Hummelgaard forsvarer besparelser på aktivering af ledige

Har bedre effekt

Ifølge Peter Hummelgaard er der dog bedre effekt af virksomhedspraktikker og ordinære uddannelsestilbud end de kortere kurser.

”Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke sparer på brugen af ordinære uddannelsestilbud, fx AMU-kurser m.v. i beskæftigelsesindsatsen. Tværtimod forventer vi en lille stigning i brugen af disse kurser, når vi skruer ned på anvendelsen af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering,” skriver han i en mail til Altinget og fortsætter:

”Det er tilbud, som vi generelt ikke har evidens for effekten af, men som kan være rigtig gode for den enkelte. Derfor har kommunerne fortsat mulighed for og finansiering til at bruge disse tilbud, når det giver mening, og vi forventer også, at der fortsat bruges ca. tre milliarder kroner på denne type tilbud.”

3F: Besparelser kan ikke sammenlignes direkte

Også fagbevægelsen var i 2017 kritisk, da VLAK-regeringen skar ned på vejledning og opkvalificering for at finansiere afgiftslettelser til erhvervslivet.

Den daværende regering fandt pengene ved at fjerne den direkte refusion fra staten til jobcentrene, når de gav den form for tilbud til de ledige. I stedet ville de få pengene retur via bloktilskuddet.

Det fik blandt andet 3F’s forbundssekretær til at kritisere aftalen. 

Men det kan ikke sammenlignes direkte med fredagens aftale om at spare 380 millioner på området, mener 3F.

Fagforeningen hæfter sig særligt ved, at der i mellemtiden er kommet flere uddannelsestilbud for ledige som eksempelvis muligheden for uddannelsesløft, der bl.a. giver mulighed for at tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen. 

”Måden man finder pengene på, er heller ikke den samme. Dengang kunne pengene risikere at gå til andre områder, når de kom retur via bloktilskuddet. Øvrig vejledning og opkvalificering er fremadrettet ikke en indsats, der betragtes som et ret og pligt-tilbud, men i dette tilfælde ændres der ikke på finansieringen,” siger forretningsfører i 3F's a-kasse Eva Obdrup og understreger, at aftalen generelt vil gøre tilbuddene til de ledige mere jobrettede.

Med fredagens aftale har partierne bag Arne-pensionen nu fundet den 1,1 milliard kroner på beskæftigelsesindsatsen, som sammen med en øget skat på banker og forsikrings- og pensionsselskaber skal betale for ordningen. 

De øvrige 380 millioner kroner fandt forligspartierne sidste sommer ved at fjerne lovkravet om, at der højest må gå en måned mellem jobcentrenes aktiveringstilbud til unge under 30 år.