Fængsler kan hverken finde nye elever eller holde på ansatte. Og det er et politisk selvskabt problem, mener ekspert

Flere indsatte til færre ansatte 

I den nye flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 – som Socialdemokratiet, SF, DF og Konservative som står bag - skal fængselskapaciteten øges med op mod 1.000 pladser. Det skal ske blandt andet med opførelsen af et nyt fængsel i Ringe, leje 300 pladser i et fængsel i Kosovo. Og for at mindske presset øges brugen af fodlænker og udslusningsfængsler.

Det fremgår også, at det er ”en forudsætning for en udvidelse af kapaciteten i Danmark, at der ansættes et betydeligt antal fængselsbetjente i de kommende år”.  
Med en ny rekrutteringsindsats, elevløn i stedet for SU og nye skoler er håbet at tiltrække nye kolleger i fremtiden. Hvorfor?  

Lige nu mangler der minimum 700 kolleger til at bemande de ledige poster. I 2021 var der i gennemsnit 1.981 betjente, hvor der i 2012 var 2.646. Der er altså over 600 betjente færre nu end for ti år siden, en tilbagegang på 74 betjente i gennemsnit årligt.   

Siden 2016 er der blevet ansat 846 nye fængselsbetjente, men i samme periode har 1.135 forladt sine stillinger. Fra afgangsanalyser, trivselsmålinger og spørgeundersøgelser kan man læse, hvorfor fængselsbetjente flygter fra Kriminalforsorgen.  

Årsagerne er mange, men skyldes blandt andet manglende udviklingsmuligheder, overbelæg, bemandingsproblemer, forringelse af jobbet, pension og jobskifte. 

Et øget arbejdspres med ”færre hænder til flere opgaver” går igen. Indholdet i arbejdet har også ændret karakter med mindre tid til resocialisering af indsatte, fordi kontrol, registrering og kontorarbejde fylder mere og mere.   

Et højt sygefravær afslører også problemer med arbejdsmiljøet. Fængselsbetjente er syge tre gange mere end statens øvrige ansatte. Ikke nok med det, så er risikoen for nedslidning og PTSD fortsat meget høj. Der er væsentligt flere fængselsbetjente, som rammes af PTSD end politibetjente og udsendte soldater, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). 

For at sætte det i perspektiv arbejder fængselsbetjente i landets farligste branche. Det er den erhvervsgruppe, som er allerdyrest at forsikre. Kriminalforsorgen betaler 6.950 kroner per medarbejder til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) i 2022. Til sammenligning ligger forsikringsbeløbet for en sygeplejerske nede på 314 kroner.  

For at gøre ondt værre stiger antallet af indsatte. Det vil det også gøre i fremtiden, viser en prognose fra et internt forhandlingsnotat om Kriminalforsorgens økonomi.  

I 2021 sad der dagligt 4.169 indsatte i landets fængsler og arresthuse. Det er det højeste antal i dette århundrede. Det svarer til 2,1 indsatte per betjent. 

For nylig indgik Fængselsforbundet en aftale med Kriminalforsorgen om at afsætte 35 millioner kroner som ekstra lønmidler til resten af 2022. Pengene er øremærket til at fastholde de nuværende medarbejdere. 

Skuffende optagetal 

Der var store forventninger til optagetallene for Kriminalforsorgens to nye skoler i starten af august, der er sat i verden for at hjælpe de to eksisterende i Birkerød og Møgelkær med at tiltrække elever. En permanent i Nykøbing Falster og en såkaldt pop-up-skole, der starter i Odense, men som flytter rundt til andre steder i landet. 

Kriminalforsorgen forventede, at de to nye skoler ville øge antallet af ansøgere med 50 procent. Men med plads til 25 er der kun startet seks elever i Nykøbing Falster, 14 elever i Odense, 14 elever i Møgelkær og ti elever i Birkerød. 

Til sammenligning blev der i 2021 ansat 119 fængselsbetjente, 47 transportbetjente og 29 værkmestre.  

Medmindre der kommer betydeligt flere elever i efteråret, ser tilbagegangen af fængselsbetjente kun ud til at fortsætte de næste år.