Forstå sagen: Det betyder PSO-aftalen

ENERGI: Hvad betyder PSO-aftalen for den grønne omstilling? Vinder alle på aftalen? Og hvordan kan både SF og LA være tilfredse med aftalen? Altingets energi-redaktør, Morten Øyen Jensen, forklarer sagen.

Foto: Dong Energy
Anders Jerking

Morten Øyen Jensen Torsdag aften indgik et stort flertal i Folketinget en aftale, der afskaffer PSO-afgiften. Men hvad betyder aftalen egentlig? Det forklarer Morten Øyen Jensen, der er redaktør på Altinget: energi og klima, her:  

1. Hvorfor var det så vigtigt for regeringen at lave en PSO-aftale?
Først og fremmest har det været en bunden opgave, som Venstre-regeringen arvede. EU-Kommissionen kritiserede allerede i 2014 den danske PSO-ordning for at være i strid med EU-retten, så noget skulle gøres.

Egentlig kunne politikerne nøjes med at justere ordningen, men det har været afgørende for regeringen at få afskaffet PSO-afgiften og få flyttet hele PSO-ordningen til finansloven.

På den måde vil regeringen give en hjælpende hånd til det danske erhvervsliv, som får en skattelettelse, og samtidig håber regeringen at få mere styr på regningen til vedvarende energi, som mange mener, er blevet større, end det oprindeligt var aftalt i energiaftalen fra 2012. Ved at flytte PSO-ordningen til finansloven får finansministeren nemlig mere direkte kontrol over pengene til den grønne omstilling.

2. PSO-afgiften gik til grøn omstilling af energiforsyningen. Hvad betyder aftalen for den grønne omstilling?
På kort sigt betyder det, at CO2-udslippet vil stige. Det viser beregninger fra både Klimarådet og regeringen.

Fakta
PSO-ordningen:

PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi i Danmark, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav.
Afgiften betales af borgere og virksomheder og ventes at indbringe mellem syv og otte milliarder kroner om året frem til 2020.

EU-Kommissionens kritik går på, at PSO-afgiften pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om elproduktionen er foregået i udlandet eller i Danmark, mens den kun finansierer støtteordninger, som udenlandsk elproduktion ikke har adgang til. Det strider imod EU-traktaten og forbuddet mod diskriminerende afgifter, vurderer EU-Kommissionen, der har rejst lignende sager i Sverige, Norge og Tyskland.
Danmark har med få justeringer af PSO-ordningen fået lov til at beholde den nuværende ordning til udgangen af 2016. Inden da skal en mere permanent ordning være på plads, som kan godkendes af EU-Kommissionen.

Det skyldes, at virksomheder nu vil bruge mere energi, fordi elregningen er blevet billigere. Selvom meget af den danske strøm kommer fra vedvarende energi som vindmøller, så er der stadig en stor del, som ikke gør. Så på kort sigt vil mere energiforbrug trække i en mindre grøn retning.

Fremover skal pengene til den grønne omstilling findes på finansloven i stedet for at blive opkrævet via elregningen. Det betyder, at penge til en grøn omstilling nu mere direkte skal kæmpe med hospitaler og skoler om politikernes opmærksomhed. Da vi havde PSO-afgiften, så kørte den grønne omstilling af energiforsyning lidt i sit eget spor, men erfaringen har vist, at det er vanskeligt med en så stor post på statsbudgettet. Derfor har det givet bulder og brag, når PSO-regningen er blev større end ventet. 

På længere sigt vil den danske energiforsyning blive mere grøn, og nogle mener, at en billigere elregning kan være med til at sætte ekstra fart på omstillingen til grøn elproduktion.

Så på kort sigt trækker det i en mindre grøn retning, men kommer omstillingen, så kan det her faktisk være med til at sætte lidt ekstra skub i processen.

