Københavns Kommune vil bruge millioner på at lade borgere plante stauder og høstanemoner: Ekspert tvivler på effekt

På hjørnet mellem Holsteinsgade og Fiskedamsgade på Østerbro er gadebilledet præget af træer, buske og blomster, der står grønne, gule og blå på trods af, at kalenderen sniger sig tæt på 1. oktober. 

De mange planter er betalt af Københavns Kommune, men derudover er der ikke meget kommunalt ved foretagendet.

Bedene på gadehjørnet bliver passet og plejet året rundt af omkring 140 frivillige borgere fra netværket Østerbros Gadehaver, der siden 2016 har arbejdet på at gøre kvarteret tæt ved Østerbros mange ambassader markant grønnere. 

I starten skete forgrønnelsen for beboernes egen regning, og ved plante-donationer fra andre borgere.

Men i årets budgetaftale har politikerne på Københavns Rådhus afsat godt 3,5 millioner kroner til projekter, der skal øge biodiversiteten i Hovedstaden. 

Det betyder på godt dansk, at borgere og virksomheder kan søge Københavns Kommune om støtte til at plante blomsterbede, lave fuglekasser, eller sågar få gravet asfalten op ved visse gadehjørner, hvor det så er muligt for beboerne at lave gadehaver. 

Formålet er så i sidste ende at skabe bedre levevilkår for insekter og dyr, der lever en truet tilværelse i Hovedstaden. 

"Det er utrolig dejligt, at man fra kommunens side har indset værdien af det arbejde, vi laver herude," fortæller Berit Scholkmann, der har fungeret som leder af borger-netværket på Østerbro siden 2016. 

Hendes arbejde, udover at være kontorchef i en større københavnsk virksomhed, består i at søge kommunen om penge til at købe områdets mange planter for.

Ligeså vigtigt har hun ansvaret for, at det er de rigtige blomsterfrø, der ryger i indkøbskurven, og at haverne ser ordentlige ud. 

"Det er ikke vores opgave at være sheriffer overfor de andre beboere. Men vi skriver selvfølgelig lige rundt, hvis der er en have, der trænger til lidt ekstra opmærksomhed. Det falder jo tilbage på hele netværket, hvis haverne ikke ser velholdte ud" siger Berit Scholkmann. 

Københavns Kommunes biodiversitets-pulje blev vedtaget med budgetaftalen sidste år, hvor politikerne øremærkede 3,8 millioner kroner til projektet.

Dermed er der med de 2 millioner kroner, som politikerne tildelte puljen i årets budgetaftale afsat i alt 5,8 millioner kroner over de næste tre år til projektet.

Oveni det kommer et beløb på 1,5 millioner kroner til medarbejdere, der skal hjælpe borgere og virksomheder med råd og vejledning i forhold til at starte biodiversitets-projekter op. 

"Det skaber et medejerskab over projektet, som man aldrig havde fået, hvis vi bare havde rullet en kommunal standardløsning ud over området"

Lars Weiss, overborgmester, Københavns Kommune (S)

"Fordi det er fedt"

Den nye ordning, hvor borgere kan søge Københavns Kommune om penge til at plante blomster og træer har vist sig at være utroligt populær.

Således har kommunens Teknik- og Miljøforvaltning i år modtaget 145 ansøgninger fra borgere, der har søgt om over 10 millioner kroner i støtte til forskellige projekter.

I alt har kommunen givet støtte til projekter for halvanden million kroner i 2021.

Dermed overstiger borgernes interesse for biodiversitets-puljen altså næsten tifold det beløb, som kommunen har afsat til puljen i år.

Projekterne er udvalgt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. 

Hos overborgmester Lars Weiss (S), der onsdag var med på en rundtur i gadehaverne på Østerbro, er der svær begejstring at spore over puljens umiddelbare succes. 

"Jeg tror grundlæggende, at vi med det her projekt er med til at skabe en blødere og roligere storby for borgerne at bo i. Samtidig er vi med til at sikre et mangfoldigt plante- og dyreliv i storbyen. Det kan jeg som overborgmester kun være tilfreds med," siger Lars Weiss. 

Men hvorfor skal Københavns Kommune bruge skattekroner på, at borgerne kan plante blomster og træer foran deres lejligheder? 

"Helt ærligt, fordi det er fedt. Borgerne bestemmer selv, hvordan de grønne områder skal udformes, og hvordan de skal se ud. Det skaber et medejerskab over projektet, som man aldrig havde fået, hvis vi bare havde rullet en kommunal standardløsning ud over området," siger Lars Weiss. 

