Grønlands første forfatning er en realitet

Med hensyn til statsborgerskab, så skriver kommissionen i forsælaget til forfatningen, at "Enhver, hvis forældre har grønlandsk statsborgerskab, har ret til grønlandsk statsborgerskab" og "En borger med statsborgerskab i et andet land, kan ved lov opnå statsborgerskab i Grønland" og "Opnåelse, fortabelse og generhvervelse af statsborgerskab fastsættes ved lov."

Kommissionen lægger blandt andet op til, at Grønland skal være en stat, hvor landsstyreformanden er statsoverhoved. En konge eller dronning skal ikke være landets formelle statsoverhoved, sådan som det i dag er tilfældet i det danske kongerige.

Det er nu op til politikerne i det grønlandske parlament Inatsisartut at beslutte, om forfatningen skal sendes til folkeafstemning. Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede er ikke i tvivl.

”Selvfølgelig. Det er den vej, vi skal gå, siger Múte B. Egede til KNR.

Afvikling af bloktilskud

Ideen om at udfærdige en grønlandsk forfatning til den dag, hvor Grønland bliver selvstændigt, blev første gang debatteret i det grønlandske parlament i 2007. I 2016 vedtog de grønlandske politikere at nedsætte en kommission, der skulle udarbejde en konkret forfatningstekst.

Det blev dengang mødt med skarpe kommentarer fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i dag er Danmarks udenrigsminister.

I hans optik, så kunne det resultere i en afvikling af bloktilskuddet over kun fire år, hvis de grønlandske politikere besluttede at sende forfatningen til folkeafstemning. Også selvom man ikke havde konkrete planer om at løsrive sig og lade forfatningen afløse den danske grundlov.

Danmarks nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) har ingen kommentarer til den nye grønlandske forfatning, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

For Múte B. Egede er offentliggørelsen af et udkast til forfatning et delmål på en rejse, hvor endemålet er et selvstændigt Grønland.

”Jeg mener, at vi alle skal følges ad for at nå den målsætning. Nu har vi taget dette skridt, og nu kan vi i samfundet debattere forfatningsudkastet,” siger Múte B. Egede til KNR.

Manglet grønlandske ord 

Kommissionen startede sit arbejde i april 2017 og barslede altså med resultatet af sine anstrengelser fredag.

”Det, der har taget længst tid, er, at vi har manglet grønlandske ord for de juridiske termer. Vi har også som kommission gerne villet være enige allesammen og have fælles fodslag. Det har også krævet tid, siger forfatningskommissionens formand Ineqi Kielsen til KNR.

Efter overdragelsen af forfatningen til de grønlandske politikere er kommissionens arbejde fuldført, og den nedlægger derfor sig selv.