Klimaomstillingen kommer med eksponentiel fart

Vi kan sagtens nå at få sænket CO2-udslippet. Hvis kurverne for udviklingen og udbredelsen af vedvarende energi, selvkørende biler og syntetisk kød fortsætter deres eksponentielle vækst, er der udsigt til en bæredygtig fremtid med rigelig og billig energi. Det er konklusionen fra den indflydelsesrige tænketank RethinkX.

Peter Hesseldahl

Måske tænker du, at de kommende år bliver én lang, stadig voldsommere krise, efterhånden som klimaulykkerne sætter ind og menneskeheden viser sig ude af stand til at reagere hurtigt og effektivt nok til at tackle udfordringerne? 

Men måske tager du fuldstændig fejl. 

Måske bliver de næste årtier en fantastisk optur og starten på en ny gylden periode, hvor de flestes behov så rigeligt kan dækkes ved hjælp af klimaneutrale og billige teknologier. 

Vedvarende energi, selvkørende elektrisk transport, fødevarer dyrket som cellekulturer og superhurtige computere – alle de grundlæggende teknologier, der kan levere både vækst og genoprette miljøet, befinder sig lige dér i deres udvikling, hvor kurven for ydelse og udbredelse stiger nærmest lodret i vejret. 

Man skulle ikke tro, det er muligt, når man følger forhandlingerne ved COP26-klimamødet, men konsekvensen er, at verden om bare ti år vil være dramatisk forandret – til det bedre. 

Det er budskabet fra den amerikanske fremtidsforsker og medstifter af tænketanken RethinkX, Tony Seba – og han har gode argumenter til at underbygge den opmuntrende konklusion.

RethinkX har i løbet af de fem år, tænketanken har eksisteret, udgivet en stribe rapporter, der har vakt opmærksomhed på direktionsgangene rundt om i verden, fordi de systematisk gennemtænker, hvordan den teknologiske udvikling kan forandre industrier og hele samfundet.

Det centrale argument i alle RethinkX’ rapporter er, at vi typisk undervurderer hastigheden af forandringerne, fordi vi er tilbøjelige til at lave lineære fremskrivninger af teknologiens udvikling. Men udbredelsen af de stærkeste nye teknologier accelererer typisk voldsomt, når tilstrækkeligt lave priser åbner markedet, tiltrækker investorer, fører til stordrift og dermed endnu lavere priser – som vi eksempelvis har set det med udbredelsen af computere og smartphones. 

For nylig var Tony Seba i Danmark for at give input til Dansk Konkurrenceevneråds og Industriens Fonds undersøgelse af Danmarks muligheder i fremtidens globale økonomi, Hvad nu hvis Danmark. På sit meget korte visit nåede Seba at præsentere scenarierne for en lang række af erhvervslivets topchefer og politikere. 

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00