Debat

Knud Kristensen: Psykiatriplanen er en plan for systemet og ikke for menneskerne

Det er en god start, at psykiatriplanen endelig landede. Endda lige før et valg. Men den rummer mange afgørende svagheder, skriver Knud Kristensen.

Flere af aftalens 19 mål ikke er patient<span>- eller&nbsp;<span>borgercentrerede, men i stedet systemmål. Dermed&nbsp;risikerer vi, at det bliver en plan for systemerne mere end en plan for de mennesker, som det handler om, skriver Knud Kristensen.</span></span>
Flere af aftalens 19 mål ikke er patient- eller borgercentrerede, men i stedet systemmål. Dermed risikerer vi, at det bliver en plan for systemerne mere end en plan for de mennesker, som det handler om, skriver Knud Kristensen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Knud Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er der indgået en bred aftale om tiårsplanen for psykiatrien og mental sundhed. Som deltager i følgegruppen i forbindelse med udarbejdelsen af det faglige oplæg, har jeg ventet spændt på planen – og havde faktisk opgivet at se noget på papir inden valget.

Nu ligger den der – og der er som sædvanligt både godt og skidt at sige om aftalen.

Heldigvis blev det en meget bred aftale. Kun Moderaterne er ikke med. Dette er nok den bedste garanti for, at planen også overlever valget – og næste valg.

En plan for systemerne

Regeringen og aftalepartierne har lyttet til anbefalingerne om at tage udgangspunkt i nogle overordnede mål – i det faglige oplæg talte man om patient- og borgercentrerede mål.

Vi risikerer, at det bliver en plan for systemerne mere end en plan for de mennesker, som det handler om

Knud Kristensen
Medlem, Det Etiske Råd

Desværre er der gået inflation i målene, der er steget i antal fra 10 til nu 19. Værre er det, at flere af de 19 mål ikke er patient- eller borgercentrerede, men i stedet systemmål. Dermed risikerer vi, at det bliver en plan for systemerne mere end en plan for de mennesker, som det handler om.

De oprindelige mål var i det faglige oplæg ikke kvantificerede. Det skulle politikerne gøre. Det har de stort set undladt at gøre (i hvert fald inden aftalen blev indgået).

Af samme grund bliver det svært, hvis ikke umuligt, at holde politikerne fast på målene. Hvad betyder det for eksempel, at mennesker med psykiske lidelser skal leve længere liv (som mål nummer to lyder)? Skal overdødeligheden på 15-20 år bare reduceres med en enkelt dag, eller er ambitionsniveauet højere? Svaret blæser indtil videre i vinden.

Her burde politikerne havde været langt mere klare i spyttet.

Hvordan sikres uafhængig faglig vurdering?

Det er positivt, at man også har lyttet til anbefalingen om at nedsætte et bredt sammensat nationalt psykiatriråd, der skal følge op på udviklingen, og at rådets vurderinger skal følges op med en forespørgselsdebat i Folketinget og dermed politiske drøftelser om den videre retning mod opfyldelsen af de aftalte målsætninger.

Det er uheldigt, at rådet kun skal komme med sin faglige vurdering hvert andet år. De øvrige år nøjes man med en status udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Det er også mindre heldigt, at det bredt sammensatte råd forankres i Sundhedsstyrelsen. Hvordan skal man så sikre sig, at rådets faglige vurderinger bliver uafhængige?

Sundhedsstyrelsen får pligt til at inddrage andre i arbejdet. Herunder Socialstyrelsen, KL og Danske Regioner, men der er en risiko for, at der kommer hovedfokus på den sundhedsfaglige indsats.

Læs også

Her er den største svaghed

Det faglige oplæg indeholdt 37 konkrete anbefalinger.

Det siger sig selv, at det ikke er muligt at arbejde med samtlige 37 anbefalinger på én gang, så det giver god mening, at aftalen starter med fem prioriterede indsatser og ti konkrete anbefalinger.

De konkrete anbefalinger er alle gode og relevante. Spørgsmålet er bare om det er de rigtige – hvis man tager udgangspunkt i de opstillede mål. Det forholder aftalen sig ikke til.

Dermed er vi fremme ved aftalens største svaghed (udover den manglende finansiering). Der er reelt ikke nogen garanti for, at de valgte konkrete anbefalinger leder os frem til målene. Der er i hvert tilfælde ingen vurdering af, hvor meget tættere de enkelte anbefalinger bringer os på målene.

Aftalens største svaghed er, at der reelt ikke er nogen garanti for, at de valgte konkrete anbefalinger leder os til målene

Knud Kristensen
Medlem, Det Etiske Råd

Så meget desto vigtigere bliver arbejdet med opfølgning og implementering. Når man ser på de ti konkrete anbefalinger, der er prioriteret, springer det i øjnene, at den socialfaglige indsats står i skyggen af den sundhedsfaglige.

Uden finansiering når vi ikke i mål

"Prioritering forudsætter finansiering". Sådan står der direkte i aftalen, men desværre er der langt fra den finansiering, der skal til.

Ingen (heller ikke undertegnede) havde forventet, at området fra dag et ville blive løftet med de årligt nødvendige 4,5 milliarder kroner. Det kan endda med en vis rimelighed siges, at de 500 millioner kroner årligt, som man starter med, nok er okay.

Men: aftalen rummer ingen gensidige forpligtigelser til at løfte beløbet løbende. Medmindre der i de kommende år findes nye midler, så vil det årlige løft om ti år stadig være 500 millioner kroner sammenlignet med 2022 – og det vil helt sikkert ikke bringe os i nærheden af de opstillede mål.

Momentum fra Field’s-tragedien er forsvundet

I det faglige oplæg var et af de foreslåede mål: “Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet.” Dette mål er skrevet ud af aftalen.

Der er heller ingen af de prioriterede konkrete anbefalinger, der beskæftiger sig specifikt med forebyggelse af, at mennesker med psykiske lidelser begår kriminalitet.

Det er både skuffende og underligt. Ikke mindst i betragtning af hvordan politikerne stod på nakken af hinanden efter den tragiske hændelse i Field’s for nylig.

Det er aldrig klogt at lave konkrete forslag på baggrund af enkeltstående situationer, men retspsykiatri er så vigtigt et område, at det er stærkt utilfredsstillende, at det er ’glemt’ i tiårsplanen.

Så et rigtigt godt skridt i den rigtige retning. Men der er desværre langt igen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Kristensen

Medlem af Det Etiske Råd og Rådet for Socialt Udsatte, formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)









0:000:00