Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Ellemann fik skylden for løftebruddet, men Troels Lund var arkitekten bag Venstres regeringsdeltagelse
Troels Lund Poulsen var ivrig for at gå med i SVM-projektet, mens Ellemann længe var tøvende. Troels Lund er en stærk forhandler, men han har en lang karriere bag sig som Løkkes løjtnant. Det er ikke nødvendigvis en fordel.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorSå blev det officielt.
Onsdag kom den meddelelse fra Troels Lund Poulsen (V), alle havde ventet på.
Han stiller op som Venstres nye formand med Stephanie Lose (V) som en del af det nye makkerskab. Dermed blev den sidste tvivl om navnet på Venstres kommende formand bortvejret.
Efter Søren Gade (V) allerede mandag erklærede sin støtte til Troels Lund, var Lose den eneste, der kunnet have truet kåringen af den nye formand, når Venstre samles til landsmøde om godt tre uger. Men nu fortsætter Lose som næstformand, får en ministerpost – og dropper jobbet som formand for Region Syddanmark.
Venstre burde strategisk have sat sig for at nedkæmpe mindst et af udbryderpartierne.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Da SF skiftede formand i en lignende krise for 11 år siden, bragte et baglandsoprør totalt overraskende den uprøvede Annette Vilhelmsen til magten, men et lignende forløb anses for utænkeligt i Venstre.
Dertil er opbakningen til Troels Lund Poulsen for massiv – ikke alene i folketingsgruppen, men også i det kritiske jyske bagland. Alligevel kan det blive en lidt mat kåring af det nye makkerpar.
Ingen har illusioner om en ny og strålende fremtid lige om hjørnet. Man kan måske løse formandsproblemet, fordi den rutinerede og hårdhudede Troels Lund Poulsen er mere stilsikker end forgængeren.
Men formandsproblemet er kun et af Venstres mange problemer. De mere grundlæggende udfordringer er strukturelle.
Skulle have nedkæmpet Løkke
Det væsentligste problem er naturligvis spaltningen af Venstre i tre.
På en måde er Venstre vendt helt tilbage til rødderne; til tiden i slutningen af 1800-tallet. Dengang fandtes der tre forskellige udgaver af Venstre, inden de gik sammen i Forenede Venstre i 1870. En sådan sammenslutningsproces er der absolut ingen tegn på godt 150 år efter.
Derfor burde Venstre strategisk have sat sig for at nedkæmpe mindst ét af udbryderpartierne.
Inger Støjbergs danmarksdemokrater kunne man ikke uden videre få has på, men Venstre havde haft godt chancer for at udsulte Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.
Det havde som minimum krævet, at man holdt Løkke og hans folk væk fra ministertaburetterne. Sat uden for indflydelse og omgivet af amatører i den nye folketingsgruppe er det tvivlsomt, hvor længe Løkke kunne have fastholdt interessen.
Det kunne have gjort Moderaterne til et kortlivet projekt.
Løkkes løjtnant
I stedet valgte Venstre at invitere Løkke med ind i regeringen, da den oprindelige model med Konservative, SF og Radikale faldt på gulvet. En kæmpemæssig strategisk fejltagelse, og umiddelbart helt uforståeligt, at en normalt god strateg som Troels Lund Poulsen valgte den model.
Men måske er der også psykologiske forklaringer på det overraskende udfald af regeringsforhandlingerne. For indtil Lars Løkke Rasmussen faldt som Venstre-formand i 2019, havde Troels Lund Poulsen i mange år været Løkkes løjtnant.
Troels Lund var en del af den prætorianergarde, der forsvarede Løkke til sidste blodsdråbe under formandsopgøret mod Kristian Jensen i 2014, og koordineringen af Løkkes tropper foregik med Troels Lund i front.
