I 50 år har det været utænkeligt. Nu er det pludselig blevet okay at tale om atomkraft i Danmark

Lars Aagaard genkalder sig diskussioner fra tiden som energilobbyist med mennesker, som mente, at elbilen det var det dummeste, siden skiveskåret brød blev opfundet.

"Det møder jeg jo ikke nogen, der siger mere. Det er fordi, teknologien har udviklet sig. Så derfor abonnerer jeg ikke på, at man til evig tid skal udelukke noget, men lige nu og her, så har jeg ikke set noget sted i verden, hvor det står og snurrer til nogle priser, som er attraktivt i forhold til det, som vi kan i forvejen," siger han.

Turbo på sol og vind

Det, vi kan i Danmark, er sol- og vindenergi. Med flere klimaaftaler har SVM-regeringen sammen med SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale og Alternativet sat kurs mod en firedobling af elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030 samt en femdobling af havvind.

Trods varierende grader af begejstring for den nye generation af atomteknologi, hersker der i samme partier en opfattelse af, at Danmark uden brug af atomkraft sagtens kan indfri klimamålet om 70 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 og gøre sig uafhængig af Putins gas.

"Jeg synes ikke, at vi kigger ind i en fremtid, hvor grøn strøm bliver en stor mangelvare i Danmark," siger Lars Aagaard. 

Ifølge Morten Messerschmidt er det dog helt afgørende, at den nye kernekraft bliver tænkt ind i Danmarks energiproduktion.

"Når andre partier taler om, at vi sagtens kan dække vores behov med sol og vind, glemmer de jo at sige, at det kun handler om strømforbrug. Ambitionen må jo være, at vi bliver grønne og uafhængige både på el, varme og transport. Hvis vi skal dække det med solceller og vindmøller, vil der ikke være én kvadratmeter dansk natur tilbage," siger DF-formanden.

Ro på, lyder det fra Venstres klima- og energiordfører, Linea Søgaard-Lidell, som understreger, at den planlagte firedobling af vedvarende energiproduktion på land vil lægge beslag på 1,3 procent af Danmarks areal.

"Så vi vil fortsat høre lærken synge og nyde det yndige danske landskab, selv om vi øger vores energiproduktion på land," siger hun.

Stormagter vil tredoble atomkraft

At atomkraft i store dele af den øvrige verden også betragtes som et svar på klimakrisen blev bekræftet på FN's klimatopmøde COP28 i Dubai i december.

Her indgik 22 lande en aftale om, at mængden af atomkraft i verden skal tredobles frem mod 2050. Underskrifterne talte blandt andet økonomiske sværvægtere som USA, Storbritannien, Frankrig, Japan og Canada, som efterfølgende også gav håndslag på at mobilisere 29 milliarder kroner til investeringer i atomkraft. 
Sverige og Finland skrev også under på aftalen, mens Tyskland valgte at stå uden for aftalen - og dermed signalerer landets skifte væk fra atomkraft. 

Liberal Alliance mener, at Danmark skal skrotte berøringsangsten over for atomkraft.

"I Danmark har vi indtil videre valgt, at vi holder begge hænder foran øjnene og gør vores egen ting, selv om rigtig mange andre lande har valgt atomsporet. Jeg er personligt bange for, at vi begår en fejl ved at lukke øjnene for, hvad andre er nået frem til," siger partiets klima- og forsyningsordfører Steffen W. Frølund. 

Mange partier virker til at hænge fast i en historisk betinget inerti, som er svær at ændre, selv om holdningen ude blandt danskerne lige nu flytter sig meget, meget hurtigt.

Steffen W. Frølund
Klima- og forsyningsordfører (LA)

Liberal Alliances har foreslået en Niels Bohr-kommission, som skal analysere mulighederne for atomkraft i Danmark. Forslaget har indtil videre fået den kolde skulder af regeringen, som Steffen W. Frølund kritiserer for at være ude af trit med befolkningen.

"Mange partier virker til at hænge fast i en historisk betinget inerti, som er svær at ændre, selv om holdningen ude blandt danskerne lige nu flytter sig meget, meget hurtigt," siger han.

Flertal er åbne for atomkraft 

I september sidste år viste en meningsmåling foretaget Epinion for Altinget og DR, at 55 procent bakker op om at undersøge atomkraft i Danmark, mens kun 26 procent siger decideret nej. Tilbage i 1980'erne, hvor modstanden var på sit højeste, sagde 80 procent af danskerne "nej tak" til atomkraft. 

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er der en klar stigning i opbakningen til atomkraft. 

”Opbakningen er stigende bredt, men det er især mænd og vælgere på højrefløjen, som er store tilhængere. Det hænger sammen med en stærk teknologioptimisme i den her gruppe vælgere. De tror på, at teknologi skal løse klimaudfordringen, og mange af dem ser atomkraft som en mulighed her,” sagde professoren i efteråret til Altinget. 

Målingen gør indtryk på klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard, som dog ikke tager resultatet som udtryk for, at et flertal drømmer om atomkraft.

"Det, jeg tager ud af det tal er, at de gerne vil have sikker, grøn energi i fremtiden, og at vi faktisk er åbne for flere teknologier. Der er en teknologipositivisme gemt i det. Og det, synes jeg, er topfedt," siger han.

