Psykiatriplanen er landet: Forstå den på fem minutter

Tirsdag landede den længe ventede aftale om en tiårsplan for psykiatrien, men det var ikke med lige stor begejstring fra alle aftalepartier. Få et overblik over aftalen her.

12 partier står bag aftalen om en tiårsplan for psykiatrien.
12 partier står bag aftalen om en tiårsplan for psykiatrien.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Schønning JensenSimon LesselOle Nikolaj Møbjerg Toft

En tiårsplan for psykiatrien var et af Socialdemokratiets valgløfter i 2019, og tirsdag eftermiddag klokken “kvart i valgkamp” landede den endelig, som Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, udtrykte det ved præsentationen. 

Aftalen er indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Moderaterne, og det glæder sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

“Det var præcis det, der var målet. En bred aftale, der løfter vores psykiatri og løfter indsatsen i forhold til mental sundhed,” siger han. 

Men selv om aftalen er bred, blev den langt fra rost af alle aftalepartierne. Allerede før aftalen blev præsenteret, var blå blok ude at kritisere den og vil indkalde til nye forhandlinger, hvis de får regeringsmagten efter valget. 

Men hvad står der så i aftalen? Her er et overblik: 

Partierne har indgået aftale om 19 målsætninger for psykiatrien og fem prioriterede indsatser, som man vil gå i gang med med det samme (se alle målsætningerne og indsatserne i faktaboksene).  

Økonomisk er der lagt op til et varigt løft af psykiatrien på 500 millioner kroner om året. I 2023 afsættes der dog kun 450 millioner kroner.  

Finansieringen kommer primært fra finansloven. 

De fem prioriterede indsatser

Aftalepartierne sætter gang i de fem prioriterede indsatser, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen anbefaler i det faglige oplæg. Under de fem overskrifter sættes en række mere konkrete initiativer i værk. 

Indsats 1: Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet  

Udgift fra 2023-2026: 886,7 millioner kroner 

  • Lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse (872,5 mio. kr. i 2023-2026) 
  • Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge (13,2 millioner) 

Indsats 2: Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse 

Udgift fra 2023-2026: 850,2 millioner kroner 

  • Styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri (708,3 millioner) 
  • Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien (43,8 millioner) 
  • Pårørendeindsats (20,8 millioner) 
  • Fagligt oplæg til en handlingsplan for selvmordsforebyggelse (0,6 millioner) 
  • Kvalitetsløft i socialpsykiatrien (35 millioner) 
  • IPS for unge (Særligt udvidet beskæftigelsesindsats) (41,7 millioner) 

Indsats 3: Afstigmatisering af psykisk lidelse  

  • Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser (28,4 millioner) 

Indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer  

  • Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer (9,6 millioner) 

Indsats 5: Forskning og udvikling  

  • Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser (125,4 millioner) 

Kilde: '10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed'

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00