GjerskovEU
Tre måneder inde i det danske EU-formandskab gør fødevareminister Mette Gjerskov (S) status på, hvordan forhandlingerne er gået. (Foto: Det Danske EU-Formandskab)

Gjerskov: "Det er svært at nå til enighed"

29. marts 2012 kl. 7:42
INTERVIEW: I tre måneder har fødevareminister Mette Gjerskov (S) styret forhandlingerne af fremtidens landbrugsstøtte. Og det går fremad, mener ministeren, der dog understreger, at arbejdet er "ufatteligt tungt". Og nu ser hun frem til at bruge mindre tid i Bruxelles.
| Flere

Et skridt frem. Og stop. Et skridt til. Og så stopper man igen.

Sådan har de seneste tre måneder været for fødevareminister Mette Gjerskov (S), der siden årsskiftet har ledet reformforhandlingerne af den europæiske landbrugsstøtteordning.

Sammen med sit hold af embedsmænd har hun skullet holde styr på, hvad de andre medlemslande har af tanker og ideer om den kommende støtteordning. Nu er de nået halvvejs, og Mette Gjerskov lægger ikke skjul på, at det har været en tung proces.

LÆS: Gjerskov: Vi skal vælge vores kampe med omhu

"Det er lidt stop-and-go hele tiden, og der er ingen tvivl om, at det her er ufatteligt tungt. Det er svært at nå til enighed om enkelte punkter, når der er en række andre udestående. Men vores mål har været at få en konstruktiv drøftelse af samtlige punkter i det reformudspil, som Kommissionen præsenterede sidste år, og det skrider frem efter planen," siger Mette Gjerskov og understreger, at der ikke er blevet lagt sejrschampagne på køl i ministeriet.

"Vi har ikke opnået nogle resultater, og vi kommer ikke til at sikre, at der er flertal for det ene eller det andet. Men det tegner stadigvæk til, at vi vil få lavet en solid fremskridtsrapport, som vi kan give videre til cyprioterne, når de overtager efter os," siger hun.

Kan blive for bureaukratisk
Det har fra begyndelsen af været det danske formandskabs mål at få færdiggjort en fremskridtsrapport, som politikerne på middelhavsøen kan bruge, når de i det sidste halvår af 2012 skal prøve at forhandle reformen helt på plads.

I rapporten kommer der blandt andet til at figurere en række temaer, som det danske formandskab allerede har haft på dagsordenen - heribland antibiotikaresistens, kødkontrol og dyrevelfærd.

Derudover fremhæver Mette Gjerskov, at man fra dansk side har formået at trække afbureaukratiseringsdebatten længere frem på dagsordenen, end hvad man først havde regnet med. Under Rådsmødet i sidste uge var det et af de store temaer, eftersom det har vist sig, at Kommissionens forslag vil øge administrationsomkostningerne med ekstra 15 procent.

"Det synes jeg, er helt galt, og derfor tog jeg det op under Rådsmødet. Det førte til en god og grundig dialog, og vi har nu fået 300 sider med forslag til forenklinger, som vi skal til at se på," siger Mette Gjerskov.


Fra dansk side har man prøvet at sætte fokus på, om man kan gøre noget ved forslaget om, at det kun er aktive landmænd, som i fremtiden kan modtage landbrugsstøtte.

"Det har jeg brugt som et eksempel på, hvor bureaukratisk det kan blive for Danmark. Det vil jo nærmest kræve, at jeg personligt skal holde øje med, at landmændene ikke kører sne om vinteren, eller om de har nogle andre virksomheder. Og landmændene skal sikkert udfylde en masse blanketter, og hvad får vi ud af det? Derfor håber jeg, at man vil ændre det, så det i stedet er aktive landbrugsbedrifter, som kan modtage støtte."

Mangler stadigvæk diskussioner

Når det er sagt, så har debatten om den kommende landbrugsstøtteordning stået i skyggen af den mere overordnede diskussion om omfordelingen af midlerne, og om hvorvidt det samlede budget skal hæves, fastfryses eller sænkes.

LÆS: Her skal kampen om EU's landbrugsstøtte udkæmpes

Den diskussion kommer dog først til efteråret, hvor EU-budgettet skal forhandles på plads. Og selvom den del af reformen formelt set ligger på europaminister Nikolai Wammens (S) bord, så er der ifølge Mette Gjerskov ikke tvivl om, at der stadigvæk er store uoverensstemmelser mellem medlemslandene. Både om hvor stort landbrugsbudgettet skal være fremover, og hvordan støttemilliarderne skal fordeles mellem EU-landene.

"De fleste lande vil gerne have en model, som samlet set sikrer, at de hver især får mest i støtte. Men der tegner sig også et billede af, at der må ske en omfordeling mellem de nye og gamle lande, og det tror jeg, der er mange, som har respekt for," siger hun og understreger, at der endnu ikke er kommet nogen afklaring på, hvorvidt danske landmænd vil blive kompenseret i søjle to, hvis de mister en del af støtten i søjle et. 
Det har nemlig været en af de ting, som Mette Gjerskov har kæmpet for.

"Det er svært at sige, om det lykkes," siger hun.  

Grønning er stadigvæk kontroversielt
Et andet centralt aspekt af landbrugsreformen er grønningselementet, som der stadigvæk er en del debat om. Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til, at man fremover skulle øremærke 30 procent af de direkte støttekroner til de landbrug og bedrifter, som opfyldte en række særlige, grønne krav.

Det var dog langt fra alle medlemslandene, der var enige i den model, og ifølge ministeren vil det emne komme til at fylde mere i de næste mange måneder.

"Sammen med omfordelingen er det det mest omdiskuterede og kontroversielle punkt. Det er ingen hemmelighed, at jeg er på det hold, der gerne vil have, at der skal være tale om reelle grønningselementer. Landbruget skal bevæge sig i en grønnere retning, og derfor skal grønningen bruges som incitament til det. Men hvor den diskussion ender, ved jeg ikke," siger Mette Gjerskov.

Mere tid i Danmark
Som det ser ud nu, er ministeren dog fortrøstningsfuld i forhold til de kommende drøftelser. En af grundene til det er, at det danske formandskab fra begyndelsen af har prøvet at opbygge en tæt alliance med Parlamentet, som i sidste ende skal sige god for reformen.

"Vi har prøvet at sikre os, at vi som formandsland ikke bare kører ud af en tangent, mens Parlamentet kører ud af en anden. For så bliver det først rigtig svært for cyprioterne at samle trådene. Det samarbejde har fungeret vældig fint," siger hun og pointerer, at Kommissionen har været både "tilbageholdende" og "afventende" i forhold til drøftelserne i Parlamentet.

De næste tre måneder kommer også til at stå i landbrugsreformens tegn, og når formandstafetten er sendt videre til den cypriotiske ministerkollega, kan Mette Gjerskov koncentrere sig mere om det hjemlige arbejde og de danske aspekter af reformen.

"Jeg glæder mig til at kunne komme mere rundt i Danmark frem for at tilbringe så meget tid i Bruxelles. Derudover letter det jo en del af arbejdspresset, når jeg ikke længere skal prøve at samle gruppens interesser. Men på den anden side er det her en once in a lifetime-mulighed, hvor vi får lov til at sætte dagsordenen for mere end 100 millioner mennesker. Så selvom dagene er lange, så synes jeg, at formandskabet er sjovt," siger hun.

 
Altinget | Fødevarer

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK