KL roser regeringen for lokal vetoret om energiparker

KL kalder det ”afgørende” for den grønne omstilling, at regeringen med nyt lovforslag kræver kommunalbestyrelsens accept ved udpegning af energiparker. Men der efterlyses samtidig penge til sagsbehandling.

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Staten vil ikke få mulighed for at udpege arealer til energiparker, uden at have opbakning fra de lokale politikere.

Det fremgår af regeringens udkast til et lovforslag om statsligt udpegede energiparker. Og det vækker glæde hos KL.

”Kommunalbestyrelsens opbakning er nemlig afgørende, hvis de statsligt udpegede energiparker skal blive en succes,” skriver KL i sit høringssvar til lovudkastet.

Ifølge KL vil det få ”store konsekvenser” for opbakningen til udbygningen af vedvarende energi, hvis energiparkerne udpeges uden den nødvendige lokalpolitiske opbakning.

Det vil ”kun modarbejde de politiske intentioner”, skriver KL, der derfor gerne vil ”kvittere for”, at regeringen har "lyttet til kommunerne".

Altinget har tidligere prøvet at få daværende kirke- og landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) til at svare på, om kommunerne ville kunne afvise statens udpegningen af arealer til energipark. Dengang uden klart svar.

{{toplink}}
Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Med regeringens udkast til lovforslaget om energiparker er kravet om lokalpolitisk accept imidlertid skrevet tydeligt ind.

”Ministeren for byer og landdistrikter kan med kommunalbestyrelsens tilslutning fastsætte regler om et areals anvendelse til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som energipark,” lyder det i lovforslagets §3 om udpegning af arealer til energipark.









0:000:00