Debat

Jysk Energi: Alle skal kigge indad for at komme ud af energikrisen

Der skal ikke længere stilles spørgsmålstegn ved, hvornår energikrisen kommer. Den er her og medfører ændringer for alle i adfærd og forbrug. Kun ved en fælles indsat - borgere som virksomhedere - kan vi komme gennem krisen, skriver Lars Naur.

Energibesparelser og begrænset brug af elektriske apparater er blandt nogle af de indsatser, som borgere og virksomheder skal indordne sig under i højere grad for at komme gennem energikrisen, skriver Lars Naur.
Energibesparelser og begrænset brug af elektriske apparater er blandt nogle af de indsatser, som borgere og virksomheder skal indordne sig under i højere grad for at komme gennem energikrisen, skriver Lars Naur.Foto: Colourbox
Lars Naur
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det første og vigtigste vi alle skal forstå er, at vi ikke ser på en potentiel energikrise. Vi kigger ikke på en vinter med store udfordringer.

Vi ER i en energikrise, og vi HAR store udfordringer. Det er ikke i morgen, du skal begynde at spare på strømmen. Det er i dag.

Vi sendte en pressemeddelelse ud d. 2. september, hvor vi understregede, at vi er midt i den største energikrise i Europa nogensinde. Ikke bare fordi strømpriserne ser ud til at fortsætte deres himmelflugt, og heller ikke fordi vi potentielt må rationere mængden af strøm. Men også fordi krisen primært er en europæisk krise.

Vi ser altså ikke bare på et problem i dag, men også i lang tid fremover, fordi vores handlekraft, købekraft og konkurrencekraft på den globale scene er væsentligt udfordret af den verserende krise. Det kommer til at gøre ondt både hjemme i privaten og i hele den europæiske økonomi.

På vej, men ikke i mål

Det ekstra vigtigt, at vi alle sammen kigger indad og sætter spørgsmålstegn ved den adfærd vi ikke tidligere har haft grund til at anfægte

Lars Naur

Grunden til at vi mente, at det var nødvendigt at sende en pressemeddelelse ud i september er, at vi føler debatten har været centreret for meget om, hvad der potentielt kan ske i fremtiden, og ikke tager situationen vi allerede befinder os i seriøst nok. Som andelsselskab har vi en forpligtelse overfor vores ejere – vores kunder – for at sikre at de forstår situationens alvor. At de er forberedte på en vinter, hvor det at spare kommer til at betyde mere end nogensinde før for familiens økonomi.

Nu, lidt over en måned senere, er debatten en anden. Alle er klar over situationens alvor, men vi er ikke helt i mål. Vi har ikke alle sammen slukket for stand-by eller fulgt de mange spareråd, man kan læse på vores hjemmeside samt mange andre steder.

Heldigvis er der ikke kun sorte skyer i horisonten.

Fokus på energisektoren har givet mange et indblik i behovet for at være uafhængige af russisk gas, og det har sat skub i den grønne omstilling samt behovet for mere vedvarende energi.

Alle skal kigge indad i krisetider

Temadebat: Hvordan skal Danmark klare sig gennem energikrisen?

Danmark står midt i en forsyningskrise, hvor energipriserne er på himmelflugt. Flere virksomheder frygter for deres overlevelse, mens borgere risikerer regninger på flere tusinde kroner mere, end de er vant til.

Men hvordan Danmark bedst gennem energikrisen på både kort og lang sigt? Det spørger Altinget om i denne temadebat.

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende det til Altingets debatredaktion på [email protected].

I en vinter, hvor vi potentielt vil se en fordobling af priserne i forhold til sidste år (hvor priserne allerede var meget høje), er det ekstra vigtigt, at vi alle sammen kigger indad og sætter spørgsmålstegn ved den adfærd vi ikke tidligere har haft grund til at anfægte.

Mange af os har flere TV og computere på børneværelserne. Vi koger vand uden låg på gryden, og måske rister vi vores brød i ovnen. Der er ikke tale om, at vi ikke må se TV eller ikke må spise ristet brød, men vi skal tænke over, hvilke ressourcer vi forbruger. Brug brødristeren, begræns computertiden, fyld vaskemaskinen op. Det er råd, man kan læse på alle de førnævnte sider, og vi gentager dem igen og igen, for det kan gøre en forskel.

Når strømmen først er brugt, skal den betales, så vi skal sætte ind, før vi bruger strømmen. Dét vil hjælpe den enkelte husstand med at nedbringe regningen. Hvis vi alle sammen gør det, kan det endda få den effekt, at strømmen bliver billigere. På den måde sparer vi dobbelt. Vi sparer på vores egen regning ved at forbruge mindre, og vi sparer på det vi har brugt, fordi vi i fællesskab kan sænke prisen på el.

Det er et fælles projekt at komme ordentligt ud af krisen

Lars Naur

Men ikke nok med det. Fokus på krisen, og at gøre os uafhængige af russisk gas, har gjort, at vi i hele Europa har gentænkt den måde varme og elektricitet produceres. Sol-, vand-, vind-, biogas- og PtX-anlæg skyder op overalt, og hvor de før er blevet mødt med modvilje, bliver de nu – måske ikke hilst velkommen – men accepteret.

Hos Jysk Energi har vi også kigget os selv efter i sømmene. Vi har skruet ned for varmen, slukket det udvendige lys, og vi forudser at investere én milliard kroner i VE-anlæg den kommende tid.

Det er et fælles projekt at komme ordentligt ud af krisen. Sammen kan vi nedbringe de skyhøje priser, og sammen kan vi nedsætte forbruget. Sammen kan vi skabe et land og et Europa, der er uafhængig af russisk gas, og som kan producere den energi vi har brug for ved hjælp af vedvarende energikilder.

Det vil skabe både overskud og sikkerhed. Og det gælder både privatøkonomien og for den europæiske økonomi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Naur

Direktør, Jysk Energi
cand.oecon. (Aarhus Uni. 2003)

0:000:00