Her er regeringens nye forsvarsudspil

Regeringen vil afsætte 143 milliarder kroner til Forsvaret henover de næste ti år. Fortsat støtte til Ukraine, forsvar af Rigsfællesskabet og en vigtig Nato-målsætning er nogle af de ting, som pengene skal gå til. Få det fulde overblik over regeringens forligsudspil her.

Regeringen slår igen alarm om Danmarks forværrede trusselsbillede i det nye forsvarsudspil. På den måde følger forligsudspillet den realistiske tone, der blev slået an i Udenrigsministeriet seneste udenrigspolitiske strategi.
Regeringen slår igen alarm om Danmarks forværrede trusselsbillede i det nye forsvarsudspil. På den måde følger forligsudspillet den realistiske tone, der blev slået an i Udenrigsministeriet seneste udenrigspolitiske strategi.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge Winding

Danmark står overfor et nyt trusselsbillede med Ruslands invasion af Ukraine, utilregnelige migrationsstrømme, klimaforandringer og pandemier.

Det er blot nogle af de mange trusler og behov, som regeringen peger på i det nye forsvarsudspil. 

Derfor vil regeringen indgå i et nyt forsvarsforlig med en samlet økonomisk ramme på 143 milliarder henover de næste ti år.

Få her det fulde overblik over, hvad de 143 milliarder kroner skal bruges på.

Den nye sikkerhedspolitiske virkelighed

  • Ruslands invasion af Ukraine har forandret Danmarks sikkerhedspolitiske situation. Der er krig i Europa, og regeringen mener derfor, at Danmark skal investere i egen sikkerhed.
  • Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik skal reorienteres mod rigsfællesskabet og det europæiske nærområde. 
  • Terrorisme, migrationsstrømme, pandemier, naturkatastrofer og ikke mindst klimaforandringerne er også alle en del af Danmarks nye komplekse trusselsbillede. Samtidigt lurer Kina også i horisonten med landets nye globale ambitioner. 
  • Danmark skal i højere grad engagere sig i EU's forsvarssamarbejde.
  • Regeringen ønsker, at Danmark skal leve op til de forpligtelser, der følger med et Nato-medlemskab. Det betyder også, at det nye forsvarsforlig skal sikre, at Danmark seneste i 2030 varigt lever op til Natos målsætning om at bruge to procent af BNP på forsvarsudgifter.
  • Danmark skal fremover også yde Ukraine signifikant støtte i forsvaret mod Rusland. Det vil indebære militære donationer og træningsindsatser i flere år frem. 
  • I egen andedam vil man fremover strømline Forsvaret. Det vil indebære en øget økonomistyring, styrkelse af Forsvarets organisation og løbende investeringer i Forsvaret.
  • Regeringen har en forhåbning om, at forsvarsforliget kan nå bred opbakning i Folketinget. Derfor forventer regeringen også at kunne mødes i forligskredsen allerede i efteråret 2023 for at indgå de første delaftaler.

