Første 100 dage: Masser af Arktis, men stadig mange ubekendte

Statsminister Mette Frederiksens (S) besøg i Grønland i midten af august stod sandsynligvis allerede i kalenderen. Men at besøget skulle komme lige midt i en omfattende diskussion både inden for rigsfællesskabet og ude i verden om USA's ønske om købe Grønland, havde den nytiltrådte socialdemokratiske statsminister og hendes stab helt sikkert ikke kalkuleret med.

Købstilbuddet fra USA's præsident, Donald Trump, bragte Arktis og særligt Grønland op i toppen af dagsordenen for den socialdemokratiske mindretalsregerings arbejde de første 100 dage siden regeringsdannelsen i slutningen af juni. Et sted, hvor den arktiske dagsorden helt sikkert ikke ville have befundet sig, hvis ikke det var for Trumps købstilbud og aflysning af sit danmarksbesøg, da Mette Frederiksen kaldte ideen om et køb for absurd.

På barrikaderne
Nu blev Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tvunget til at forholde sig til Arktis og rigsfællesskabet. Ja, faktisk til at gå på barrikaderne for både rigsfællesskabet og for Grønlands ret til selv at bestemme over egen jord.

Så Arktis og rigsfællesskabet har fyldt en hel del i regeringens første 100 dage. Men det er dog begrænset, hvor meget klogere vi reelt er blevet på den nye regerings tilgang til Arktis. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sammen med det grønlandske landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, lanceret en række mindre initiativer til at styrke Forsvarets engagement i Grønland, mens Mette Frederiksen har mødtes to gange med Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, uden at der dog er kommet de store udmeldinger eller aftaler ud af det. 

Udstikke retningen
Vi har derfor til gode for alvor at høre regeringens syn på Arktis og rigsfællesskabets fremtid. Men mon ikke vi snart får lejlighed til det. I næste uge er udenrigsminister Jeppe Kofod således en af hovedtalerne ved den store Arctic Circle-konference i Reykjavik i Island.

Desuden venter flere begivenheder det kommende år, hvor regeringen bliver nødt til at forholde sig til emnet.

Mest centralt er det danske kongeriges arktiske strategi for 2021 og frem, som Kofods embedsmænd allerede nu arbejder intenst på. Den nuværende strategi fra 2011 udløber nemlig i slutningen af næste år. Med de seneste år og måneders begivenheder i Arktis bliver det ikke bare en pamflet, der kommer til at samle støv i en skuffe i Udenrigsministeriet eller bliver lagt på en underside på ministeriets omfattende hjemmeside. Det bliver et særdeles strategisk vigtigt papir, som vil udstikke retningen for kongerigets arktiske arbejde mange år ud i fremtiden.

Klemt og glemt
Desuden må Mette Frederiksen forventes at aflægge Færøerne et besøg i løbet af vinteren. Med et veloverstået lagtingsvalg er der nu igen fri bane, til at statsministeren kan drage til Tórshavn uden at blive beskyldt for at blande sig i valgkampen, som lagde beslag på hele august måneder på de 18 stormomsuste øer i Atlanterhavet.

Rigsfællesskabets mindste medlem bliver nemt klemt og glemt. Dels fordi Færøerne bare slet ikke har samme geopolitisk strategisk vigtige beliggenhed som Grønland. Og dels fordi Færøerne klarer sig ganske udmærket. Økonomien er god, arbejdsløsheden er lav, og humøret er i top. Derfor er lysten til færøsk løsrivelse begrænset. Til gengæld kunne man godt tænke sig et større udenrigspolitisk råderum − sådan som færingerne har ønsket sig det gennem flere år.