Debat

Knud Aarup: Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser DI's debatindlæg

REPLIK: Privat er fint, men profit hører ikke til på socialområdet. I det sociale arbejde skaber markedstermer en kortsigtet dynamik, som virker imod hensigten, skriver Socialstyrelsens tidligere direktør i en replik til Dansk Industri.

Profit og det at trække overskud ud af virksomheden er et sprog, der giver mening på markedet – ikke i det sociale arbejde, skriver tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Profit og det at trække overskud ud af virksomheden er et sprog, der giver mening på markedet – ikke i det sociale arbejde, skriver tidligere direktør i Socialstyrelsen.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Aarup
Tidligere direktør i Socialstyrelsen

Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser DI’s indlæg i Altinget. Jakob Scharff taler om det socialpolitiske område og om ”indkøb” af sociale indsatser, som var der tale om printerpapir.

Det har fået mig til at tænke på en samtale, jeg havde i New Zealand i 2012.

Her havde man konsekvent udliciteret og privatiseret hele den sociale indsats.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det betød eksempelvis, at anbringelser af børn og unge var i udbud – typisk hvert andet år. Indsatsen overfor det enkelte barn blev så fra den ene dag til den anden ændret, fordi en anden institution ”vandt” udbuddet og skulle have barnet overflyttet.

Børn blev flyttet uden hensyn
Pointen i denne sammenhæng er, at flytningen af børn blev administreret forskelligt afhængig om institutionen var en ”for profit”- eller en ”not for profit”-institution.

Betyder det så at socialt arbejde altid skal foregå i offentlige institutioner? Nej – bestemt ikke.

Knud Aarup
Tidligere direktør, Socialstyrelsen

Jeg mødte lederen af SSPA (Social Services Providers AOTEAROA), som er organisationen for leverandører på det sociale område, som er selvejende, og som ikke trækker overskud ud af det sociale arbejde.

Han kunne fortælle, hvordan man i SSPA havde udviklet et sæt etiske spilleregler for overdragelse af et barn fra en institution til en anden. Formålet var at sikre, at barnet helst led mindst mulig skade af skiftet.

Det var omkostningskrævende for både afgivende og modtagende institution, men socialfagligt var det meget mere forsvarligt end den overdragelse, som ventede, hvis det var en privat ”for profit”-organisation, som havde ”vundet” udbuddet af anbringelsen.

Her skulle barnet flyttes fra den ene dag til den anden uden individuelle socialfaglige hensyn.

Indkøbseksperter er de dårligste
Profit og det at trække overskud ud af virksomheden er det sprog, som tales på markedet, og som netop giver god mening der. Men i det sociale arbejde skaber det en kortsigtet dynamik, som virker imod hensigten med de socialfaglige indsatser.

Her skal det være hensynet til den enkelte persons mulighed for at udvikle sig som menneske, der er skal være i centrum. Og eventuelt overskud skal gå til en stadig forbedring og udviklingen af det sociale arbejde.

Derfor er indkøbseksperter de allerdårligste til at fremme udviklingen af mennesker, fordi deres fokus på kortsigtet billiggørelse overser de komplekse udviklingsbehov for det enkelte menneske, som på 10 eller 20 år kan gøre det skrøbelige og sårbare barn til en sikker selvberoende voksen, der er herre i eget liv.

Private har været væsentligste aktører
Betyder det så at socialt arbejde altid skal foregå i offentlige institutioner? Nej – bestemt ikke.

Der findes rigtigt mange private civilsamfundsorganisationer, som igennem mange år har været de væsentlige sociale aktører i forhold til nogle af samfundets allermest udsatte mennesker.

En privat NGO som Kirkens Korshær har i mere end 100 år været den centrale sociale organisation for mennesker på bunden af samfundet med et alkohol- eller stofmisbrug og med samtidige ofte svære psykiatriske lidelser.

Men det overskud, som skabes i Kirkens Korshær, bruges til at styrke det sociale arbejde og til fortalervirksomhed.

"Fordi alle vinder, når ingen taber"
På samme måde har en social civilsamfundsorganisation som AskovFonden igennem mere end 75 år drevet højt specialiseret socialt arbejde for børn og unge.

AskovFonden er en NGO, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer, og det betyder, at de hele tiden udvikler deres indsatser til nye målgrupper og typer af sociale problemer.

Jeg holder utroligt meget af deres motto: Fordi alle vinder, når ingen taber.

Bedre kan en inkluderende social fællesskabstænkning ikke udtrykkes. Og jeg kunne nævne en lang række af store og små NGO’er på det sociale område, som vi ikke kan undvære i det danske velfærdssamfund.

Den sociale mobilitetsfaktor er gået i stå
Og jeg mener faktisk at vi er ved at bevæge os ind i en fase i det danske velfærdssamfund, hvor de private sociale civilsamfundsorganisationer kommer til at spille en mere væsentlig rolle.

De sidste 30 års indsats på det sociale område har ikke for alvor forbedret livsmulighederne for mennesker med sociale problemer, handicap eller psykisk sygdom. Det er som om, velfærdssamfundets evne til at løfte mennesker ud af deres problemer er gået i stå.

Den uddannelsesmæssige mobilitet er den væsentligste sociale mobilitetsfaktor, og den er stort set gået i stå.

Det betyder, at familier med særlige udfordringer af den ene eller anden karakter bliver fastholdt, og deres børn ender med samme eller værre livsvilkår. Det har måske noget at gøre med det forhold, at der i mange år har været stort fokus på de offentlige eller offentligt styrede indsatser.

Brug for fundamentale forandringer
Faktisk er der sket en kommunalisering af mange tidligere civilsamfundsinstitutioner. I 1980 var over halvdelen af alle daginstitutioner privat civilsamfundsinstitutioner. I dag er det omkring 10 procent.

Måske er noget af den sociale dynamik gået tabt i alle disse kommunaliseringer? Måske ligger der svar gemt i civilsamfundet på, hvordan man genskaber en social dynamik i velfærdssamfundet?

Måske er offentligt ansatte med deres arbejdsdeling, faglige specialisering og mange koordinationsfora slet ikke de bedste til at sikre helhed, sammenhæng og opbygning af sociale relationer til gavn for børn, unge og voksne med særlige behov.

Jeg er selv i tvivl og kan kun se, at der er et stort behov for fundamentale forandringer i de sociale indsatser i Danmark.

Vi står overfor et meget stort og omfattende udviklingsarbejde på det sociale område, men jeg er sikker på, at det vil være ødelæggende såfremt profit bliver det væsentlige incitament i fremtidens velfærdssamfunds sociale indsatser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)









0:000:00