De politiske pejlemærker

  • Danmark skal leve op til Natos styrkemål. Det betyder, at Danmark skal kunne træde til med forsvarsindsatser hurtigere og mere konsekvent, end det er tilfældet i dag. 
  • Sideløbende skal Danmark i højere grad engagere sig i forsvarssamarbejdet i EU, hvilket nu er muligt efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. 
  • Konkret skal Danmark engagere sig i EU's operationer i eksempelvis Vestbalkan, i Nordafrika og Sahel. 
  • Danmark skal også bidrage til, at EU's forsvarsindustri styrkes institutionelt. 
  • Finlands nye og Sveriges kommende medlemskab af Nato giver Danmark en unik chance for at styrke det nordiske sikkerhedspolitiske og militære samarbejde. 
  • Samtidigt skal Ukraine fortsat støttes økonomisk. Det skal blandt andet ske via Ukrainefonden. 
  • Forsvarets fundament skal styrkes. Der skal indføres tiltag på HR- og uddannelsesområdet, så Forsvarets fortsat kan tiltrække dygtige ansatte. 
  • Regeringen vil styrke værnepligten og udvide den periode, som unge skal aftjene værnepligt i. På sigt vil det betyde, at flere skal aftjene værnepligten 'ufrivilligt'.
  • Forsvarets bygninger, administrative IT og koncern skal fornyes, så de bliver tidssvarende. 
  • Regeringen vil styrke forligs- og økonomistyringen i Forsvaret. Det skal ske ved nedsættelsen af et ekspertudvalg, der løbende kommer med anbefalinger til, hvordan Forsvaret bedst drives. Ekspertudvalget skal nedsættes snarest muligt og løbende levere anbefalinger frem til midten af 2025.
  • Forsvarets infanterikampkøretøjer, så de fortsat er tidssvarende. 
  • Forsvarets indkvartering og faciliteter skal renoveres. 
  • Forsvaret skal fortsat fremover have den nødvendige ammunition og brændstof. 

Læs også

  • Fremtidens trusselsbillede indebærer også en række nye, utraditionelle trusler.
  • Danmarks cyberforsvar- og sikkerhed skal styrkes. Det indebærer forsvar mod spionage, aktivisme, angreb og kriminalitet. 
  • Forsvarets Efterretningstjeneste skal i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste være i stand til at forstå og forudsige Danmarks trusselsbillede. Derfor skal disse myndigheder løbende udvikles. 
  • Hjemmeværnet skal have bedre rammevilkår og materiel. Hjemmeværnets løbende udvikling skal sikre, at Forsvaret og hjemmeværnet fremover i større grad kan hjælpe politiet og civile myndigheder.
  • Forsvarets forskning og udvikling skal styrkes. Det vil betyde, at der skal udvikles nyt inden for drone- og kvanteteknologi i et samspil mellem myndigheder, industrien og forskningsinstitutioner. 
  • Veteraner skal leve i tryghed, frihed samt have den nødvendige støtte.
  • Medarbejdere uden for forsvarsområdet skal i højere stå til rådighed for Forsvaret. Det vil medføre en større reservestyrke, når Forsvaret kan trække på flere borgere.  

Forligets økonomiske ramme

  • Det nye forsvarsforlig er det første rammeforlig på forsvarsområdet. Forliget forventes at blive en aftale om den overordnede strategiske og økonomiske ramme for dansk forsvar de næste ti år. Idéen er, at det vil sikre dansk forsvar stabilitet og fleksibilitet, da den overordnede økonomi vil være fastlagt, mens der kan øremærkes penge til relevante formål i forligets løbende delaftaler. 
  • Den samlede økonomiske ramme i forsvarsforliget er på 143 milliarder kroner henover de næste ti år.
  • Heraf skal 105 milliarder kroner øremærkes nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter, som skal sikre, at Danmark opfylder Natos to procent-målsætning varigt i 2030.
  • I opgørelsen over Danmarks forsvarsudgifter til Nato indgår refusion af købsmoms og indregning af andre forsvarsrelevante udgifter. 
  • Regeringen ønsker blandt andet at afsætte yderligere 21,9 milliarder kroner til Ukrainefonden, som skal sikre, at Danmark faktisk allerede i 2023 og 2024 har afsat midler nok til at leve op til Natos målsætning om to procent af BNP til forsvarsudgifter. 
  • 27 milliarder kroner skal afsættes til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel, da alt dette trænger til fornyelse og genoprettelse.
  • Der skal afsættes 11 milliarder kroner til investeringer i personel- og materialeområdet, som skal sikre, at Forsvarets nuværende kapacitet løbende kan opretholdes.
  • Forsvarsforliget skal finansieres med 14 milliarder kroner fra Forsvarsministeriets nuværende økonomiske ramme og 129 milliarder kroner, som regeringen vil finansiere under det finanspolitiske råderum og investeringsrammen. 

Dyk ned i hele forligsudspillet her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00