Harun Demirtas: Paradigmeskiftet er et angreb på arbejderbevægelsen

KOMMENTAR: Det kan ikke andet end undre, at Socialdemokratiet stemmer for et paradigmeskifte, som i sidste instans kan føre til, at færre med indvandrerbaggrund kommer ud på arbejdsmarkedet, mener Harun Demirtas. 

Der er partier og politikere, der har bygget deres fundament og profil på at føre en politik om, at integrationen aldrig kan lykkes.

Og når de i dag indser, at vi bliver flere og flere, der klarer os bedre end nogensinde ved at tage uddannelse, arbejde, vigtige stillinger, tillidsposter og ikke mindst bidrager til en mere nuanceret og realistisk offentlig udlændingedebat, så føler de sig tvunget til at stoppe denne udvikling.

De ved godt, at denne udvikling fører Danmark mod en lysere fremtid, men samtidig risikerer det at føre disse partier og politikere mod et kollaps. 

Det er ikke kun de borgerlige partier, der har stemt for paradigmeskiftet. Også et parti som Socialdemokratiet, der egentlig udspringer fra arbejderbevægelsen, har stemt for. Det kan undre, for paradigmeskiftet rammer alle flygtninge – også dem, der er på arbejdsmarkedet og derfor en del af de arbejdere, som arbejderbevægelsen skal repræsentere.

Vi er alle sammen enige om, at de kriminelle udlændinge er et problem for Danmark, og at kriminalitet skal have en hård konsekvens. Men ved dette paradigmeskifte gør man ingen forskel på de kriminelle og ikkekriminelle. Alle bliver straffet.

Ved paradigmeskiftet kan flygtninge med tidsbegrænsede opholdstilladelser få frataget opholdstilladelsen og blive sendt tilbage til det land, de er flygtet fra - inden de opnår permanent opholdstilladelse, som også er kravet for at få dansk statsborgerskab. Det vil sige, at denne gruppe vil leve et liv i uvished, så længe de har midlertidigt ophold i landet. Hele tanken er, at man ønsker, at de skal sendes til deres hjemland, uanset hvor mange år de har boet og bidraget her i landet. 

Når et parti som Socialdemokratiet, der kalder sig for socialistisk og deltager ved 1. maj med røde faner i Fælledparken, nu vender ryggen til deres fortid og det hårdtarbejdende folk, der har skabt dem, bliver man trist.

Det er godt, at den nye faglige hovedorganisation FH, der blandt andet også omfatter Dansk Sygeplejeråd, har kritiseret paradigmeskiftet. Også FOA har slået fast, at det er et stort problem for mange af deres medlemmer.

Vi ved alle sammen godt, at ordet 'arbejde' bliver nævnt jævnligt i forbindelse med udlændinge og integrationsdebatter som afgørende for, om udlændinge skal lykkes med integration. Derfor bør det være en selvfølge for fagforeningerne, der repræsenterer arbejderne, at være en stærk stemme i integrationsdebatten for at skabe et realistisk billede af, hvordan arbejdsmarkedet vil se ud, hvis de arbejdende flygtninge udvises.

Hvis den arbejdende sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent ikke får lov at arbejde i Danmark længere, er Martin Henriksen, Kristian Jensen og Mette Frederiksen så klar til at give afkald på deres privilegerede arbejdsvilkår, komme i arbejdstøjet og hjælpe de syge og ældre med skiftende vagter? Mens vi arbejder hårdt for at rekruttere kolleger til vores fag for at sikre, at ingen danskere dør ensomme hjemme, øger disse politikerne med paradigmeskiftet risikoen for det modsatte.

Politikere som Martin Henriksen og flere andre har i mange år råbt og skreget efter integration og brugt de grimmeste historier for at bilde danskerne ind, at integrationen ikke lykkes, fordi udlændinge ikke tager ansvar for deres integration.

Men det hænger jo ikke sammen med argumentationen for paradigmeskiftet. For hvis ansvaret for integrationen hviler på den enkelte – og ikke på samfundet – hvordan kan politikerne så bruge deres eget paradigmeskifte til officielt at lægge integrationen fra sig? Det hænger ikke sammen. Det viser, at integration også er et samfundsspørgsmål.

Der er mange flygtninge, der ligesom mig bidrager til samfundet på den bedste måde, de kan. Der er flere og flere, der tager sig en uddannelse, taler sproget og har kendskab til Danmark og kulturen. 

De flygtninge har Danmark brug for. De flygtninge bør arbejderbevægelsen og fagbevægelsen repræsentere. 

---------

Harun Demirtas er tidligere flygtning. Han har arbejdet som sosu-hjælper, assistent og er i dag sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd i kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet. Kommentaren er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Tema: Kommentarer

Forrige artikel Jens Chr. Grøndahl: Det er ikke ufolkeligt at bruge hovedet Jens Chr. Grøndahl: Det er ikke ufolkeligt at bruge hovedet Næste artikel Jarl Cordua: Da 19 spørgsmål endte som et stort V-selvmål Jarl Cordua: Da 19 spørgsmål endte som et stort V-selvmål
Bramsen bombarderet med samrådsspørgsmål

Bramsen bombarderet med samrådsspørgsmål

SVAR: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Venstre vil alle sammen have forsvarsminister Trine Bramsen i samråd oven på regnskabsskandalen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.