KL: Betalingen for Arne-pension vil koste velfærd i kommunerne
Formanden for KL’s beskæftigelsesudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), retter en hård kritik af besparelserne på beskæftigelsesområdet, som han frygter vil presse kommunerne til at tage penge fra andre velfærdsområder som folkeskolen.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørRegeringens besparelser på beskæftigelsesområdet er så massive, at mange kommuner sandsynligvis vil kompensere for tabet ved at tage fra folkeskolen, børnehaver eller ældreområdet.
Sådan lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen, socialdemokratisk borgmester i Aalborg og formand for KL’s beskæftigelsesudvalg samt en række borgmestre.
Kritikken kommer efter området har lagt finansiering til række af regeringens aftaler. Især er finansieringen af retten til tidlig pension - kendt som Arne-pensionen - ifølge KL kritisabel. Her skal kommunerne neddrosle aktiveringen af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år for at spare 344 mio. kr. ud af den 1,1 mia. kr., som ordningen koster.
Oveni kommer 200 mio. kr. til at betale for nye nyttejob til godt 20.000 kontanthjælpsmodtagere og 65 mio. kr. årligt til nye ressource-forløb, som et bredt flertal vedtog i foråret.
Er blevet sparegris
Og det har konsekvenser, lyder det fra KL.
”Vi ser flere og flere partier begynde at pege i retning af, at vi er en sparegris, hvor man bare kan hente penge. Jeg er overbevist om, at kommunerne som følge af aftalen om at spare på ungeindsatsen vil spare andre steder i de kommunale budgetter – for eksempel på folkeskolen", siger Thomas Kastrup-Larsen.
"Hvis man laver ufinansierede besparelser med henvisning til administrative lettelser, så bliver der bare mindre velfærd samlet set. Det ser vi ikke på med milde øjne”, uddyber han.
Frygter at fastholde unge på kontanthjælp
Siden sommeren har flere Venstre-borgmestre udtrykt bekymring over finansieringen af Arne-pensionen, og torsdag bad syv sønderjyske borgmestre så om foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg samt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). De peger på, at der vil blive færre pladser i tilbud med uddannelses- og jobsigte, og at stillinger, som i dag anvendes til at aktivere og støtte de unge ledige, vil blive nedlagt.
”Alternativt må vi finde pengene på andre områder. Og det er et enig byråd som har den holdning," siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg for Venstre.
Professor: Kommunerne kommer i klemme
Ifølge professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, har borgmestrene da også grund til bekymring.
”I dag er reglerne sådan, at jo længere, de ledige er på kontanthjælp, jo mindre refusion får kommunerne fra staten. Derfor må vi formode, at det kommunerne gør i dag, også virker, forklarer han og uddyber:
"Nu har regeringen så brug for penge og laver en antagelse om, at kommunerne fremover vil aktivere de unge markant mindre. Men det vil blive dyrt, hvis de unge af den grund hænger længere fast i systemet. Så hvis kommunerne vil fortsætte det nuværende niveau for beskæftigelsesindsatsen, bliver de nødt til at tage pengene fra servicerammen. Der er ingen anden mulighed. Og det vil presse andre områder som for eksempel pædagogerne."
Råderummet kan ende med regningen
Han peger på, at kommunerne i stedet kan forsøge at få kompensation ved næste års økonomiforhandlinger med regeringen.
”Men det svarer til, at besparelsen simpelthen ikke bliver realiseret. Så er det i stedet råderummet, der betaler for aftalen om Arne-pension, og det skal man jo så være ærlig omkring inde på Christiansborg.”
Minister: Vi tilpasser indsatsen
Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) giver besparelsen dog god mening, fordi der nu maksimalt må gå fire måneder mellem hvert aktiveringstilbud til de unge kontanthjælpsmodtagere. Det giver kommunerne mere frihed til at planlægge den bedste indsats.
"Hele pointen i forhold til, hvad vi her går ind og sparer på er, at vi ikke længere pålægger kommunerne hver evig eneste måned at skulle sætte sårbare og svage unge i gang med et nyt tilbud. Der er eksempler på unge, som har oplevet, at de har fået aktivering for aktiverings skyld. Det er helt centralt for mig, at indsatsen bliver tilpasset, så den giver mening for den enkelte, skriver han i et svar til Altinget.
Partierne bag aftalen om tidlig pension skal til næste år beslutte, hvordan resten af de 1,1 mia. kr. skal findes på beskæftigelsesområdet.