I et nattog hjem fra Ukraine fortalte Troels Lund om brutaliteten i dansk politik: "Jeg ved, at min familie betaler den ultimative pris"

Som bekendt blev svaret, at han er klar til at tage over som partiformand for det kriseramte parti. Men først tog han på en længe planlagt og hemmeligholdt ministerrejse til Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor han blandt andet skulle mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og landets forsvarsminister, Rustem Umerov.

En rejse, der først gik med fly til Polen og siden med nattog til Kyiv, og som stort set isolerede Troels Lund Poulsen fra omverdenen. For så snart han krydsede grænsen mellem Polen og Ukraine, ventede mere end 24 timer med slukket telefon og ingen internetforbindelse.

Altinget var med på den rejse. Og i en lille togkupé i nattoget på vej tilbage fra Kyiv til Przemysl i Polen fortalte Troels Lund Poulsen om de hektiske døgn.

Om brutaliteten i dansk politik. Om den pris, han havde set, Jakob Ellemann-Jensen betale, og som han også godt ved, at han selv betaler. Og om, hvorfor det alligevel er det værd.

"Det er prisen ved at være forsvarsminister"

Jeg kan forstå, at det her var dit første besøg i Kyiv, efter krigen er brudt ud. Hvordan har du det egentlig med at tage på en tur som den her til et land, der er i krig?

"Det er et godt spørgsmål. Det tænker jeg nok mere over nu, end jeg gjorde for 15 år siden, da jeg besøgte Irak og Afghanistan, der ellers var meget mere præget af konflikt. Da jeg var i både Basra og Helmand, som vi havde danske soldater udsendt til, var jeg jo i udrustning og havde skudsikker vest på. Det har jeg ikke haft i dag. Jeg er gået rundt fuldstændig civilt," siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

"Den store forskel er, at jeg ikke var far dengang. Det er jeg nu. Det fylder selvfølgelig i mit hoved, men omvendt kan det jo heller ikke være sådan, at man som forsvarsminister ikke rejser ud. Hvis jeg bare sagde, at jeg kun ville være i Danmark og gerne bare på mit kontor, skulle jeg ikke være forsvarsminister. Det er prisen."

I weekenden op til besøget i Kyiv var der kun gået en enkelt luftalarm i hovedstaden. Og ser man bort fra, at de fleste mænd er klædt i uniform, og at byens statuer er pakket ind i sandsække, er det svært at se, at det er et land i krig. Det er en by, hvor der er liv, hvor folk passer deres arbejde, og hvor der er trafikpropper.

Men selvom hverdagen så småt er tilbage i Kyiv, er der stadig store menneskelige og militære omkostninger i især den østlige del af Ukraine, hvor kampene mod russerne er voldsomme.

"Det er meget uvirkeligt at have en krigszone med så store tab, som vi ser, så tæt på. Det tænkte jeg især meget på, da jeg besøgte den ukrainske havneby Odessa tidligere på året."

Hvad gjorde det ved dig?

"Det understregede vel sådan set bare, hvor skrøbeligt det hele egentlig er," siger Troels Lund Poulsen og fortsætter: 

"Det får en til at tænke på, at vi ikke er særlig langt væk fra Danmark. Det skal man huske. For vi er i en situation, hvor det er sådan, at hvis Ukraine falder og smuldrer bort, så står Rusland ved den polske grænse. Og så må man nok konstatere, at russerne ikke ligefrem har en ambition om, at det er der, det skal stoppe."

Du siger, at man som forsvarsminister selvfølgelig ikke bare kan sidde på sit kontor, men hvordan gør man det regnestykke op? For det bliver jo meget konkret, hvilke omkostninger det kan have, når PET skal kende ens blodtype, og der ligger en fuld sikkerhedsudrustning bag i bilen?

"Ja, det gør det. Det bliver meget konkret. Men jeg ved, at det er en del af det, jeg skal. Derfor tænker jeg i stedet på, at det ikke kan nytte noget, at man har en forsvarsminister, som ikke tør komme ud og se, hvad vi har udsendt soldater til, og hvor vi i øvrigt er engagerede. Det er vi i Ukraine. Det ville være en stor historie, hvis landets forsvarsminister ikke besøgte Ukraine."

Selvfølgelig ville det da det. Men derfor kan man jo godt som menneske have nogle …

"Ja, og det har jeg da også. Jeg tænker mest på det, fra jeg ved, jeg skal afsted, til jeg kommer i gang. Når jeg er i gang, fylder det ikke noget for mig. Men det er klart, at det fylder for mig, når jeg ved, jeg skal afsted. Når jeg skal sige farvel derhjemme. Det gør det."

Nu er det sat helt på spidsen: Men hvis der ryger et missil ned i det her tog, vi sidder i, er det så det værd?

"Ja, det er det jo. For mit liv er jo ikke mere værd end andres."

Troels Lund Poulsen holder en pause. Og fortsætter så:

"I forhold til nogle af de andre ministerposter jeg har haft, der også har været vigtige, føler jeg virkelig, at jeg, den dag jeg sidder på et plejehjem – hvis jeg når dertil – vil kigge tilbage på min tid som forsvarsminister og tænke, at jeg har gjort, hvad jeg kunne."

"For jeg føler, jeg er med til at gøre en kæmpestor forskel for et land, der er i krig. Jeg synes, det er meningsfyldt, hver eneste dag jeg vågner. Uanset hvor mange udfordringer der er i dansk forsvar, bliver jeg stolt, når jeg i dag oplever en så dybfølt tak fra nogle mennesker, som er afhængige af, at andre træffer en beslutning om at hjælpe dem," siger han.

"Jeg har ikke et godt svar"

Tilbage på Christiansborg havde det været en tydeligt berørt Troels Lund Poulsen, der stod ved siden af sin nu afgående formand. Det var et pressemøde, som allerede havde ændret forsvarsministerens politiske liv, da han nu også skulle overtage Ellemanns poster som økonomiminister og vicestatsminister. Og som efter alt at dømme ville ændre det endnu mere.

Hvordan var det at tage til Ukraine på det tidspunkt umiddelbart efter det pressemøde?

"Det var ikke et optimalt tidspunkt at skulle afsted. Men det var bare heller ikke en mulighed at blive hjemme i Danmark. Det var det ikke. Tingene bliver nogle gange lidt besværlige, men det er de vilkår, der er," konstaterer han lidt tørt og fortsætter:

"Når jeg kommer frem til i morgen klokken fire, og jeg tænker tilbage på, hvad jeg lavede mandag klokken fire, da jeg gik ind i et fly i Kastrup, så er det da voldsomt, hvad der er sket på de timer. Og så snart jeg lander i Danmark, ved jeg, der er mange forventninger til, hvad jeg skal."

"Men det er vel i bund og grund også, hvad der er fascinerende ved politik. Det er derfor, nogle af os er her."

Men hvordan havde du det med at se din formand – og ja, en nær kollega – trække sig på den måde?

"Det er brutalt," siger han og gentager:

"Det er brutalt. Et pressemøde som det er jo ikke et, man kan forberede sig til. Men det skal gennemføres på den ene eller den anden måde."

"Det er ikke et pressemøde om Elbit eller om en ny donationspakke. Det er ikke kun politik. Det er personligt. Noget, der går meget mere dybt. Og det er sværere at være en del af."

Et pressemøde som det er jo ikke et, man kan forberede sig til. Men det skal gennemføres på den ene eller den anden måde.

Troels Lund Poulsen
Forsvarsminister

Hvordan det?

"Det bliver meget, meget tydeligt, hvilken stor pris man betaler. Alle os i politik ved jo, at hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at vi skal stoppe på et tidspunkt. Det bliver ikke ved for evigt. Og hvor svært det er, bliver jeg mindet om sådan en dag. Altså ikke, hvor svært det er at stoppe, men måden det kan ende på, og hvor stor opmærksomheden er om det."

"Og så påvirker det mig selvfølgelig, når Jakob tydeligt italesætter, hvad der er for en pris, han har betalt i forhold til sin familie, og at han glæder sig til at være sammen med dem. Han har en dreng, der kun er nogle måneder ældre end den datter, jeg har derhjemme. Og jeg ved jo udmærket, hvad det betyder, og hvilken pris han har betalt."

Får det dig til at tænke en ekstra gang over, hvad du selv står i nu?

"Ja, det er der ingen tvivl om. Jeg ved, at det er min familie, der betaler den ultimative pris. De får ikke lov at opleve, hvad jeg får lov til, men de skal alligevel leve med det."

Men det er stadig det værd?

"Ja."

Hvorfor?

"Det er et godt spørgsmål, som jeg også har stillet mig selv mange gange. Og jeg har ikke et godt svar på det. Men jeg tror, det handler om at have gjort, hvad jeg kunne."