeringen og landbruget.
Andreas Arp
Journalist og redaktørLandbruget har taget et syvmileskridt mod opfyldelsen af sit klimamål i 2030 og dermed mod at levere sit bidrag til den nationale klimamålsætning om en 70 procents reduktion i 2030.
Det fremgår af den nyeste klimafremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Sidste år udestod der et reduktionsbehov i landbruget på mellem cirka fem og syv millioner ton drivhusgasser, hvis erhvervet skulle nå sit sektormål fra landbrugsaftalen i 2021 om at reducere udledningerne med 55 til 65 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Vi skal fortsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og indfri ambitionen i landbrugsaftalen.
Lars Aagaard (M)
Klimaminister
I den nye fremskrivning lyder opgaven nu blot på mellem 1,5 og 3,5 millioner ton drivhusgasreduktioner.
Det står dog samtidig også klart i fremskrivningen, at det store skridt hverken kan tilskrives ny klimapolitik fra politikerne eller store forandringer i landbruget.
Det mindre reduktionsbehov skyldes således hovedsageligt de nye tal for udledninger fra lavbundsjorder og optag fra skove, der allerede har været fremme i offentligheden.
Samlet set nedbringer den nye viden landbrugets forventede udledninger med 3,4 millioner ton drivhusgasser i 2030 i forhold til fremskrivningen fra 2023.
Dyk ned i forskellene mellem de to fremskrivninger nedenfor. Artiklen fortsætter efter grafen.