Forsker: Teknologi støtter demente i hverdagen

Af Gunhild Waldemar
Leder af Nationalt Videnscenter for Demens og professor i klinisk neurologi ved Københavns Universitet 

Vi skal opdyrke et meget højere niveau af viden om de reelle muligheder for at anvende teknologi, de bedste metoder til at implementere den og dokumentere dens virkninger.

Gunhild Waldemar
Leder af Nationalt Videnscenter for Demens

I Danmark lever cirka 84.000 mennesker med en demenssygdom, og over halvdelen har Alzheimers sygdom.

Hukommelsesproblemer er det mest almindelige symptom, som blandt andet gør det svært at lære nyt eller huske aftaler. Demens ses oftest i den ældste del af befolkningen, men sygdommen rammer også yngre seniorer, som gradvist får vanskeligere ved at fortsætte et selvstændigt og aktivt hverdagsliv.

Der er en rivende tilvækst af teknologiske løsninger inden for demensområdet, men debatten kan godt være lidt uklar. Taler vi om hverdagsteknologi, velfærdsteknologi, telemedicin eller informations- og kommunikationsteknologi? Og hvem skal anvende teknologien? Er det personen med demens, de pårørende eller de professionelle? På alle niveauer er der forskellige muligheder og barrierer.

Der er mange gode eksempler på brugen af velfærdsteknologi, men desværre også eksempler, hvor teknologi bliver sat i stedet for noget andet, selvom der ikke er dokumentation for, at det er en bedre løsning.

Forskning skal løfte demens-teknologi 
Brugen af teknologi inden for demensområdet skal løftes af forskning og kvalitetssikring. Vi skal opdyrke et meget højere niveau af viden om de reelle muligheder for at anvende teknologi, de bedste metoder til at implementere den og dokumentere dens virkninger. Et sådant fokus på forskning kan gøre Danmark til et foregangsland inden for udvikling af teknologiske løsninger på demensområdet.

Forskningen skal også handle om, hvordan personer med demens selv kan bruge informations- og kommunikationsteknologi til at forbedre livskvaliteten og styrke muligheder for at klare sig selvstændigt i hverdagen.

Vi skal naturligvis anerkende og imødekomme individuelle behov hos mennesker med demens. I lighed med resten af befolkningen er teknologi for nogle en fremmed og svært tilgængelig størrelse – og her er det uhensigtsmæssigt at tænke teknologi ind som en støtte og hjælp i hverdagen.

Vi oplever dog i stigende grad, at mennesker med demens, ligesom alle andre borgere, er aktive brugere af informations- og kommunikationsteknologi i hverdagen. Vi ser dem i klinikken med egne smartphones og tablets, og de ønsker selvfølgelig at fortsætte med at anvende teknologien, trods deres demenssygdom.

Med den rette professionelle vejledning kan teknologien endda imødekomme nogle af de symptomer, som en demenssygdom fører med sig.

Pilotprojekter viser vejen 
Ved Nationalt Videnscenter for demens har vi gennemført pilotundersøgelser med teknologiunderstøttet kognitiv rehabilitering. Resultaterne viser, at personer med Alzheimers sygdom kan lære at bruge almindelig touch screen teknologi – blandt andet til at støtte hukommelsen – og at det øger deres muligheder for kommunikation og adgang til information. Vi ser også interessante perspektiver for brugen af telemedicin i relation til denne gruppe borgere. Pilotundersøgelserne pegede dog også på et stort behov for udvikling af ny software af høj kvalitet, som egner sig til personer med en fremadskridende demenssygdom.

Forskningen bør derfor også rettes mod, hvordan informations- og kommunikationsteknologi løbende kan tilpasses det enkelte menneske med demens, sådan at teknologien bedst muligt integreres og fastholdes i personens hverdagsliv, i takt med at sygdommen skrider frem. For at imødekomme disse behov er det nødvendigt at knytte stærke bånd mellem teknologisk udvikling, demensfaglig ekspertise og brugerdreven innovation.

Hos Nationalt Videnscenter for Demens ser vi gode muligheder for, at den rette teknologi kombineret med de rette metoder til at integrere teknologien i hverdagen, kan bidrage til, at personer med demens får et højere selvstændigt funktionsniveau i længere tid og dermed en højere livskvalitet.

Det kræver dog, at anvendelsen af teknologien, i lighed med anden form for intervention, bygger på evidens og et højt vidensniveau. Individuelt tilrettelagt integration af teknologien til personer med demens vil også kunne medvirke til at mindske den belastning, som de pårørende oplever samt udskyde eller reducere behov for offentlige omsorg og pleje.