Venstre-kilder peger på, at Troels Lund Poulsen stadig er meget tæt på Løkke, og at det kan have været medvirkende til, at Løkke blev lukket ind i regeringen. Som en Venstre-kilde udtrykker det:
"Det virker som om, Troels tror, han stadig har en alliance med Løkke. Det tror jeg ikke, Løkke synes."
Livskraftige rivaler
Nu er skaden sket.
Løkke har i den grad udnyttet gevinsten ved regeringsdeltagelsen; en gevinst der tilmed blev forøget, fordi Jakob Ellemann-Jensen – lige så ulogisk – renoncerede på udenrigsministerposten og forærede den til rivalen.
Troels Lund Poulsen stadig er meget tæt på Løkke, og ifølge Venstre-kilde kan det have været medvirkende til, at Løkke blev lukket ind i regeringen.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
I stedet for at være et frustreret parti uden for indflydelse, er Moderaterne nu det regeringsparti, der klarer sig bedst.
Samtidig er Støjbergs flok fortsat med at vokse fra sidelinjen. Danmarksdemokraterne er ikke ligefrem dominerende i det daglige arbejde på Borgen, men det nye parti vokser stille og roligt, mens Støjberg med et rovdyrblik iagttager de sår, Venstre pådrager sig i kampen om en CO2-afgift til landbruget.
Dermed er begge udbryderpartier stabiliseret, og de kommer igen til at være farlige konkurrenter til Venstre i næste valgkamp. Som en anden Venstre-kilde udtrykker det:
"Man kan selvfølgelig satse på, at Lars falder om, og Inger roder sig ind i et eller andet. Men det er jo ikke rigtig en strategi."
Ivrig fortaler for SVM
Det efterlader en enkelt tilbageværende politisk knap for Venstre-ledelsen at dreje på, nemlig en udtræden af SVM-regeringen. Men her har Troels Lund Poulsen været usædvanlig klar i mælet: Venstre bliver i regeringen og er meget tilfreds med det politiske grundlag.
Venstres ledelse hæfter sig ved, at et pænt flertal af de tilbageværende vælgere ifølge meningsmålinger synes at være tilfredse med regeringsdeltagelsen, og at regeringsgrundlaget objektivt set indeholder mange Venstre-aftryk.
På et lettere kaotisk doorstep uden for Venstres gruppeværelse onsdag afviste Troels Lund Poulsen, at SVM-regeringen var "hans projekt". Han understregede, at regeringsdeltagelsen skete med opbakning fra Venstres bagland og Venstres folketingsgruppe. Det er formelt set helt korrekt.
Ikke desto peger Venstre-kilder på, at Troels Lund Poulsen efter valget var den mest ivrige for at få Venstre med i en regering over midten, mens Jakob Ellemann-Jensen var mere tøvende over for partnerskabet med Mette Frederiksen.
De lave forventningers velsignelse
Nu bliver brikkerne stående på deres positioner på skakbrættet. Når Venstre alligevel kan håbe en vis forbedring med en ny formand, skyldes det flere ting.
På det symbolske plan er selve løftebruddet knyttet til Jakob Ellemann-Jensens person. Det var ham, der understregede, at han "ikke stoler på landets statsminister", og det var med Ellemann som formand, at Venstre skejede ud og stemte for "en rigsretssag nu" mod Mette Frederiksen. Ellemann blev selve inkarnationen af løftebruddet.
Dertil kommer, at Troels Lund er langt mere rutineret i det politiske skakspil end Jakob Ellemann. Det bør gøre fejlkvoten mindre.
Endelig er Troels Lund Poulsen begunstiget af de lave forventninger. Mens Jakob Ellemann-Jensen overtog et parti med godt 21 procent af stemmerne, overtager Troels Lund et sønderskudt parti med kun 8-9 procent bag sig.
I Venstre håber man blot, at Troels Lund Poulsen kan standse blødningen og i første omgang stabilisere partiet omkring de 10 procent.
Med så lave forventninger bliver det næsten umuligt at skuffe.