Johanne Dalgaard: Hermansen og Hellas henkastede humor

KOMMENTAR: Hvis Hella Joof ikke vil tages alvorligt som samfundsdebattør, skulle hun nok lade være med at skrive i Berlingskes spalter, skriver Johanne Dalgaard.

Det står "skralt" til med manges humor, mener Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, i kølvandet på, at Hella Joofs åbne brev til svindelmistænkte Britta Nielsen i Berlingske affødte vrede reaktioner, fordi det i korte træk gik ud på, at pengene nok var bedre givet ud til en forbedring af Brittas livskvalitet end til "et eller andet ørkesløst projekt, som ingen i dag kan huske, som ingen har haft nytte af, og som primært var kommet i stand for projektmagernes skyld".

Brevet var nemlig satire, skrevet over det tragiske faktum, at forvaltningen af satspuljemidlerne, som Britta Nielsen angiveligt har stjålet af, længe har været genstand for hovedrysten.

Når jeg læser Hella Joofs tekst, går det da ikke hen over hovedet på mig, at der står en em af hengemt 90'er-ironi ud fra sætningerne.

Alligevel er det svært at læse en tekst som satire, når den i grunden fremlægger et synspunkt, der stemmer fuldstændig overens med forfatterens øvrige, offentligt kendte holdninger til samfundet, nemlig at offentlige institutioner per definition er dårligt drevne, og at statens inddrivelse og forvaltning af skattekroner udgør en slags tyveri.

Jeg er personligt ligeglad med, om Hella Joof mener eller ikke mener, at Britta Nielsens formodede kriminelle handlinger er forståelige og/eller tilgivelige. Men den dybt ideologisk forankrede foragt for offentlige institutioner og arbejdspladser, som gennemsyrer "satireindlægget" og i øvrigt det meste af, hvad Hella Joof nogensinde siger i offentligheden, den regner jeg for en voldsomt destruktiv kraft i verden.

"Kreativ destruktion" eller "disruption" hedder det på kapitalisme-jargon, og det regnes i visse kredse for noget vældig positivt. Som Hermansen også nævner i patosindhyllede vendinger, blev der sidste år gjort meget grin med Hella Joofs udtalelse om, at der findes indianersamfund, hvor man jævnligt "brænder hele landsbyen ned for at bygge den op igen" – underforstået, at det var lidt sådan, det var, med det der disruption, som de skulle udtænke i Disruptionrådet.

Også det var selvfølgelig bare noget, Hella lige sagde, det skulle jo ikke tages så bogstaveligt og tungt, som alle de bedrevidende og alle helligfranserne gjorde, må man forstå.

Men måske er det netop den lidt henkastede og pludrende stil, Joof lægger for dagen, når hun udtaler sig om samfundets indretning, der gør, at hun tiltrækker sig så mange menneskers harme.

Henkastetheden forekommer simpelthen upassende, når udsagnet kan udlægges sådan, at de 800.000 offentligt ansatte i det her land alligevel ikke beskæftiger sig med noget meningsfuldt og lige så godt kunne følge Brittas eksempel, hvis chancen byder sig. Hvis der er en joke her, så er den forbeholdt en snævert afgrænset målgruppe.

Og så er der Hella Joofs hykleri. Hendes nyeste komedie "Happy Ending" har for eksempel modtaget 7,45 millioner kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut via Markedsordningen. Pyha, søreme godt, at de penge ikke gik til et eller andet ørkesløst socialt forfængelighedsprojekt, som ingen har noget ud af på nær projektmagerne selv.

Dertil kommer, at hun abonnerer på samme ideologi som de politikere, der i årtier har domineret driften af det offentlige, samtidig med at hun peger fingre af "dårligt ledede offentlige arbejdspladser".

Jeg er enig i, at det er dårlig ledelse, når man driver staten ud fra en antagelse om, at alting altid kan gøres billigere, uden at det behøver have konsekvenser for kvaliteten af det produkt, der leveres.

Konsekvenser har det selvfølgelig, når man for eksempel årligt skræller to procent af budgettet for alle velfærdsinstitutionerne. Det har konsekvenser for de ansatte; nogle skal fyres, nogle skal løbe stærkere og gå mere på kompromis med deres faglighed.

Og så har det konsekvenser for borgerne, som oplever forringelser i serviceniveauet på en meget konkret måde; overbelægning på sygehuse, grotesk mange børn per voksen i børnehaver, uforskammet dårlig hjælp til svage og ældre, syge mennesker på kontanthjælp, langsom sagsbehandling i forvaltningerne.

Den oplevelse kan borgerlige politikere og meningsdannere som Joof så pege på og sige "se selv, offentlige institutioner virker ikke, lad os begrænse dem eller få dem afviklet". Men det er jo konsekvensen af den politik, som er blevet ført af borgerlige regeringer (og en enkelt midterregering) igennem snart to årtier.

