Opkvalificering og vejledning til ledige spares væk for at finansiere Arnes pension

Denne artikel blev oprindeligt udsendt kl. 12.34, hvor Altinget var i besiddelse af udkastet til aftalen. Aftalen blev offentliggjort kl. 13.36.

Regeringen og partierne bag Arne-pensionen er blevet enige om at spare på vejledning og opkvalificering til de ledige for i alt 380 millioner kroner årligt. Det dækker over blandt andet forskellige kortere kurser, mentorordninger og lignende til både kontanthjælps- og dagpengemodtagere.

I stedet skal de ledige i højere grad i virksomhedspraktikker og begynde ordinær uddannelse.

Samtidig giver aftalen a-kasser ansvaret for dagpengemodtagerne i de første tre måneders ledighed. Den øvelse giver 150 millioner årligt. 

Derudover skal jobcentrenes administration - herunder medarbejdere - skæres ned med 235 millioner kroner, som KL bliver involveret i udmøntningen af. 

Tilsammen giver det en besparelse på jobcentrene på 760 millioner kroner, som partierne var forpligtet til at finde for at finansiere den sidste del af Arne-pensionen.

”Jeg vil rose aftalepartierne for at tage ansvar og være med til at finde de manglende midler til finansieringen af retten til tidlig pension,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse og peger på, at aftalen forhåbentlig får flere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

{{factbox:97834D:R}}

Fremhæver a-kassernes rolle

De øvrige forligspartier lægger vægt på, at a-kasserne nu får mere ansvar, men også at jobcentre og a-kasser nu får mulighed for at afholde samtaler digitalt og at jobcentrene får bedre mulighed for selv at beslutte, hvordan de vil dokumentere opfølgningen på borgernes sager.

”I Enhedslisten er vi glade for, at arbejdsløse får hjælp i deres a-kasse de tre første måneder af ledigheden. Samtidig sker der mange lettelser i kravene til kommunernes administration af beskæftigelsesindsatsen, der samlet set stiller kommunerne friere til - i samarbejde med den ledige - at finde den rigtige vej til et varigt job eller ordinær uddannelse, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb.

Splittelse i fagbevægelsen

Fagbevægelsen har i flere år kæmpet for at få et større ansvar for dagpengemodtagerne, mens kommunerne omvendt er indædte modstandere af at flytte dem ud af jobcentrene.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation er formand Lizette Risgaard da også begejstret for aftalen, mens helt andre toner lyder fra én af hendes medlemsorganisationer, Dansk Socialrådgiverforening. Fagforeningen repræsenterer de ansatte på jobcentrene.

Ifølge formand Mads Bilstrup vil aftalen direkte ramme de svageste ledige på kontanthjælp.

”Som socialrådgivere ved vi, hvad der skal til: Tæt samarbejde, opfølgning med den ledige og en håndholdt social indsats, som håndterer barrierer mod arbejdsmarkedet. Men politikerne vælger desværre det modsatte, nemlig i højere grad at sende sårbare og syge ledige i virksomhedspraktik, uden tid og ressourcer til at foretage en ordentlig opfølgning, siger han. 

Knap 80 procent af kontanthjælpsmodtagerne er ikke jobparate, men har ifølge socialrådgiverne har brug for sociale indsatser, som styrker deres livsmestring.

Læs alle hoved-initiativerne i aftalen her.