Hollands regering dropper muligvis Facebook, uvist om Danmark vil følge efter

Hollands datatilsyn har advaret regeringen mod at bruge Facebook til at kommunikere med borgerne. Tilsynet i Danmark har ikke undersøgt sagen, men vil nok konkludere det samme, siger det.

Foto: Jenny Kane/AP/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Hollands regering vil muligvis standse dens brug af Facebook som kommunikationsmiddel til borgerne på grund af datasikkerhedshensyn.

Meldingen kommer på baggrund af en undersøgelse lavet af landets datatilsyn. Den siger, at hvis en regering vil i kontakt med sine borgere, skal borgerne kunne sige nej til dataindsamling, der eksempelvis sker på Facebook.

En lignende undersøgelse med lignende konklusioner er lavet af det norske datatilsyn.

Datatilsynet i Danmark oplyser, at det ikke har lavet sine egne selvstændige undersøgelser af problematikken, men at det formentligt ville nå det samme resultat som det hollandske og norske tilsyn har.

Det har ikke været muligt at få et svar på, om den danske regering har nogle overvejelser i samme retning af den hollandske før artiklens deadline. 

I sin undersøgelse bemærker det hollandske datatilsyn, at myndigheder og ministerier i Holland bør undgå at anvende kommunikationstjenester, hvor borgerne ikke har mulighed for at afvise kommerciel udnyttelse af deres data.

Når en borger besøger en myndigheds Facebook-side, genereres der data om borgerens adfærd, som Facebook gemmer og bruger til at skræddersy og personalisere den enkeltes oplevelse på platformen.

Tilsynet konstaterer, at Facebook ikke er transparent omkring, hvilke data virksomheden indsamler, og hvordan de i algoritmen bliver brugt til personalisering. Dette kan myndigheden ikke frasige sig.

Konklusionen af rapporten er, at myndighederne ikke kan bruge Facebook som en sikker kommunikationsplatform for borgerne, medmindre Facebook giver myndighederne mulighed for at eksempelvis slå meget af dataindsamlingen fra.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00