Hvornår blev man dansker af at spise et kilo kød om ugen?

“Spis planterigt, varieret og ikke for meget. Spis mindre kød. Skru op for bælgfrugter.” Men vigtigst af alt, så husk sammenhængskraften i Danmark.

De tre første sætninger er taget ud af de officielle kostråd, mens den sidste synes at være SMV-regeringens motto.

Fortællingen om sammenhængskraften, der hænger i en tynd tråd, virker nemlig som kernefortællingen, når det kommer til regeringens syn på at ændre danskernes forbrug, og den synes kun at blive forstærket af gule veste og protester ned gennem Europa. 

Den drivhusgasafgift, der netop er blevet foreslået af Svarer-udvalget, kommer næppe til at føre til de store adfærdsændringer hos forbrugeren

Anna Bak Jäpelt

Men det er utopisk at tro, at man kan gennemføre den dybe transformation af vores samfund, der er behov for, uden at nogen må ændre deres vaner.

Der er med Lea Korsgaards ord brug for en “kraftfuld og smuk fortælling om et bedre samfund. Ikke en statsminister, der spiser lidt mindre kød”.

Sådan er det langt fra i dag. Klimaomstillingen skal ske “i balance”, må man forstå på regeringen. Danskerne skal selv kunne bestemme, hvad der skal i deres indkøbskurv.

Danskerne skal ikke gå ned i livskvalitet. Danskere skal have “lov” til at lave spaghetti kødsovs.

Men et spørgsmål, man kan sidde tilbage med, er: Hvornår blev det at være dansker kogt ned til at spise et kilogram (okse)kød om ugen?

En planterig kost kan medføre utallige fordele for både sundhed, biodiversitet, miljø, klima og ikke mindst samfundsøkonomien.

Ifølge Institut for Ressourceøkonomi, IFRO, på Købehavns Universitet kan det medføre sundhedsøkonomiske besparelser på helt op til 50 milliarder kroner om året, hvis alle danskere fulgte de officielle kostråd.

Og udover en sundere befolkning og en bedre samfundsøkonomi, er kostrådene faktisk så gode for klimaet, at hvis en gennemsnitlig dansker følger dem, giver det en reduktion af CO2-udledningerne fra kosten på op til 45 procent.

Netop derfor har Klimarådet gentagne gange argumenteret for, at der er behov for netop en afgift på varerne i supermarkedet for at reducere gennemsnitsdanskerens globale klimabelastning.

For kort tid siden fremlagde Michael Svarer en drivhusgasafgift på landbruget. Men den drivhusgasafgift, der netop er blevet foreslået af Svarer-udvalget, kommer næppe til at føre til de store adfærdsændringer hos forbrugeren.

Hver danske spiser i gennemsnit omtrent et kilogram kød om ugen, viser en af de seneste opgørelser. Og det er ikke godt for så meget andet end regeringens antagelser om vælgertilslutningen.

Regeringen fremhæver retten til at opretholde den nuværende livsstil, inklusive retten til at lave spaghetti med kødsovs.

Statsministeren har særligt yndet at referere til den enlige mor med tre fodboldspillende børn, der ikke skal risikere at gå fra hus og hjem på grund af en en drivhusgasafgift på varerne i køledisken.

Hvornår blev det at være dansker kogt ned til at spise et kilogram (okse)kød om ugen?

Anna Bak Jäpelt

Hvis det sker fra den ene dag til den anden, så er jeg enig i, at den enlige mor har sværere ved at omstille sine vaner og have råd til at lave mad til sine tre fodboldspillende børn.

Men hvis beslutningerne tages i god tid, og der lægges en strategi for, hvordan man vil hjælpe danskerne til at omstille deres kostvaner, tror jeg, at den enlige mor vil værdsætte at se både sig selv og sine børn blive sundere, mere energifulde og husholdningsbudgettet have mere plads.

Problemet er imidlertid, at regeringen gør det modsatte af at vise danskerne, hvordan de følger de officielle kostråd. Mette Frederiksen (S) udtalte i følge DR i sommer, at det ikke er hendes opgave som statsminister “at blande” sig i, hvad danskerne spiser. 

Det virker som om, at regeringen undervurderer danskernes evne til at tilpasse sig og trives med nye kostvaner

Anna Bak Jäpelt

Jeg lægger ikke op til, at statsministeren skal “blande sig i”, hvad danskerne spiser gennem tvang og formynderi, som statsministeren ellers synes at lægge op til ville være tilfældet, hvis man forsøgte at lægge en afgift på fødevarer.

Jeg lægger derimod op til ændringer gennem opskrifter, kampagner og mødet med den nye kost, der følger kostrådene alle de steder, vi normalt møder vores mad.

Supermarkedet, restauranten, folkeskolen, ungdomsuddannelsen, den videregående uddannelse, arbejdspladsen, sygehuset og plejehjemmet. For jeg mener, at alle har et ansvar. Ikke kun politikerne i SVM-regeringen.

Men politikerne i SVM-regeringen har til gengæld et ansvar for at skabe rammerne for, at det grønne valg er det nemme og billige valg.

Titlen på SMV-regeringens grundlag var Ansvar for Danmark. Den titel efterlader et stort spørgsmål:

Hvis ikke regeringen, hvem har så ansvaret for at vise danskerne, hvordan de kan implementere de officielle kostråd i deres daglige liv og spise mere planterigt?

Det virker, som om at regeringen undervurderer danskernes evne til at tilpasse sig og trives med nye kostvaner i sådan en grad, at de er berøringsangste for overhovedet at italesætte fordelene herved.

Grundlæggende er jeg spændt på at se, om regeringen nogensinde tør gå i flæsket på danskernes kødforbrug. De sagde de ville træffe de svære beslutninger, men spørgsmålet må være, om de også vil træffe de grønne.