Hvornår blev man dansker af at spise et kilo kød om ugen?

Men det er utopisk at tro, at man kan gennemføre den dybe transformation af vores samfund, der er behov for, uden at nogen må ændre deres vaner.

Hvornår blev det at være dansker kogt ned til at spise et kilogram (okse)kød om ugen?

Anna Bak Jäpelt

Der er med Lea Korsgaards ord brug for en “kraftfuld og smuk fortælling om et bedre samfund. Ikke en statsminister, der spiser lidt mindre kød”.

Sådan er det langt fra i dag. Klimaomstillingen skal ske “i balance”, må man forstå på regeringen. Danskerne skal selv kunne bestemme, hvad der skal i deres indkøbskurv.

Danskerne skal ikke gå ned i livskvalitet. Danskere skal have “lov” til at lave spaghetti kødsovs.

Men et spørgsmål, man kan sidde tilbage med, er: Hvornår blev det at være dansker kogt ned til at spise et kilogram (okse)kød om ugen?

En planterig kost kan medføre utallige fordele for både sundhed, biodiversitet, miljø, klima og ikke mindst samfundsøkonomien.

Ifølge Institut for Ressourceøkonomi, IFRO, på Købehavns Universitet kan det medføre sundhedsøkonomiske besparelser på helt op til 50 milliarder kroner om året, hvis alle danskere fulgte de officielle kostråd.

Og udover en sundere befolkning og en bedre samfundsøkonomi, er kostrådene faktisk så gode for klimaet, at hvis en gennemsnitlig dansker følger dem, giver det en reduktion af CO2-udledningerne fra kosten på op til 45 procent.

Netop derfor har Klimarådet gentagne gange argumenteret for, at der er behov for netop en afgift på varerne i supermarkedet for at reducere gennemsnitsdanskerens globale klimabelastning.

For kort tid siden fremlagde Michael Svarer en drivhusgasafgift på landbruget. Men den drivhusgasafgift, der netop er blevet foreslået af Svarer-udvalget, kommer næppe til at føre til de store adfærdsændringer hos forbrugeren.

Det var ellers en del af Svarer-udvalgets kommissorium, men de vurderede, at det er en ineffektiv måde at reducere de danske udledninger fra fødevareproduktionen. Og det er det også.

Særligt, fordi vi eksporterer langt størstedelen af de fødevarer, vi producerer i Danmark.

Men faktum er, at vi danskere har et af de højeste klimaaftryk fra vores kost på globalt plan. Hver danske spiser i gennemsnit omtrent et kilogram kød om ugen, viser en af de seneste opgørelser. Og det er ikke godt for så meget andet end regeringens antagelser om vælgertilslutningen.

Regeringen fremhæver retten til at opretholde den nuværende livsstil, inklusive retten til at lave spaghetti med kødsovs.

Statsministeren har særligt yndet at referere til den enlige mor med tre fodboldspillende børn, der ikke skal risikere at gå fra hus og hjem på grund af en en drivhusgasafgift på varerne i køledisken.

Hvis det sker fra den ene dag til den anden, så er jeg enig i, at den enlige mor har sværere ved at omstille sine vaner og have råd til at lave mad til sine tre fodboldspillende børn.

Men hvis beslutningerne tages i god tid, og der lægges en strategi for, hvordan man vil hjælpe danskerne til at omstille deres kostvaner, tror jeg, at den enlige mor vil værdsætte at se både sig selv og sine børn blive sundere, mere energifulde og husholdningsbudgettet have mere plads.