Det er konsekvenserne af en regnemodel i Finansministeriet, som er baseret på en bestemt økonomisk skole, der er forbundet med en bestemt politisk ideologi (ligegyldigt hvor meget departementschefen ønsker at benægte det). Det er ikke tilfældigt, og det er ikke en naturlov.

Når Hermansen på Joofs vegne stiller sig småfornærmet an og peger fingre ad kritikernes påståede humorforladthed og ondskabsfuldhed, så fremstår det mest som en afledningsmanøvre. "Haha, se lige alle dem, der ikke fangede joken og lod sig provokere, fordi de troede, hun mente det, hun skrev."

Men hvis Joof ikke ønsker at blive taget alvorligt som samfundsdebattør, så er der nok lettere veje til at opnå dét, end at publicere indlæg i Berlingskes debatspalter.

-----------

Johanne Thorup Dalgaard (f. 1987) er kommentarskribent på Altinget. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Kraka: En bedre sammenhængskraft er en samfundsopgave Kraka: En bedre sammenhængskraft er en samfundsopgave Næste artikel Fl. Chr. Nielsen: Både socialt udstødte og sagsbehandlere er lov-lavinens ofre Fl. Chr. Nielsen: Både socialt udstødte og sagsbehandlere er lov-lavinens ofre
  • Anmeld

    Birgitte Gøtzsche

    Tak!

    Så blev dét sat på plads!

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Vi har ytringsfrihed, men også ytringsfravalgsfrihed

    Vi har i Danmark ytringsfrihed, så Hella Joof og Anne Sophia Hermansen kan ytre sig som de vil. Men vi har også ytringsfravalgsfrihed, dvs. enhver kan personligt afgøre hvem, hvis ytringer, man vil sætte sig ind i.

    Jeg har i mit hovedet en liste over de personer, hvis ytringer jeg ikke gider sætte mig ind i. Hella Joof og Anne Sophia Hermansen er på denne liste.

  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    HJ og ASH skal vel også leve

    Ingen er forpligtet udover egne evner og karakter, og HJ og ASH må vel hyle med de ulve, de er i blandt, og sælge sig så godt, de kan.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Hella Joofs marked...

    Som kunstner skal man jo som bekendt være kritisk over for det bestående. I Joofs verden er det vist den offentlige indsats, der kendetegner det aktuelle samfunds indretning, der kræver nogle øretæver, så de kan lære det, altså markedskapitalismens ubønhørlige krav. Patetisk er det selvfølgelig, at det som påpeget ovenfor, at kritikken fremføres af en person, der om nogen lever af den selvsamme samfundsindretning. Det er vel en form for skamløshed at insistere på, at nogle må tages igen sammen, men det passer sådan set meget godt på den aktuelle markedskapitalistiske tænkning og aktørerne i denne, at hvis vi nu kan overbevise verden om, at det markedsøkonomiske system kan løse alle problemer, så bliver der mere til mig. Problemet er jo så bare, at netop Joof ville blive en af taberne, fordi hun gennem sin satire fjerner sit eget økonomiske grundlag. Hvis ikke det er satire på højt niveau, så bliver det svært at finde noget højere.
    Til gengæld er uvederhæftigheden kritisk, men det er vist ikke så stort et problem nu om dage!

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Britta Nielsen som politisk prügelknaben.

    Når 110 millioner kan fordampe imellem bevilling og forbrug, uden at nogle overhovedet har savnet eller efterspurgt pengene, har Hella Joof jo en god pointe i at satspuljepengene også bruges til et ::

    "ørkesløs projekt, som ingen i dag kan huske, som ingen har haft nytte af, og som primært var kommet i stand for projektmagernes skyld."

    Og projektmagerne har jo heller ikke savnet dem - så de får åbenbart så rigeligt med penge at lege med at de end ikke kan overskue det når de går glip af så mange millioner.

    Vel er den mistænkte Britta Nielsen blot og bart en svindler og bedrager hvis hun kendes skyldig, men ærlig talt: De politikere der har udtænkt denne satspulje og dens formål er de hovedansvarlige og dermed hovedskyldige. Det er jo dem der har lavet en håbløs lov med en håbløs administration.

    Men nu prøver de at give Britta Nielsen hele skylden. Det er l i g e før man får medlidenhed med hende. Hun kan vel næsten også betragtes som en whistleblower i og med at hun demonstrativt, men utilsigtet, har afsløret det politiske makværk.

    NB: Velfærdssamfundet skal tage sig af de uformående, fint nok, men så lad os gøre det åbent i Finansloven til ordentlige offentlige institutioner, i stedet for dette Satspulje-idioti som ingen aner hvad går til og som ingen kan overskue.

