Regeringen klar med kassetjek: Her har Løkke efterladt en milliardregning

DOKUMENTATION: Regeringen har fundet ubetalte regninger for 3,5 milliarder kroner i 2020. Se de enkelte udgiftsposter her.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenLaura HattensJacob Pedersen

Regeringen har gjort kassen i Finansministeriet op.

Her har finansminister Nicolai Wammen (S) fundet uforudsete udgifter og ubetalte regninger for omkring 3,5 milliarder kroner.

Der er betalingsfrist på udgifterne allerede næste år, og de fleste af regningerne skal betales hvert år gennem hele den kommende valgperiode.

"Der er pres på de offentlige budgetter i 2020 fra planlagte indtægter og tilpasninger af udgifter, der ikke er realiseret," skriver Finansministeriet i servicetjekket.

De enkelte udgiftsposter er følgende: 

Indførsel af vejafgift
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i 2017 en aftale om omlægning af bilafgifter, hvor man blandt andet sænkede registreringsafgiften for personbiler og motorcykler.

Det skal finansieres med periodebaserede vejafgifter, og omlægningen skal fra 2020 skabe et årligt provenu på 300 millioner kroner.

Ifølge Finansministeriet er det dog ikke muligt at indføre en vejafgift fra 1. januar 2020 med tilbageførsel til danske bilister – og indføres vejafgiften ikke, vil indtægterne fra 2020 derfor være 300 millioner kroner lavere end forventet. 

Indtægter fra registreringsafgiften
Statslige indtægter fra registreringsafgiften ved de gældende kilometergrænser for fradrag og tillæg i registreringsafgiften for god og dårlig brændstofeffektivitet står til at blive udhulet som konsekvens af, at benzin- og dieselbiler bliver mere brændstofeffektive. 

I Danmarks Konvergensprogram 2019 er det derfor, i tråd med Aftale om omlægning af bilafgifterne fra 2017, lagt til grund, at der gennemføres tilpasninger af registreringsafgiften, men der er endnu ikke vedtaget en konkret ændringsmodel.

Derfor forventes det nu, at man kommer til at mangle statslige indtægter i størrelsesordenen 0,3 milliarder kroner i 2020, hvis registreringsafgiften ikke justeres i 2019, og udfordringen er kun stigende derefter. 

Læs også

Afgifter på cigarer, kaffe og glødepærer
Den tidligere regering har i sin 2025-plan forudsat, at afgiften på blandt andet cigarer, kaffe og glødepærer bliver indekseret i 2021-2015. Den konkrete indeksering er dog endnu ikke besluttet, og det betyder en manglende indtægt på 100-200 millioner kroner årligt. 

Finansiering af aftale om seniorpension
S-regeringen vil delvist finansiere sin aftale om seniorpension med lavere statslige konsulentudgifter. Man har dog endnu ikke en plan for de lavere konsulentudgifter på 100 millioner i 2020 og 200 millioner kroner i 2021-2023. 

Er budgettet ikke reguleret, vil det belaste de offentlige finanser, da man afholder ikke-finansierede udgifter til seniorpension. 

Forudsat energiafgift 
Energiaftalen fra 2018 er delvist finansieret med en ny, midlertidig energiafgift eller en midlertidig forhøjelse af eksisterende energiafgifter, der skal skabe statslige merindtægter på 1,2 milliarder kroner i 2021, faldende til 0,9 milliarder kroner i 2023. 

Herefter falder finansieringsbidraget yderligere for helt at bortfalde i 2026. Der er endnu ikke besluttet en konkret afgiftsmodel, og det vil belaste de offentlige finanser, hvis finansieringen ikke er på plads. 

Manglende finansiering af FGU  
Aftalen om etablering af den forberedende grunduddannelse (FGU) skal delvist finansieres af besparelser på undervisningsområdet. I foråret 2018 blev en del af besparelserne udmøntet. De resterende besparelser er dog endnu ikke realiseret, hvorfor der årligt mangler 60 millioner kroner til finansiering fra 2020.  

Finansiering af ændringer i folkeskolereformen
Justeringerne af folkeskolereformen har efterladt en regning på 190 millioner kroner årligt fra 2020. Finansieringen skal findes på den kommende finanslov, hvilket skaber et mindre økonomisk råderum.  