"Men vi gør jo ikke det her, for at borgerne og jeg som overborgmester skal have noget pænt at kigge på. Vi står i en akut biodiversitets-krise, hvor vigtige insekter og dyreliv er alvorligt truede på grund af klimaforandringer, og den måde, København som storby er indrettet på. Det skal vi som politikere finde en løsning på, og jeg tror, at vi er på rette vej her," tilføjer overborgmesteren. 

"Da der mangler svækkede træer kunne man måske udstyre nogle unge mennesker med noget dynamit og sprænge nogle af de kernesunde træer lidt i stykker. Det ville forbedre levevilkårene for en lang række dyr og insekter,"

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, Aarhus Universitet

Ekspert: Vigtigt med stram kontrol 

På trods af den tilsyneladende store appetit blandt Københavns Kommunes borgere på gadehaver og blomsterbede, er det stærkt tvivlsomt, om projekterne har en egentlig effekt på biodiversiteten i Hovedstaden. 

Det vurderer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Aarhus universitet ved Institut for Bioscience. 

"Man kan ikke bare plante eller så hvad som helst, og så tro, at det automatisk er helt vildt gavnligt for biodiversiteten. Og faren ved borgerdrevne indsatser, som dem Københavns Kommune bevilger penge til her, er jo, at man risikerer nogle projekter, der stikker i alle mulige forskellige retninger," siger Rasmus Ejrnæs.

"Det er i hvert fald vigtigt, at kommunen holder en stram kontrol med, hvad den vælger at give støtte til. Ellers kan man stå med en masse velmenende, men i sidste ende ubrugelige projekter," tilføjer seniorforskeren. 

Rasmus Ejrnæs peger dog også på, at borgernes naturprojekter kan være med til at øge bevidstheden om naturen i byrummet.

Han fremhæver ligeledes det positive i, at Københavns Kommune samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening omkring udvælgelsen af de projekter, der får tilkendt støtte fra biodiversitetspuljen. 

"Det kan jo afspejle, at man har lagt nogle kriterier til grund, som er med til at sikre kvaliteten i det, som borgerne bruger kommunens midler til," siger Rasmus Ejrnæs. 

Seniorforskeren mener, at Københavns Kommunes biodiversitetspulje som helhed er "et sympatisk projekt".

"Men det rykker nok ikke så meget i det store billede. Når man ser på effekten af natur- og biodiversitetsprojekter, så kigger man jo groft sagt på, hvor meget plads, naturen får for pengene. I det lys vil det batte noget mere, hvis Københavns Kommune eksempelvis henlagde en af deres parker eller en stor byggetomt til vild natur, i stedet for at sælge den. Men det er ganske givet en meget dyr løsning," siger Rasmus Ejrnæs. 

"Noget andet, vi ved, der virker, er at holde liv i gamle, rådne træer i stedet for at erstatte dem med nye, så snart de viser sygdomstegn. Da der mangler svækkede træer kunne man måske udstyre nogle unge mennesker med noget dynamit og sprænge nogle af de kernesunde træer lidt i stykker. Det ville forbedre levevilkårene for en lang række dyr og insekter," bemærker han. 

"Det ville også være fantastisk, hvis man turde lave områder i storbyen, hvor det var græssende dyr, der stod for naturplejen i stedet for maskiner. Vi ser dog desværre, at de projekter, der virkelig rykker noget, ofte bliver mødt af protester fra grupper af borgere, som mener, at det gør byrummet grimmere eller farligere, og derfor støder dem på manchetterne," siger Rasmus Ejrnæs. 

Ingen brok

Tilbage i gadehaverne på Østerbro er rundturen ved at nå til vejs ende.

Overborgmester Lars Weiss har bidraget til den lokale flora ved at plante et tulipanløg i et af bedene på de af-asfalterede gadehjørner.

Nogle af gadehaverne er udført med afmålt stringens, mens andre er et strittende sammensurium af forskellige planter, blomster og viljer.

Netværks-leder Berit Scholkmann fortæller dog, at det har været småt med klager fra utilfredse beboere i kvarteret. 

"Der var en enkelt borger, der spurgte, om vi dog ikke kunne sikre et mere ensartet udtryk i haverne. Der måtte jeg høfligt svare, at det kunne vi ikke imødekomme," siger hun. 

Ifølge Jørgen Dahl Madsen og Lars Rasmussen, der har været engagerede i gadehave-netværket siden begyndelsen i 2016, er det snarere en anden gruppe, der har problemer med det vilde udtryk i haverne på det ellers borgerlige Østerbro.

"Vi slås da lidt med gartnerne og de andre folk i Vej og Park (Teknik og Miljøforvaltningen, red.). Det virker som om, at det kribler lidt i dem for at ensrette vores blomsterbede. Så er det godt, at vi har politikerne i ryggen," griner Jørgen Dahl Madsen.