Breum: Hverken Grønlands eller Færøernes løsrivelse vil kræve ændring af grundloven
Såfremt løsrivelse kræver en grundlovsændring, vil selv de mest positivt indstillede danske politikere givetvis klø sig grundigt i håret en ekstra gang. Men en omskrivning af grundloven vil ikke være nødvendig, skriver Martin Breum.
Martin Breum
Forfatter, journalist (med fokus på Arktis)Skal grundloven skrives om, hvis Grønland eller Færøerne vil løsrive sig fra Danmark?
Der findes næppe noget andet spørgsmål, der i tilsvarende grad har forvirret debatten især om Grønlands eventuelle fremtid uden for rigsfællesskabet, og nu er dilemmaet aktuelt igen.
Det skyldes især tre forhold. For det første offentliggøres formentlig snart den grønlandske forfatningskommissions endelige produkt: Et færdigt udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland.
Forfatningskommissionen afleverede sit udkast til Naalakkersuisut lige før 1. april, og det forlyder i Nuuk, at det bliver offentliggjort 28. april, når det formelt afleveres til debat i Inatsisartut, det grønlandske parlamentet.
For det andet vil en kreds af politikere, embedsmænd, akademikere og studerende i maj samles til seminar i Nuuk om free association, en ordning, hvor Grønland som uafhængig nation kan kobles til Danmark eller en anden stat i en ny, frivillig konstellation.
Arktis
Arktis
Fri associering har været diskuteret i Grønland i et par årtier; ordningen kendes fra en række Stillehavsøers sammenknytning med USA og New Zealand.
I Folketinget udtrykte Alternativet i 2018 støtte til tanken, og modellen sættes nu igen til debat i Grønland. Seminaret afholdes af den sikkerhedspolitiske tænketank Nasiffik på Grønlands Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier.
For det tredje har to centrale iagttagere i Danmark netop efterlyst en mere systematisk dansk debat om rigsfællesskabets fremtid.
