Københavnsk skoleleder: Tilvalget af den brogede folkeskole er vigtigere end nogensinde

DEBAT: Forældre skal turde lade deres børn møde andre end ligesindede, og de skal selv være klar til at møde disse børns forældre. Også selvom kampen i det aktuelle politiske klima kan føles ensom, skriver skoleleder Anne Graah.

Af Anne Graah
Skoleleder på Ellebjerg Skole

Som skoleleder møder jeg ofte forældre, der er usikre i forhold til skolevalg.

Skal de vælge den brogede folkeskole med inklusion og mangfoldighed, eller skal de foretage det tryggere valg af en privatskole, hvor de nemmere kan spejle sig i de andre forældre?

Valget er privat og personligt, men tvivlen og angsten for det ukendte er udtryk for en større tendens.

Fremmedgjorte i en mangfoldig verden
Vi bor – stadigvæk – i et samfund med høj tillid, demokrati og lighed, men det knager i fugerne, og angsten for det fremmede spreder sig.

Selvom vi lever i en stor og mangfoldig verden, bliver de informationer, vi modtager, mere og mere individualiserede. På Facebook er vi med i interessegrupper med ligesindede, og reklamer og artikler popper skræddersyede op, så de passer til de meninger og holdninger, vi allerede har. Det gør verden mere overskuelig for os som individer, men samtidig bliver vi umærkeligt mere og mere fremmedgjorte for det, der er anderledes, og sammenhængskraften i samfundet udfordres.

En anden side af sagen er, at hvis vi kun mødes med mennesker, der ligner os selv, lærer vi mindre. For nylig havde jeg fornøjelsen af at deltage i et seminar med den britiske skolekonsulent Bill Bolloten, som refererede til forskningsresultater, der peger på, at elever, som møder elever med forskellig baggrund, forbedrer deres kognitive færdigheder i forhold til elever, der kun møder elever, som ligner dem selv.

Folkeskolen som demokratisk forum
Derfor er brede demokratiske samlingsfora som folkeskolen vigtige, og måske vigtigere i dag end nogensinde før. Det er her, vi mødes og bliver klogere – på kryds og tværs af sociale lag, etnicitet, religiøse og politiske overbevisninger. Det er her, vi hver dag insisterer på at vejlede og støtte børn og unge mennesker til at blive hele aktive, tolerante, demokratiske og kompetente mennesker med mod på livet – i respektfuldt fællesskab med andre.

Kampen kan nogle gange føles lidt ensom – i et politisk klima, hvor det efterhånden er legalt at tale nedsættende om det og dem, der er anderledes, og i et system præget af New Public Management med konkurrence, målinger og resultatløn, skal der mod til for at vægte et fokus på dannelse, åbenhed, samarbejde, demokrati, fantasi og kreativitet.

Et spørgsmål om samfundsvisioner
I sidste ende handler det om hvilket samfund, vi vil have. Hvis vi ønsker at bevare og udvikle et demokratisk samfund med åbenhed og tillid, er det på høje tid med en saltvandsindsprøjtning. Vi er nødt til at forstå, at vi danner samfundet i mødet med hinanden, og at det er en farlig kurs, hvis vi kun møder mennesker, der ligner os selv.

Tolerance kræver mod
Filosoffen Hannah Arendt skriver, at vi skal anerkende, at andre kan være radikalt anderledes end os selv og at vi skal bruge vores fantasi til at se verden gennem andres øjne. På den måde lærer vi at forstå hinanden. Ifølge Hannah Arendt handler tolerance om mod – om at turde forholde sig åbent til det, som man umiddelbart ikke forstår.

Hvis vi skal lære at forstå den verden og det samfund, vi lever i, og lære at rumme hinanden i fredelig sameksistens, kræver det, at vi modarbejder lukkethed og snæversyn og møder hinanden med mod og engagement – for eksempel i vores fælles folkeskole.

Forrige artikel Skole og Forældre: Drop valgløfter om kortere skoledage Skole og Forældre: Drop valgløfter om kortere skoledage Næste artikel Gammeldags sociale relationer bliver den vigtigste disruption i fremtiden Gammeldags sociale relationer bliver den vigtigste disruption i fremtiden