Køn påvirker syn på biler og barsel

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at der er forskel på, hvad kandidaterne fra de forskellige partier mener. Men en gennemgang af Altinget og DR's kandidattest viser, at der også er forskelle på holdningerne kønnene imellem – på tværs af partier.

De største udsving findes på områder som bilafgifter, hårdere straffe og øremærket barsel til mænd.

For eksempel mener 49 procent af de kvindelige folketingskandidater, at mænd bør have mere øremærket barsel. Kun 43 procent af de mandlige kandidater ønsker mere barsel til deres kønsfæller.

Omvendt ønsker flest mandlige kandidater lavere afgifter på biler. 29 procent af mændene er helt enige i det udsagn – en holdning, som blot 20 procent af kvinderne deler.

Det er ikke, fordi kvinder repræsenterer nogle specielt bløde værdier.

Nina Groes
Direktør i Kvinfo

Artiklen fortsætter under grafen 

Forskel på kvinder
Anette Borchorst er lektor i kønsforskning ved Aalborg Universitet. Hun kan ikke pege på generelle forskelle mellem mandlige og kvindelige politikere og er heller ikke stødt på det i sin forskning. Til gengæld har kvindernes indtog i politik haft en stor historisk betydning, fortæller hun.

”Da der kom en kritisk masse af kvinder i Folketinget, ændrede dagsordenen sig. Der kom emner som familiebaseret vold og sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv på dagsordenen, men det var ikke sådan, at kvinderne var indbyrdes enige,” siger Anette Borchorst.

Direktør i videnscentret Kvinfo Nina Groes mener heller ikke, man kan generalisere kønnenes politiske holdninger.

”Kvinder er forskellige, ligesom mænd er forskellige, og det er meget vigtigt at holde fast i. Det er ikke, fordi kvinder repræsenterer nogle specielt bløde værdier,” siger hun.

Mænd vil stramme
Alligevel er det mændene, der står for den hårdeste kurs på visse politik-områder. 45 procent af de mandlige kandidater er helt enige i, at der bør indføres hårdere straffe for vold og voldtægt. Til sammenligning mener 37 procent af kvinderne det samme.

Asylpolitik er et af de helt store emner i valgkampen, og kandidaterne har klare holdninger til spørgsmålet. Således fordeler størstedelen af svarene sig i enten 'helt uenig' eller 'helt enig', når der spørges til, om asylreglerne skal strammes.

Igen står mændene for den hårdeste linje. 35 procent af de mandlige kandidater svarer, at de er helt enige i, at der skal laves strammere regler for at få asyl i Danmark. Det er syv procentpoint flere end hos kvinderne.

Enighed om vækst
Folkeskoleeleverne fik længere skoledage med regeringens skolereform. Det er de kvindelige kandidater mest tilfredse med. 45 procent af kvinderne mener ikke, at børnene har fået for lange skoledage.

Den holdning deler 39 procent af mændene.

Kandidattesten viser også emner uden nævneværdig forskel mellem kønnene. Størst er enigheden, når det kommer til vækst i den offentlige sektor.

Henholdsvis 45,8 og 46,1 procent af de kvindelige og mandlige kandidater anser offentlig vækst som vigtigere end skattelettelser. Det kan meget vel skyldes, at det er omdrejningspunktet for valgkampen, og at kandidaterne derfor svarer i tråd med partilinjen.

Et spørgsmål om ligestilling
Enighed eller ej mener Nina Groes fra Kvinfo selvsagt, at det er vigtigt med kvinder i Folketinget. Hun har selv politik tæt på livet, idet hun er gift med transportminister Magnus Heunicke (S).

”Det er enormt vigtigt, at vi har et folketing, som afspejler befolkningen. Det kan vi på mange måder se, at vi ikke har i dag,” siger hun.

Ligestilling mellem kønnene i Folketinget er dog ikke noget, der bliver debatteret, fortæller professor Anette Borchorst.

”Hvis du kigger på Folketingets hjemmeside, skal du lede længe, før du finder oplysninger om, hvor mange kvinder der er er i Folketinget. Det er ikke noget, man er optaget af. En del af forklaringen er, at der politisk ikke er meget opmærksomhed om ligestilling. I Danmark er opfattelsen, at vi har fået ligestilling,” siger hun.

227 kvindelige og 486 mandlige kandidater har afgivet svar i kandidattesten.