  • Anmeld

    Lise Flensborg

    Hellas hykleri er jeg gerne fri for

    Artiklen sætter tingene på plads, tak.

  • Anmeld

    Per Eskildsen · Ledig

    Skæbnens ironi

    I en små infantil befolkning hvor følelser og reaktioner bliver betragtet gennem deres indre perfektionist s briller og derfor bliver om gået og undgået i stor stil er Hella Joof livsstils eksperten der kan legitimere og normalisere det.

    Den autoritet som også smitter af på hendes følgere bliver svækket når hun opfordrer til at brænde hele lortet ned hver syvende år eller forsvarer Britta Nielsen ´s ulovligheder fordi det simpelthen er så meget uden for skiven at det kaster tvivl på legitimiteten og normaliteten, humor eller ej.

    Så det er da forståeligt hvis Hella Joof ønsker at komme ud af den rolle hun har men det er svært uden at brænde hele lortet ned, så alternativet er at blive ved med at omgå og undgå på samme måde som Britta Nielsen.

  • Anmeld

    Per Eskildsen · Ledig

    Skæbnens ironi

    I den små infantile del af befolkning hvor følelser og reaktioner bliver betragtet gennem deres indre perfektionist s briller og derfor bliver omgået og undgået i stor stil er Hella Joof livsstils eksperten der kan legitimere og normalisere det.

    Den autoritet som også smitter af på hendes følgere bliver svækket når hun opfordrer til at brænde hele lortet ned hver syvende år eller forsvarer Britta Nielsen ´s ulovligheder fordi det simpelthen er så meget uden for skiven at det kaster tvivl på legitimiteten og normaliteten, humor eller ej
    .
    Så det er da forståeligt hvis Hella Joof ønsker at komme ud af den rolle hun har men det er svært uden at brænde hele lortet ned, så alternativet er at blive ved med at omgå og undgå på samme måde som Britta Nielsen.

  • Anmeld

    ulla

    Tak for en knivskarp analyse. Lige præcis hvad det her handler om.

    Tak for et indlæg, der 'spot on' fanger, hvad det her drejer sig om. Aldeles befriende med en knivskarp pen og en klar analyse, tak for at skære igennem . Og den her kommentar er lige præcis ubetalelig!: Der står"en em af hengemt 90'er-ironi ud fra sætningerne."... Sådan taler yuppien Hella Joof og hendes disruptionsvenner nemlig - altid trættende ironoske, det må man vel være, når man sparker alle de fattige af banen og drikker champagne med vennerne, når rovet skal deles.

  • Anmeld

    Jesper Bomholtz

    Fra Bullerfnis til luskefis

    Tak for en præcis beskrivelse. Hella Joof bruger bare sine evner til at manipulere sine holdninger ud mellem sidebenene.

  • Anmeld

    Børge Holm · - pensionist

    Kunstneres ord om politik

    For mange år siden kom Dirch Passer lidt til skade da han udtalte sig politisk. Kunstnere er ikke politikere, og man må derfor ikke forvente at de kan udtale sig politisk, så det har realisme som udsagnets baggrund.
    Kunstnere bør holde sig til at fortolke de roller de bliver tildelt, og så i øvrigt lade os andre nyde deres frembringelser på scenen eller i filmen - samt andre kunstneres frembringelser i bøger, på lærred eller hugget i sten. Fordi man er fantastisk til at frembringe noget andre gerne vil opleve, se, høre, læse, og røre ved er ikke garant for at man dermed har politisk forståelse og dømmekraft. Jeg håber at Hella Joof og andre kunstnere lader politik ligge udenfor deres ytringsområde, og dermed lader os nyde deres frembringelser, uden at vi husker deres politiske udsagn.
    Dirch Passers politiske udgydelser dengang, ødelagde meget af min glæde ved hans frembringelser - det dukkede altid op i min hukommelse selv mange år efter, når han klovnede så dygtigt, når jeg huskede hans meninger om det politik han udtalte sig om var så forfærdeligt at høre på.
    Jeg har heldigvis glemt ordlyden af hans svada dengang - men meningen bagved var ikke til at misforstå - det blev vist på TV, så mange ældre vil sikkert huske det udmærket.

    Helle Joof, ti stille og lad os glæde os ved dine frembringelser, og lad os håbe på at vi glemmer din politiske vildfarelse dennegang.

  • Anmeld

    Jesper Lund

    Kunstnere har selvfølgeig lige meget ret til at udtale sig om politik som alle andre

    Men de kunstnere, som udtaler sig om politik. må være sig bevidst at deres publikums syn på deres kunstneriske virke kan blive påvirket af deres politiske ytringer.

