Forhandlinger om klimatilpasning spidser til: Vandbranchen frygter dårlig aftale

OVERSVØMMELSER: Forhandlingerne om nye vilkår for klimatilpasningsprojekter er gået ind i sin afgørende fase. Men Dansk Miljøteknologi advarer Folketingets partier om, at de er på vej mod en dårlig aftale. Venstre har noteret sig kritikken.

Sådan så det ud i Holstebro under vinterens store oversvømmelser.
Sådan så det ud i Holstebro under vinterens store oversvømmelser.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

I risikerer at ødelægge en ellers god aftale.

Sådan lyder meldingen fra Dansk Miljøteknologi i et brev til Folketingets partier, der i disse dage forhandler om nye vilkår for klimatilpasningsprojekter.

”Det kan gå hen og være ødelæggende for ønsket om flere medfinansieringsprojekter, hvis der nu stilles krav om effektivisering også på anlæg på en måde, som væsentligt forringer selskabernes incitament til at indgå i sådanne projekter,” lyder det i et brev, der for nylig er sendt til klimaminister Dan Jørgensen (S) samt energi- og forsyningsordførerne i Folketinget.

Oven på vinterens massive oversvømmelser, der særligt har ramt Jylland, spillede regeringen ud med et ønske om at ændre reglerne for store klimatilpasningsprojekter. Her lægges der op til at fjerne kravet om 25 procents medfinansiering fra kommunerne, så vandselskaberne i fremtiden kan betale hele gildet selv – i sidste ende ved at hæve vandpriserne hos forbrugerne. Målet er at få gang i langt flere projekter, der kan lede vandet væk fra kældre og marker i fremtiden. Og den del støtter Dansk Miljøteknologi.

Hvis kravet betyder, at der ikke bliver lavet nogen projekter, så er det jo heller ikke i vores interesse.

Carsten Kissmeyer (V)
Forsyningsordfører

Fører til "langt færre projekter"
Regeringen lægger dog også op til, at den type projekter nu kommer til at tælle med i det effektiviseringskrav, der i forvejen er lagt på vandsektoren. Og ifølge brevet fra Dansk Miljøteknologi, der er dateret 26. marts, indgår kravet fortsat i forhandlingerne på en måde, der får branchen til at råbe vagt i gevær.

Af brevet fremgår det, at der er risiko for, at man ikke vil kunne levere den ønskede effektivisering, og at det derfor vil skulle indhentes ved at skære ned på den almindelige drift. Og derfor vil lysten til at lave projekterne komme til at ligge på et meget lille sted:

”Resultatet bliver langt færre projekter (for eksempel i hovedstaden og de store byer) og dermed flere fremtidige oversvømmelser i tæt bebyggede områder, og det er jo ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,” lyder det i brevet.

Brevskriverne opfordrer til, at kravet enten helt bliver undladt, eller som minimum bliver udformet, så det ikke fjerner incitamentet til at indgå i projekterne. Så det ikke ”risikerer at ødelægge den positive hensigt med forslaget”.

V: Ikke i vores interesse
På Christiansborg har Venstre stået meget hårdt på behovet for at effektivisere vandsektoren. Venstres forsyningsordfører, Carsten Kissmeyer, sagde således til Altinget i februar, at effektiviseringskravet er et af partiets mærkesager.

Dokumentation

Sådan vil regeringen sætte gang i klimatilpasningen

  • Selskaber betaler 100 procent af omkostningerne til håndtering af regnvand. Kommuner og private betaler som hidtil for udgifter, der alene er deres (legepladser, lygtepæle etc.).
  • Der indføres tilsyn med, at projekter betalt over vandtaksten er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
  • Selskaber får mulighed for at være projektleder, og andre parter i projekterne skal ikke længere lægge ud for vandselskabernes del.
  • Tillæg ensartes, så alle tillæg til selskabernes indtægtsramme til klimatilpasningsprojekter omfattes af effektiviseringskrav.
    Dokumentationskrav harmoniseres og indberetningerne digitaliseres.
  • Selskaberne får bedre mulighed for at samarbejde på tværs af områder og aktører.

- Fakta fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00