Hummelgaard forsvarer besparelser på aktivering af ledige

Jobcentrene skal nu spare 380 millioner kroner på vejledning og opkvalificering af ledige for at betale for Arne-pensionen. For fem år siden mente Socialdemokratiet, at det ville gå hårdt ud over de ledige, da VLAK-regeringen tog sparekniven frem på det samme område.

Placeholder image
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer regeringens besparelser på 380 millioner kroner til kortere kurser og sundheds- og sociale tilbud, som i dag udgør den største udgiftspost i jobcentrene. Besparelsen faldt på plads fredag for at finansiere Arne-pensionen.  

Socialdemokratiet var ellers kritisk, da den tidligere VLAK-regering i 2017 skar 850 millioner kroner på det samme område for at finansiere en vækstpakke til erhvervslivet. Blandt andet skrev daværende politisk ordfører Nicolai Wammen i et indlæg på TV2, at ”for at finansiere billigere Barcardi Breezer, så skærer man 870 mio. kroner fra kommunernes beskæftigelsesindsats. Det betyder, at det bliver sværere for arbejdsløse at komme i arbejde.”

Har bedre effekt

Ifølge Peter Hummelgaard er der dog bedre effekt af virksomhedspraktikker og ordinære uddannelsestilbud end de kortere kurser.

”Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke sparer på brugen af ordinære uddannelsestilbud, fx AMU-kurser m.v. i beskæftigelsesindsatsen. Tværtimod forventer vi en lille stigning i brugen af disse kurser, når vi skruer ned på anvendelsen af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering,” skriver han i en mail til Altinget og fortsætter:

”Det er tilbud, som vi generelt ikke har evidens for effekten af, men som kan være rigtig gode for den enkelte. Derfor har kommunerne fortsat mulighed for og finansiering til at bruge disse tilbud, når det giver mening, og vi forventer også, at der fortsat bruges ca. tre milliarder kroner på denne type tilbud.”

Fakta

Der bruges i dag ca. 4,5 mia. kroner på vejledning og opkvalificering, som dermed er den største udgiftspost til aktivering af ledige. Posten dækker udover ordinære uddannelsesforløb også over tilbud af social og sundhedsmæssig karakter, samt kortere, erhvervsrettede kurser. De sidstnævnte udgør den største del. 

I 2017 fjernede VLAK-regeringen den direkte refusion fra området. Det skulle ændre kommunernes adfærd, så de i højere grad brugte virksomhedspraktikker. Jobcentrene kunne stadig give tilbuddene til de ledige, men i stedet for at få pengene refunderet direkte, fik de dem via bloktilskuddet. Dermed antog man, at jobcentrene ville ændre adfærd, og det gav en besparelse på 870 millioner kroner, som finansierede VLAK-regeringens vækstpakke.

Med fredagens aftale tæller tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere med som et ret-og-pligt tilbud. Det betyder, at de ikke kan bruges til at leve op til de faste antal fokusmål, som jobcentrene bliver målt på af Beskæftigelsesministeriet. Derfor vil kommunerne bruge dem i mindre grad og dermed fremkommer besparelsen.

3F: Besparelser kan ikke sammenlignes direkte

Også fagbevægelsen var i 2017 kritisk, da VLAK-regeringen skar ned på vejledning og opkvalificering for at finansiere afgiftslettelser til erhvervslivet.

Den daværende regering fandt pengene ved at fjerne den direkte refusion fra staten til jobcentrene, når de gav den form for tilbud til de ledige. I stedet ville de få pengene retur via bloktilskuddet.

Det fik blandt andet 3F’s forbundssekretær til at kritisere aftalen. 

Men det kan ikke sammenlignes direkte med fredagens aftale om at spare 380 millioner på området, mener 3F.

Fagforeningen hæfter sig særligt ved, at der i mellemtiden er kommet flere uddannelsestilbud for ledige som eksempelvis muligheden for uddannelsesløft, der bl.a. giver mulighed for at tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen. 

”Måden man finder pengene på, er heller ikke den samme. Dengang kunne pengene risikere at gå til andre områder, når de kom retur via bloktilskuddet. Øvrig vejledning og opkvalificering er fremadrettet ikke en indsats, der betragtes som et ret og pligt-tilbud, men i dette tilfælde ændres der ikke på finansieringen,” siger forretningsfører i 3F's a-kasse Eva Obdrup og understreger, at aftalen generelt vil gøre tilbuddene til de ledige mere jobrettede.

Med fredagens aftale har partierne bag Arne-pensionen nu fundet den 1,1 milliard kroner på beskæftigelsesindsatsen, som sammen med en øget skat på banker og forsikrings- og pensionsselskaber skal betale for ordningen. 

De øvrige 380 millioner kroner fandt forligspartierne sidste sommer ved at fjerne lovkravet om, at der højest må gå en måned mellem jobcentrenes aktiveringstilbud til unge under 30 år. 

Omtalte personer

Peter Hummelgaard Thomsen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Eva Obdrup

Forretningsfører, 3F’s a-kasse, formand, Danske A-kasser
Informatikassistent

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser