IMR: Retssikkerheden halter for udlændinge

Af Jonas Christoffersen
Direktør for Institut for Menneskerettigheder

Retssikkerhed har været en grundlæggende værdi siden 1200-tallet.

Og retssikkerheden står da også stærkt i Danmark, men ikke når det kommer til udlændige. Her er vores politiske ledere mere villige til at gå på kompromis med det, vi anser som borgernes grundlæggende rettigheder.

Sådan har det forholdt sig i en årrække, og med de seneste stramninger på udlændingeområdet tager politikerne hidtil usete skridt. Der er simpelthen ikke den samme respekt for grundlæggende retssikkerhedsprincipper for udlændinge, som der er for danskeres ditto.

Det går den forkerte vej
Det er både de grundlæggende retsstatslige principper og de internationale menneskerettigheder, der udfordres på udlændingeområdet. Når statsministeren og andre repræsentanter fra Danmarks politiske ledelse taler om at udfordre de internationale konventioner, handler det kun om udlændinges rettigheder.

Det så vi så sent som i januar, da regeringens seneste stramninger på udlændingeområdet blev behandlet og endeligt vedtaget af Folketinget. Resultatet er, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus fremover skal vente tre år på familiesammenføring. Regeringen har anerkendt, at der er en vis risiko for, at reglen vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men det er en såkaldt ”procesrisiko”, som regeringen er villig til at tage. Og det har et flertal af Folketinget bakket regeringen op i.

Der er simpelthen ikke den samme respekt for grundlæggende retssikkerhedsprincipper for udlændinge, som der er for danskere.

Jonas Christoffersen
Direktør for Institut for Menneskerettigheder

I november hastebehandlede Folketinget en pakke lovændringer på udlændingeområdet, som blandt andet gjorde op med et af de mest centrale retssikkerhedsmæssige principper: domstolsprøvelse af frihedsberøvelse. Efter den nye lov kan udlændinge ved ankomsten til Danmark frihedsberøves uden at skulle for en dommer inden for de første 72 timer.

Domstolsprøvelse er ellers en helt indgroet rettighed i det danske retssystem. Efter vores høringssvar har regeringen tilkendegivet, at der er tidsfrister for domstolsprøvelse også for udlændinge, men regering og folketing ville ikke give udlændinge den basale retssikkerhedsgaranti at skrive tidsfristerne ind i loven. Resultatet er, at loven ikke indeholder bestemmelser, der beskytter udlændinge mod at blive frihedsberøvet så længe, at det er i strid med deres rettigheder.

Forvirrende lovgivning
De ændringer på udlændingeområdet, som regeringen har præsenteret og fået gennemført siden i sommer, giver i sig selv anledning til overvejelser om retssikkerhed. Udlændingeloven er blevet ændret over 100 gange siden vedtagelsen i 1983. Selv sagkyndige, der er vant til at arbejde med loven, har svært ved at finde rundt i de mange paragrafændringer. De mange ændringer og kompleksiteten i lovgivningen går ganske enkelt ud over forudsigeligheden og gennemskueligheden i lovgivningen.

Samtidig er forvaltningen af loven ikke så åben, som man kunne ønske. For eksempel er det svært at få adgang til Udlændingestyrelsens praksis, når det kommer til undtagelser fra kravene i udlændingeloven. Reelt ved meget få, hvornår embedsværket gør undtagelse fra lovens regler med henvisning til særlige omstændigheder og tilsvarende skønsmæssige kriterier.

Alt i alt stiller det udlændinge i en situation, hvor det er svært at gennemskue lovgivningen, forudsige konsekvenser af deres handlinger og føle sig sikre på retssystemets beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder. Det byder vi ikke danske borgere. Hvorfor mon?