
Mette Frederiksen er ofte blevet sammenlignet med Venstres tidligere formand og statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Forståeligt nok. Sidste gang vi fik en statsminister, der virkede så tilpas med magten, og sidste gang, vælgerne udmålte så stor forskel mellem regeringsflertallet og oppositionen, var begge i november 2001.
Går man mere i dybden med det, er forskellene mellem Fogh/Venstre og Frederiksen/Socialdemokratiet i mine øjne meget mere sigende end lighederne. Men der er et punkt, hvor sammenligningen virkelig giver mening: i deres modstanderes reaktion på dem.
Fogh som illusionist
I nullerne var centrum-venstre præget af chok og kognitiv dissonans i mødet med Anders Fogh Rasmussen. Hverken politikere eller debattørerne kunne finde ud af, om Fogh var ond eller dum. De fleste slog fast, at han var begge dele.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads







