3. Falder støtten til vindmølle-udbygningen nu?
Støtten til vindmøller falder hele tiden, fordi producenterne bliver dygtigere og dygtigere. PSO-aftalen slår samtidig fast, at energiaftalen fra 2012 består, så de kystnære havvindmøller og havvindmølleparken Kriegers Flak vil blive opført, som det allerede blev aftalt i 2012.

Hvad der så skal ske herefter, og hvor meget støtte politikerne vil give, det giver aftalen intet svar på. Men allerede næste år vil regeringens energikommission komme med et udspil, som politikerne vil bruge til at diskutere en ny energiaftale, som skal gælde efter 2020. 

4. Hvad mener de grønne organisationer?
De grønne organisationer er skeptiske. De mener, at PSO-ordningen og PSO-afgiften har været med til at sikre den danske grønne succes. PSO-afgiften har jo betydet, at det godt kan betale sig at spare på strømmen, og bruger man meget strøm, så er man med til at betale for mere vedvarende energi. Det princip holder de grønne af. Så det er med vemod, at de skal sige farvel til PSO-afgiften.

På den anden side har forhandlingerne været tilspidsede med trusler om at annullere de kystnære havvindmøller. Nu bliver vindmøllerne til noget, ligesom der kommer en ny klimapulje. Det er et plaster på såret for de grønne.

5. Hvilke virksomheder får mest glæde af aftalen?
Det gør produktionsvirksomheder, som kæmper på et internationalt marked og bruger meget energi. Det kunne være gartnerierne på Fyn eller cementfabrikken Aalborg Portland. 

6. Regeringen siger, at det bliver billigere for alle. Kan det passe?
Alle får i hvert fald en relativt billigere el-regning. Alle danskere får så også en skattestigning over lønnen, og mange mister den grønne check.

Umiddelbart gavner aftalen nok erhvervslivet mere end almindelige husholdninger. Man skal nok passe på med at overdrive gevinsterne for den enkelte dansker. Se på din seneste el-regning: Der er en række afgifter, og det er jo kun den ene, som forsvinder.  

7. Hvad siger EU nu?
Det er regeringens forventning, at aftalen vil løse alle problemerne med EU-Kommissionen. Der er dog ikke sikkert, at det sidste punktum er sat endnu. I praksis bliver der jo nu tale om skattebetalte statsmidler til elproducenter – det vil nogle måske tolke som konkurrenceforvridende statstilskud til elproduktion. Det er i hvert fald ikke endeligt afklaret. 

8. Hvad betyder aftalen for det gamle energiforlig?
Ifølge aftaleteksten består energiaftalen fra 2012. Men det skaber en vis uklarhed, når Enhedslisten, der er en del af energiaftalen, ikke er med i PSO-aften, mens Liberal Alliance, som står uden for energiaftalen, er.

Samtidig er der blevet justeret på lidt af indholdet i energiaftalen: Der annulleres nogle forsøgsmøller, som blev aftalt med energiaftalen. På den anden side løber energiaftalen kun frem til 2020, og det meste af aftalen er allerede sat i værk. Og næste år begynder diskussionen så om den næste energiaftale efter 2020.   

9. Hvordan kan partier fra SF på den ene side til LA på den anden side være tilfredse med den samme energiaftale?
Det er også lidt overraskende, særligt fordi de to partier nok er dem, som har sat færrest aftryk på aftalen. Nogle aftaler er bare så store og afgørende, at man helst skal være med. Ikke mindst, hvis et parti har ambitioner om på et tidspunkt at gå i regering.

Når det er sagt, så gik Liberal Alliance til valg på at afskaffe PSO-afgiften og gøre elregningen billigere, så det giver god mening at støtte en aftale om det. Også selvom partiet ikke er en del af energiaftalen.

SF er med i energiforliget, og derfor giver det også god mening, at partiet vil være med i finansieringen, selvom PSO-aftalen ikke er sådan, som SF ville ønske det.

Begge partier leger nok også med tanken om at være med i det næste energiforlig, og det bliver alt andet lige mere nærliggende, når de også er med i denne aftale. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00