Finansiering af integrationsuddannelsen
I foråret 2019 blev der indgået en bred aftale om at forlænge integrationsuddannelsen (IGU) og styrke arbejdsmiljøindsatsen. Det koster 65 millioner kroner om året i 2020 og 14 millioner kroner fra 2023. Finansieringen er dog endnu ikke på plads. 

Forhøjelse af iblandingskrav
EU's direktiv for vedvarende energi indebærer et krav om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020. 

Hvis Folketinget fra 2012 hæver iblandingen af biobrændstoffer i benzin og diesel til 8 procent, opfylder det EU-direktivet, men samtidig betyder det omkostninger på 210 millioner kroner i form af stigende brændstofpriser og provenutab. 

Det er dog endnu en opgave for forligskredsen i Folketinget at finansiere omkostningerne. Sker det ikke, vil det også belaste de offentlige finanser.  

Udløb af bevilling og øgede udgifter til politi og anklagemyndighed
Politiet og anklagemyndighedens økonomi er presset som følge af udgifter til politiskolen i Vejle og et bevillingsfald fra 2019 til 2020, hvor den nuværende flerårsaftale udløber.

Endnu er der ikke afsat penge til finansiering af en ny flerårsaftale på den kommende finanslov, ligesom der skal tages stilling til bevillingsniveauet i 2020. Det kan komme til at koste omkring en milliard kroner.

Udløb af bevilling på skatteområdet
Skatteministeriet skal bruge penge som følge af initiativerne til at udvikle ministeriet efter de seneste års udfordringer, herunder genoprettelse af gældsinddrivelsen, nye it-systemer og implementering af EU-krav.

Endnu mangler regeringen at fremlægge en konkret plan for udviklingen, men Finansministeriet forventer, at udgifterne på skatteområdet vil stige betydeligt. Det nye bevillingsniveau skal også med på finansloven, hvilket efterlader en regning på i hvert fald 650 millioner kroner i 2020. 

Takster til humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser
Hvis Folketinget skal videreføre de forhøjede takster til samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser, der udløber ved udgangen af 2019, vil det betyde merudgifter på 290 millioner kroner årligt. 

Forsinkelse af signalprogrammer 
Udrulningen af Signalprogrammet er blevet forsinket, hvilket kommer til at koste 200 til 300 millioner kroner i fortsat drift og vedligeholdelse af ældre signaler og trafikstyring.

Digitale infrastrukturprojekter
Det kommer også til at koste ekstra penge at udvikle fælles offentlig digital infrastruktur. Finansieringen skal deles mellem stat, regioner og kommuner. 

Etablering af Icars
I samarbejde med Verdensbanken har Danmark taget initiativ til at etablere International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (Icars), hvis der også findes eksterne donorer til centret. Der er dog ikke afsat finansiering.  

Få overblik over de præcise poster nedenfor:

2020-niveau 2020-2023 (årligt)

Forudsatte indtægter og tilpasninger af offentlige udgifter

 
Forudsat vejafgift 300 millioner kroner
Udhuling af statslige indtægter fra registreringsafgiften Cirka 300 milioner kroner (stigende efter 2020)
Forudsatte stigninger i punktafgifterne 100-200 millioner kroner (fra 2021)
Negativ budgetregulering på konsulentudgifter 100-200 milioner kroner
Forudsat midlertidig energiafgift 900-1200 millioner kroner
Negativ budgetregulering – Forberedende grunduddannelse 60 millioner kroner
Negativ budgetregulering – Justeringer af folkeskolen Cirka 190 millioner kroner
Negativ budgetregulering –arbejdsmiljøindsatsen og integrationsgrunduddannelsen Cirka 15-65 millioner kroner
Forhøjelse af iblandingskrav 210 millioner kroner (i 2020)
Bevillingsfald mv.  
Politi og anklagemyndighed mv. Cirka 1.000 millioner kroner (i 2020)
Skatteministeriet Cirka 650 millioner kroner (i 2020)
Humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser Cirka 290 millioner kroner
Fordyrelser og udgifter til større projekter  
Forsinkelser af signalprogrammet Cirka 200 til 300 milioner kroner
Digitale infrastrukturprojekter 55 til 120 millioner kroner
Etablering af Icars Cirka 25 til 70 millioer kroner
I alt 

3.500 millioner kroner (stigende frem mod 2023)

 

Kilde: Finansministeriet

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00