Bred koalition af europæiske politikere vil tvinge sociale hensyn ind i offentlige udbud

Billigst skal ikke altid være bedst, når offentlige indkøbere skal vælge mellem tilbud fra forskellige leverandører til for eksempel byggeprojekter.

Det mener politikere på tværs af fire af de største partigrupper i Europa-Parlamentet. De er gået sammen om nye krav, der skal pålægge de offentlige myndigheder i EU at tage flere sociale hensyn, når de hvert år køber ind for tusindvis af milliarder kroner.

Målet er at få en kommende EU-Kommission til at åbne det såkaldte udbudsdirektiv og gøre det obligatorisk at stille krav om, at alle, der byder på offentlige kontrakter, skal acceptere medarbejders ret til at indgå kollektive aftale, og at virksomheder skal ansætte lærlinge.

”Det nuværende udbudsdirektiv står desværre i vejen for sund fornuft i forhold til at bruge skatteborgernes penge til gavn for at sikre ordnede vilkår for medarbejderne og at støtte virksomheder, som bidrager til fællesskabet,” siger Nikolaj Villumsen (EL).

Han har været ordfører – eller koordinator – på forslaget på vegne af Europa-Parlamentets Venstrefløjsgruppe.

Samlet set køber offentlige institutioner og organisationer på tværs af EU ind for over 18.000 milliarder kroner om året.

Venstrefløjsgruppen står sammen med repræsentanter fra den socialdemokratiske gruppe, den grønne gruppe og den konservative gruppe bag forslaget.

Udover at gøre såkaldte arbejdsmarkedsklausuler obligatoriske i alle udbud, så skal der også sikres et kædeansvar, så samme krav gælder for alle underleverandører.

Herudover skal det i højere grad være muligt at udelukke virksomheder fra at deltage i udbud, hvis de gentagende gange overtræder arbejdsmiljøreglerne.