Adspurgt af Altinget indtager ordførere fra regeringspartierne, Radikale og venstrefløjen alle en lettere forbeholden eller decideret skeptisk holdning til atomkraft i Danmark, mens ordførerne fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative og det nu nedlagte Nye Borgerlige er mere positive.

Trods den boblende atombegejstring i vælgerdybet, er der altså indtil videre ikke noget, der tyder på, at atomkraft står foran sit store gennembrud på Christiansborg.

Morten Messerschmidt er alligevel optimistisk. 

"Jeg er ikke så sikker på, at vi er i mindretal. Regeringen har jo nu lagt sig fast på en politik, men som jeg hører det, er det jo reelt kun Socialdemokratiet, som er egentlig modstandere. Moderaterne og Venstre vil selvfølgelig være loyale i regeringssamarbejdet, men når jeg taler med deres ordførere og ledelse, er der ikke nogen, der deler den skepsis, som socialdemokraterne har," siger DF-formanden. 

Lars Aagaard oplever dog ikke, at afstanden mellem de tre regeringspartier er særlig stor.

"Det kan godt være, at tonearten er lidt forskellig, når ordførerne siger noget. Men jeg tror, alle er enige om, at det kan være svært at se traditionel atomkraft for sig i Danmark," siger ministeren, som dermed holder døren på klem for den nye atomteknologi, vi endnu ikke kender perspektiverne i.

Stormvejr om 1985-forbuddet 

Efter Ruslands invasion af Ukraine står det mere end nogensinde klart, at energipolitik også er sikkerhedspolitik. Men det er i høj grad også erhvervspolitik. 
For at forstå den politiske debat om atomkraft i Danmark, skal man forstå, at det faktisk ikke nødvendigvis handler om atomkraft i Danmark.

Ifølge Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, som deltager i det verdensomspændende kapløb mod at udvikle fjerdegenerations atomteknologi, udgør Folketingets beslutning fra 1985 om, at atomkraft ikke skal indgå i den danske energiforsyning nemlig et benspænd for, at de kan teste deres minireaktorer i Danmark. 

For partierne på den politiske højrefløj handler begejstringen for atomkraft derfor også om udsigten til et potentielt dansk erhvervseventyr. 

"Vi har et utidssvarende og uhensigtsmæssigt forbud mod atomkraft, som er til hindring for nogen af vores startups, som kunne hjælpe med at nedbringe de internationale udledninger, og som kunne være en eksportsucces for Danmark," siger Steffen W. Frølund (LA). 

Klima- og forsyningsordføreren understreger, at vi de facto har et forbud, som går imod et af de virkemidler, som COP28-aftalen anbefaler, at man accelererer. 

Ifølge Morten Messerschmidt er det især en traditionelt forankret atom-skepsis i Socialdemokratiet, som sætter en klemme på regeringen i forhold til at lempe 1985-loven. 

"Det vil være ærgerligt, hvis Copenhagen Atomics og Seaborg mister tålmodigheden og rykker produktionen til Sverige eller Tyskland, og de mange milliarder, de kommer til at tjene i løbet af ganske få år, så vil blive beskattet i de lande. Men det er jo ikke første gang, at Socialdemokratiet forhindrer god, fornuftig erhvervspolitik i Danmark," siger DF-formanden. 

Klima-, forsynings-, og energiminister Lars Aagaard køber dog ikke, at forbuddet mod at starte en atomreaktor på dansk jord skulle stå i vejen for et dansk kernekrafteventyr. 

"Mig bekendt bor iværksætterne i København. Jeg bor i Dragør og kan kigge på Øresundsbroen. Folk pendler fra Malmø til København for at arbejde. Hvis det er det at køre til Sverige, som forhindrer dem i deres globale eventyr, så tror jeg de har mere end ét problem," siger ministeren med henvisning til, at det ifølge svensk lov vil være muligt at teste atomreaktorer i Sverige. 

Lars Aagaard henviser til, at de danske atomstartups på linje med andre virksomheder kan søge forskningspenge, få hjælp på ambassaderne til eksportfremme og trække på højt kvalificeret arbejdskraft fra en uddannelsessektor, som også i stigende grad har fokus på kernekraft og innovation.

"Så de har fine rammer i min optik. Jeg er energiminister, så derfor er spørgsmålet til mig mere: har jeg behov for sådan en dims for at kunne love danskerne, at der er billig, grøn og sikker strøm i kontakten? Og nej, jeg har ikke behov for den dims," siger han.

Fjerdegenerations atomteknologi er stadig på et tidligt udviklingsstadie, at det er for tidligt at diskutere at skrotte 1985-forbuddet, mener Aagaard.

Men hvis de udvikler det hele, og landene omkring os vil gerne købe deres produkter, hvorfor så ikke have lov til at sætte det til stikkontakten herhjemme?

"Jeg synes, bevisbyrden er på deres side. De skal vise, at de har noget, der kan producere grøn strøm til en pris, som er konkurrencedygtig. Hvis det er reelt konkurrencedygtigt, set i forhold til alternativet, og hvis det er sikkert, så kan vi tage diskussionen. Men der er vi ikke endnu," slutter ministeren.