Fængsler kan hverken finde nye elever eller holde på ansatte. Og det er et politisk selvskabt problem, mener ekspert

Den førte retspolitik fra politikerne gennem tiden har begrænset personalet og fængselspladser og er skyld i Kriminalforsorgens problemer, siger kriminolog. 

”Det er en faretruende situation for hele samfundet. Kriminalforsorgen står ikke langt fra afgrundens rand,” siger formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen.
”Det er en faretruende situation for hele samfundet. Kriminalforsorgen står ikke langt fra afgrundens rand,” siger formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vu Nguyen

Retsfølelsen må ske fyldest gennem flere, længere og hårdere straffe.

Det har været en helt central kongstanke i dansk retspolitik siden årtusindskiftet, som politikere fra røde og blå partier på skift har håndhævet fra Christiansborg, siger Linda Kjær Minke, professor i kriminologi på Syddansk Universitet, forskningsgruppeleder på Juridisk Institut og medlem af Det Kriminalpræventive Råd.  

Senest udtalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde tirsdag, at ”manglen på penge og kapacitet i form af personale og fængselspladser alt for længe har begrænset retspolitikken”.  

Men det forholder sig lige omvendt, ifølge Linda Kjær Minke: 

”Tværtimod er det den førte retspolitik fra politikerne gennem tiden, der har begrænset personalet og fængselspladser og er skyld i Kriminalforsorgens problemer.” 

Folketinget har vedtaget over 100 strafskærpelser i de seneste ti år. Det er bandepakke I, II, III og IIII eksempler på. Med andre ord kommer der flere indsatte på et tidspunkt, hvor der historisk er færre fængselsbetjente at vælge imellem. 

Der er en større afgang end tilgang af fængselsbetjente, hvorfor de nuværende betjente må tage sig af flere indsatte. Sådan har det været lige siden 2012, og det presser retssystemet indefra. 

Men hvor alvorlig er situationen i fængselsvæsenet i det hele taget?  

”Det er en faretruende situation for hele samfundet. Kriminalforsorgen står ikke langt fra afgrundens rand,” siger Bo Yde Sørensen, forbundsformand for Fængselsforbundet, der repræsenterer alle ansatte i landets fængsler. 

Overfyldte fængsler 

Alle fængsler og arresthuse har konstant været overfyldte siden 2018 med en gennemsnitlig belægningsprocent på omkring 100 procent. Overbelægningen har aldrig været højere siden årene efter Anden Verdenskrig. Kriminalforsorgen forventer, at det fortsætter sådan de næste år. 

For at gøre plads til flere indsatte bliver kosteskabe, rengøringsrum, telefonbokse, besøgsrum, motionsrum, undervisningslokaler og fællesarealer brugt som celler.  

Det skaber konflikter mellem de indsatte og forværrer forholdet til de ansatte, lyder det fra flere af tillidsmændene i fængslerne. 

For nogle år siden havde Danmark en personalenormering svarende til nabolandene Sverige og Norge. Men sådan forholder det sig ikke længere. Danmark gik fra en andenplads i 2015 til en tolvte plads i 2020. En placering lige under Albanien, ifølge Europarådets statistik. 

Læs også

Flere indsatte til færre ansatte 

I den nye flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 – som Socialdemokratiet, SF, DF og Konservative som står bag - skal fængselskapaciteten øges med op mod 1.000 pladser. Det skal ske blandt andet med opførelsen af et nyt fængsel i Ringe, leje 300 pladser i et fængsel i Kosovo. Og for at mindske presset øges brugen af fodlænker og udslusningsfængsler.

Det fremgår også, at det er ”en forudsætning for en udvidelse af kapaciteten i Danmark, at der ansættes et betydeligt antal fængselsbetjente i de kommende år”.  
Med en ny rekrutteringsindsats, elevløn i stedet for SU og nye skoler er håbet at tiltrække nye kolleger i fremtiden. Hvorfor?  

Lige nu mangler der minimum 700 kolleger til at bemande de ledige poster. I 2021 var der i gennemsnit 1.981 betjente, hvor der i 2012 var 2.646. Der er altså over 600 betjente færre nu end for ti år siden, en tilbagegang på 74 betjente i gennemsnit årligt.   

Siden 2016 er der blevet ansat 846 nye fængselsbetjente, men i samme periode har 1.135 forladt sine stillinger. Fra afgangsanalyser, trivselsmålinger og spørgeundersøgelser kan man læse, hvorfor fængselsbetjente flygter fra Kriminalforsorgen.  

Årsagerne er mange, men skyldes blandt andet manglende udviklingsmuligheder, overbelæg, bemandingsproblemer, forringelse af jobbet, pension og jobskifte. 

Et øget arbejdspres med ”færre hænder til flere opgaver” går igen. Indholdet i arbejdet har også ændret karakter med mindre tid til resocialisering af indsatte, fordi kontrol, registrering og kontorarbejde fylder mere og mere.   

Et højt sygefravær afslører også problemer med arbejdsmiljøet. Fængselsbetjente er syge tre gange mere end statens øvrige ansatte. Ikke nok med det, så er risikoen for nedslidning og PTSD fortsat meget høj. Der er væsentligt flere fængselsbetjente, som rammes af PTSD end politibetjente og udsendte soldater, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). 

For at sætte det i perspektiv arbejder fængselsbetjente i landets farligste branche. Det er den erhvervsgruppe, som er allerdyrest at forsikre. Kriminalforsorgen betaler 6.950 kroner per medarbejder til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) i 2022. Til sammenligning ligger forsikringsbeløbet for en sygeplejerske nede på 314 kroner.  

For at gøre ondt værre stiger antallet af indsatte. Det vil det også gøre i fremtiden, viser en prognose fra et internt forhandlingsnotat om Kriminalforsorgens økonomi.  

I 2021 sad der dagligt 4.169 indsatte i landets fængsler og arresthuse. Det er det højeste antal i dette århundrede. Det svarer til 2,1 indsatte per betjent. 

For nylig indgik Fængselsforbundet en aftale med Kriminalforsorgen om at afsætte 35 millioner kroner som ekstra lønmidler til resten af 2022. Pengene er øremærket til at fastholde de nuværende medarbejdere. 

Skuffende optagetal 

Der var store forventninger til optagetallene for Kriminalforsorgens to nye skoler i starten af august, der er sat i verden for at hjælpe de to eksisterende i Birkerød og Møgelkær med at tiltrække elever. En permanent i Nykøbing Falster og en såkaldt pop-up-skole, der starter i Odense, men som flytter rundt til andre steder i landet. 

Kriminalforsorgen forventede, at de to nye skoler ville øge antallet af ansøgere med 50 procent. Men med plads til 25 er der kun startet seks elever i Nykøbing Falster, 14 elever i Odense, 14 elever i Møgelkær og ti elever i Birkerød. 

Til sammenligning blev der i 2021 ansat 119 fængselsbetjente, 47 transportbetjente og 29 værkmestre.  

Medmindre der kommer betydeligt flere elever i efteråret, ser tilbagegangen af fængselsbetjente kun ud til at fortsætte de næste år. 

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Linda Kjær Minke

Sociolog, professor MSO, Juridisk Institut, Syddansk Universitet
cand.soc. (Københavns Uni. 2002), ph.d. i jura (Københavns Uni. 2010)

Bo Yde Sørensen

Formand, Fængselsforbundet
Fængselsbetjent