    Vi klapper da i hænderne, når f.eks. en popsanger vil have sig frabedt at blive brugt ved Trumps møder.

  • Anmeld

    Martin Jørgensen

    Kasketforvirring

    Hvorfor sidder Hella Joof i regerings disruptionsråd ? Det er vel næppe fordi hun er kunstner- jeg kan bedre forestille mig at det er fordi LA har set en mulighed i at fremme deres politiske visioner-ellers havde de vel ikke indstillet hende som deltager i rådet.
    Så er det en kommende folketingspolitiker eller en kunstner der udtaler sig om den offentlige forvaltning.

  • Anmeld

    Joan Graakjær

    Underordnet

    om Hella Joof er ironisk, sarkastisk eller fuldstændig alvorlig..... men det er sgu skræmmende, når læserne bliver i tvivl om det er skidt eller kanel.....

  • Anmeld

    Leo Grøndal · Folkepensionist

    En tankevækkende elitær indstilling.

    En tankevækkende elitær indstilling.
    Et demokratisk funderet samfund kan ikke udvikle sig harmonisk uden lærde menneske.
    Det jeg oplever er, at den lærde elite har formået at opbygget et kafkask embedsvælde, hvori demokratiet og offentlighedens indsigt og kontrol med systemmagts effektivitet og redelighed adfærd er skræmmende fraværende.
    Vi er magtesløse overfor SKAT uberettiget udbetaler milliarder til udenlandske og hjemlige ”banditter i habitter”. Eller Britta” der åbenbart i årevis har kunnet ribbet kassen, uden der var ansvarsbevidste lærde der havde overblikket eller kontrolfunktioner, der kunne have stoppet bedragerierne.
    Modsat arbejder systemmagten effektivt når for eksempel jeg som folkepensionist, ifølge de lærdes udregninger, har fået nogle få hundrede kroner for meget udbetalt i en enkelt måned, så besidder DJØF-vældet både overblikket snarrådigheden og handlekraften.
    Er den prioritering tidssvarende?
    Matcher embedsvældet de krav, der i overflod stilles til borgernes omstillingsparathed og effektivitet?
    Det virker som om de DJØF`erne lever i en beskyttet verden, med livs- og arbejdsbetingelser der ikke har jordforbindelse til befolkningens livsbetingelser.
    Det ser ud til at selv ikke velment og nødvendig humor trænger ind i de lærde hoveder.
    Det kunne se ud til DJØFérne isolerer sig i trygge systemer og arbejdskultur, der åbenbart værner sig imod refleksion, eftertanke og selvkritik.
    Vågn nu op. Se dog ud i samfundet, hvor tidssvarende fungere embedsværket?
    Er de lærdes visdom en gevinst for befolkningen eller en hæmsko?
    Den lærde elites ophøjet adfærd er måske hovedårsagen til landets sammenhængskaft stille og roligt krakeler.
    I alt fald er der en faldende tillid til både til demokratiet og politikerne.
    Der er ikke noget at grine af, men!
    ” Den, der kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”
    Citat: Piet Hein.

  • Anmeld

    Bentelise Schleimann

    Tusind tak for dit krystalklare indlæg

    Det er så fint formuleret at 800.000 offentlige ansatte bare skal tage Hella Joofs skrivelse som en JOKE … ?? Jeg føler mig selv nedgjort af hende som offentlig ansat . Er det morsomt? Oven i det er Hella ikke i stand til at formidle sine egne politiske undertoner korrekt . Så nu er der rigtig mange som er forvirrede, og ønsker en offentlig forklaring på hvorfor hun vælger at skrive at hun har en så dyb empati overfor Britta Nielsen.

  • Anmeld

    Johanna Haas · Cand. Mag

    2 procentsbesparelser og satspuljemidler

    Tak! Navnligt betragtningerne over samfundskonsekvenserne af de nedbrydende og vedvarende 2 procentsbesparelser i det offentlige glædede mig. Den ideologi der ligger bag Hella Joofs udtalelser gennemsyrer jo hele regeringen. Men helt uagtet Hella Joofs tilsyneladende eklatant manglende samfundsforståelse er satspuljemidlerne en ulykkelig ting: fundamentet rives igen og igen væk under projekter, der kører godt. Tanken var vist at der så fremover kan søges til videre drift gennem private fonde. I praksis lukker og slukker de fleste projekter.
    Det forekommer særdeles kynisk at drive socialpolitik uden kontinuitet - som indbegreb af Sisyfosarbejde- hvor midler tildeles ad hoc og gennem en slags uigennemskueligt lotterispil. Men det passer selvfølgelig fint med de 2 procentsbesparelser og med den neoliberale tankegang, som regeringen er eksponent for.