Peter Hummelgaard parkerer sin møgsag ved at gå til angreb på pressen

Må landets justitsminister parkere op og ned ad et parkering forbudt-skilt? Nej, naturligvis må han ikke det.

Derfor må det have løbet hele ministeriets kommunikationsafdeling koldt ned ad ryggen, da BT i sidste uge kunne afsløre, at Peter Hummelgaard (S) på fire ud af syv tilfældige morgener holdt ulovligt parkeret foran sine børns institution på Amager.

På avisens videooptagelser holder han både foran parkering forbudt-skiltet, på en plads reserveret til institutionens bus, og han lader bilen stå natten over et sted, den kun må stå i 15 minutter.

Man behøver ikke have taget ret mange ekstratimer hos den lokale køreskole for at vide, den ikke går.

En oplagt møgsag. Det ser pinligt ud, grænsende til det ydmygende, så det er vel bare om at lægge sig fladt ned med en uforbeholden undskyldning og love, det aldrig sker igen, ikke sandt? Hummelgaard har valgt en anden strategi. En, som politikere oftere og oftere tager i brug: Han går til modangreb på pressen.

Hummelgaard vinder næppe en popularitetskonkurrence imod et parkering forbudt-skilt, men sikkert imod BT

Morten Reimar

I et skriftligt svar til BT får han kort og præcist i en enkel sætning eller to sagt, at han selvfølgelig ikke må holde parkeret ulovligt. Med hak ud for det bruges resten af citatet på at lande et skarpt og hårdt hug på BT’s metoder, som han beskriver som "et nyt lavpunkt for dansk journalistik".

Hans modanklage går på, at det er uetisk at overvåge politikere. At det er "udansk" at sidde klar med telelinsen fra et skjult sted, og at en politiker bør kunne leve et normalt liv uden at kigge sig over skulderen.

Siden har mange – og tunge – navne kastet sig ind i kampen. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kalder det "langt over stregen".

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) skriver, at der tilsyneladende ikke er nogen nedre grænse, og også Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, har været ude og sige, hun virkelig ikke bryder sig om den slags journalistik.

Så er BT i defensiven. Og nu handler det ikke længere om, hvorvidt en justitsminister bør holde sig for god til at parkere ulovligt. Nu handler det om, hvorvidt BT overtræder grænsen for god og ordentlig magtkritisk journalistik.

Det klareste eksempel på dette, var i aftennyhederne på TV2. Selve udsendelsen nævnte ikke BT’s historie, men i enden skulle værten lægge op til TV2 News’ næste program, nemlig Presselogen. Og her var vinklet på, at BT i syv dage havde filmet justitsministeren i skjul, og var det i orden?