KL-formand om stram økonomiaftale: Mere klar tale og mindre varm luft om velfærd

Finansminister Nicolai Wammen (S) stod med de økonomiske realiteter på sin side. Til gengæld fik KL regeringens øjne op for og accept af den lokalpolitiske virkelighed.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte hovedargumenterne fra KL’s topforhandlere for, hvorfor de onsdag valgt at sige ja til en økonomiaftale, som på de store linjer kun er rykket marginalt i forhold til finansministerens udspil.

Og så er der også en række mindre sejre, som var værd at tage med, samtidig med at man også skal hæfte sig ved, hvad der ikke står.

Det er i hvert fald sådan KL’s formand Martin Damm (V) sælger den niende økonomiaftale i træk, hvor han selv har siddet med til forhandlingerne som enten formand eller næstformand.

Regeringen spillede ud med at give jer 1,25 milliarder kroner ekstra til velfærd, kræve nye konsulentbesparelser og at reducere anlægsinvesteringerne. Wammen fik nogenlunde, hvad han kom efter, hvad fik KL og kommunerne?

”Det økonomiske råderum er jo ikke anderledes. Så kan man jo sige, at han kunne være startet med et lavere udspil, og så har givet sig lidt mere og være endt på det samme. Men det er jo rimelig objektivt, hvad der er til rådighed.”

”Det er vi nødt til at tage ad notam, at det er sådan det er. Og det har vi også prøvet tidligere.”

”Og ja, så er der konsulenter. Men altså kun for 75 millioner kroner i 2023. Til gengæld er alt det, der hed velfærdsprioritering, hvor man pumpede balancen op, det er væk.”

Kravet om konsulentbesparelser stiger til 300 millioner kroner i 2025…