Historiker: Vi har lært for lidt af folkedrabet i Rwanda
30 år efter folkedrabet i Rwanda er folkedrab og etniske udrensninger stadig en del af virkeligheden og en reel risiko flere steder i verden. Hvis det skal forhindres, må vi lære at forstå, hvad der foregår i hovedet på de mennesker, mener historiker.
Mikala Satiya Rørbech
Redaktør”Vi er simpelthen nødt til at tage ideologi alvorligt. Vi kunne lære meget mere af at lytte mere til de overlevende og til gerningsfolkene for at forstå, hvad der får dem til at gøre, som de gør.”
Ordene kommer fra historiker Matthias Bjørnlund. Han har speciale i folkedrabsforskning og har igennem flere år beskæftiget sig med folkedrab og etnisk udrensning som historisk fænomen. Lige nu arbejder han hos Dansk institut for internationale studier (DIIS) med at opdatere sitet folkedrab.dk.
Mere viden om, hvad der ligger bag de folkedrab, man kender til, er en af nøglerne til at undgå dem i fremtiden, er logikken.
Folkedrabet i Rwanda, som foregik i april for 30 år siden, står som et af de blodigste og mest bestialske. Der var omkring 800.000 ofre, primært tutsier, for massakren, som varede 100 dage.
Først derefter greb det internationale samfund greb ind.
Siden er fulgt årtier lange retsopgør, både lokalt og ved det internationale folkedrabstribunal i nabolandet Tanzania, hvor højtstående militærfolk og politikere er blevet sat for en dommer. Enkelte sager kører endnu i regi af Den internationale straffedomstol (ICC).
Men hvad har vi egentlig lært af folkedrabet i Rwanda og hele den proces, det internationale samfund har taget del i siden med at klarlægge forløbet og fælde dom over de bødler og befalingsmænd, som gav de afgørende ordrer?
”Jeg er ikke sikker på, vi har lært noget. Alt det med, at man siger ’Never again’, er jo ikke rigtigt. Det forhindrer ikke nye folkedrab i at opstå,” siger Matthias Bjørnlund.
Det er ikke nødvendigvis så djøf-rationelt, som vi går og tror. Vi kan ikke slette historien, folk er historiske væsener
”Hvis vi har truffet en begrænset lære, er det, at hvis den gruppe af gerningsmænd, der har begået folkedrabet, bliver sat fra magten - sådan som det skete med hutuerne i Rwanda, da først det internationale samfund vågnede op – så formår det internationale retssystem at sætte nogle af de ansvarlige for en dommer. Nogle af dem bliver også dømt for det, de har gjort. Det sender signalet til potentielle gerningsmænd, at man ikke længere – som før Holocaust og Nürnberg-retsopgøret, kan slippe af sted med den slags ustraffet.”
Udvikling
Klima
