I Sverige taler de åbent om risikoen for krig: Nu efterlyser forsker samme debat i Danmark

Det er bekymrende, at Danmark ikke har taget hul på den samme debat som vores svenske naboer, mener lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet, Rasmus Dahlberg. "Historien om, at der aldrig kan ske noget slemt i Danmark, holder ikke længere," siger han.

I Sverige har regeringen taget hul på debatten om, hvorvidt der kan udbryde krig i landet. I december mødtes forsvarsminister Troels Lund Poulsen (tv.) med den svenske forsvarsminister, Pål Jonson (th.), da Sverige overdrog Nordefco-formandskabet til Danmark.
I Sverige har regeringen taget hul på debatten om, hvorvidt der kan udbryde krig i landet. I december mødtes forsvarsminister Troels Lund Poulsen (tv.) med den svenske forsvarsminister, Pål Jonson (th.), da Sverige overdrog Nordefco-formandskabet til Danmark.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

“Der kan blive krig i Sverige”.

Det var ikke hvem som helst, der den 7. januar i år udtalte disse ord i vores svenske naboland.

Udmeldingen kom fra den svenske minister for civilt beredskab, Carl-Oskar Bohlin, som siden oktober 2022 har turneret rundt med budskaber om, hvordan kommunalbestyrelser, civilsamfundsorganisationer, arbejdsgivere og de enkelte borgere skal være beredt, hvis større kriser indtræffer.

“Han personificerer den svenske regerings vilje til at formulere specifikke krav og forventninger til forskellige dele af samfundet,” fortæller Rasmus Dahlberg, lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet.

I Danmark er situationen en helt anden, og det bekymrer Rasmus Dahlberg, der ser et stort behov for at styrke det danske samfunds robusthed i en stadig mere usikker verden.

“Der er en systemisk indbygget manglende lyst til at tage de her debatter i Danmark, og så har vi en udfordring med en fragmenteret ansvarsfordeling i forhold til beredskab i Danmark,” fortæller han.

Der har vi bare fået malet os selv op i hjørne i Danmark, hvor vi koordinerer os til døde

Rasmus Dahlberg
Lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet

Koordinering er gået for vidt

Danmark er indrettet efter det såkaldte sektoransvarsprincip som betyder, at de enkelte sektorer selv er ansvarlige for beredskabsplanlægning og krisestyring i både freds-, krise- og krigstid.

“Det giver rigtig god mening, at ansvaret for at håndtere kriser og beredskabskabsplanlægning ligger derude, hvor ekspertisen er, men læringen fra de seneste års kriser som covid-19, forsyningskrise og ukrainekonflikt er, at der også er nødt til at være en mere overordnet styring,” siger Rasmus Dahlberg.

For lige nu mangler der et mere entydigt politisk og bureaukratisk ansvar for samfundssikkerhed i Danmark, og der er meget inspiration at hente i de øvrige nordiske lande, påpeger Rasmus Dahlberg.

“Der har vi bare fået malet os selv op i hjørne i Danmark, hvor vi koordinerer os til døde,” siger Rasmus Dahlberg og tilføjer:

“Det er sådan set et fint og smukt princip, at vi skal koordinere, men på et tidspunkt er nogen nødt til at træffe beslutninger om, hvad der skal prioriteres, og hvor pengene skal komme fra.”

Rasmus Dahlberg er faglig leder for Center for Samfundssikkerhed, som Forsvarsakademiet etablerede i marts 2023 på Institut for Strategi og Krigsstudier.
Rasmus Dahlberg er faglig leder for Center for Samfundssikkerhed, som Forsvarsakademiet etablerede i marts 2023 på Institut for Strategi og Krigsstudier.

Foto: Ole Joern

Du bruger corona som et eksempel på behovet for mere overordnet styring. Mit indtryk er, at hvis man spørger embedsværket, så er det stolt af den evne, man havde til at koordinere og samarbejde på tværs under corona. Var det ikke netop en succes?

“Jeg ved ikke, om det var en succes, fordi det er jo ikke blevet undersøgt grundigt. Under corona så vi, at afdelingschefer fra ministeriernes departementer begyndte at mødes og koordinere krisestyringen. Men det er jo ikke et niveau, der er formaliseret og beskrevet i nogen beredskabsplaner, og når sådan noget opstår ud i det blå, så siger det også mig som forsker, at der har været et behov. Spørgsmålet er, om det er den bedste måde at gøre det på.”

Andre stemmer i debatten

Rasmus Dahlberg står ikke alene med sin vurdering.

Læs også

I 2022 udgav en sikkerhedspolitisk analysegruppe en rapport om Danmarks sikkerhed frem mod 2035 med tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns for bordenden. Med afsæt i rapporten har han flittigt talt for at samle kræfterne indenfor samfundssikkerhed under én hat, for eksempel ved at oprette et nyt ministerium eller en ny styrelse for samfundssikkerhed.

Et forslag, som blandt andre SF, Radikale og Liberal Alliance har bakket op om.

Det samme gør krigshistoriker Niels Klingenberg Vistisen, der påpeger, at samfundssikkerhed i Danmark “ikke alene er politisk hjemløst, det er også bureaukratisk hjemløst”.

Regeringen skriver da også i sit regeringsgrundlag, at den vil undersøge, hvordan man kan etablere et nyt Ministerium for National Sikkerhed. Ekspertgruppen, som skulle belyse, hvordan det bedst gøres, er dog ikke nedsat endnu.

Der er et meget begrænset fokus på det her i Danmark, og tilsyneladende en meget begrænset lyst til at se på det sammenlignet med vores nordiske naboer

Rasmus Dahlberg
Lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet

Ministerium, styrelse eller råd

De nordiske lande har gjort det på forskellig vis.

“Der er flere måder at gøre det her på. Man kan lave løsningen med en minister for civilt beredskab inden for Forsvarsministeriets departement, som i Sverige, men det har vi ikke rigtig tradition for i Danmark. Man kan lave limousinemodellen, som er at lave et nyt ministerium, som regeringen foreslår, og man kunne også løse det ved at lave en stærkere styrelse,” fortæller Rasmus Dahlberg.

En stærk styrelse kunne blandt andet skabes ved som minimum at slå Beredskabsstyrelsen og Styrelsen for Forsyningssikkerhed sammen og give dem mere at skulle have sagt over for andre myndigheder.

Læs også

“De her styrelser gør mange af de rigtige ting. De har bare ikke ret mange muskler, og de har ikke ret meget mandat,” siger han.

En anden god løsning kunne være at se mod Island, der – ligesom Sverige - har et Nationalt Sikkerhedsråd, hvor statsministeren sidder for bordenden, vurderer Rasmus Dahlberg.

Uanset organisering, så kunne en myndighed med et stærkere mandat og et mere entydigt politisk ansvar for samfundssikkerhed, blandt andet stå for at udarbejde risikoanalyser, vejlede regeringen, lave tværgående øvelser, styrke beredskabet og oplyse befolkningen.

Krig kan også ramme Danmark

I Norge og Sverige har myndighederne udgivet pjecer, der skal klæde borgerne bedst muligt på, hvis krisen eller krigen kommer.

I Danmark er det meget symptomatisk interesseorganisationen Folk & Sikkerhed, der i sidste uge udgav beredskabsfolderen “Hvad nu hvis?” med gode råd til danskerne om, hvordan man bedst muligt ruster sig selv og sin familie til at håndtere uforudsete situationer i op til en uge uden assistance. 

Historien om, at der aldrig kan ske noget slemt i Danmark holder bare ikke længere i byretten.

Rasmus Dahlberg
Lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet

Rasmus Dahlberg oplever, at de danske politikere og myndigheder “ikke unødigt vil opskræmme befolkningen”, og han anerkender, at der skal findes en balancegang, hvor utrygheden heller ikke bliver for stor, men han mener, at det danske samfund og danskerne i dag er alt for uforberedte på eventuelle længerevarende kriser.

“Historien om, at der aldrig kan ske noget slemt i Danmark holder bare ikke længere i byretten. Det kan godt være, at Sverige ligger tættere på Rusland, men krig i dag er jo ikke kun amfibiekøretøjer, der ruller op på stranden. Det er også cyberangreb og hybrid krigsførsel, og der kan være pandemier og helt andre trusler, der kan ramme os.”

Og hvis Danmark skal øge sin modstandskraft, så er der bare behov for et mere klart politisk og bureaukratisk ansvar, så nogen tager affære og sikrer ressourcer til området, mener Rasmus Dahlberg.

“Der er et meget begrænset fokus på det her i Danmark, og tilsyneladende en meget begrænset lyst til at se på det sammenlignet med vores nordiske naboer. Og så er konsekvensen jo, at håb om, at der ikke sker noget, bliver en strategi.”

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Dahlberg

Lektor, Forsvarsakademiet
ph.d. (Københavns Uni. 2017), cand.mag. historie (SDU 2003)

0:000:00