Kommentatorerne kalder det en "klovnebus", men Moderaterne er faktisk en stor succes

Dermed kom den detroniserede venstreformand tilbage i centrum af dansk politik. Her kan han både blande sig i de tekniske detaljer, når velfærdssamfundet skal fintunes, og han kan rejse kloden rundt som seniordiplomat på 1. klasse. To ting, Løkke altid har sat pris på.

Om Moderaterne bliver halveret ved næste valg, er næppe hans store bekymring. Som Løkke sagde til os, dengang han var formand for Venstre, jeg var gruppeformand i Liberal Alliance, og dansk politik stadig var delt op i røde og blå: "Jeg er ligeglad med, hvor mange mandater Venstre får, så længe der bliver blåt flertal."

Aldrig har personer og især partilederne betydet så meget i dansk politik. Det ved Løkke. Det ved medlemmerne af Moderaterne.

Det vigtigste for Løkke er nu, at han enten kan fortsætte som deltager i en midterregering eller – hvis heldet tilsmiler ham – kan erobre de eftertragtede afgørende mandater, så han har muligheden for at træde ind gennem døren til Statsministeriet og som den første dansker nogensinde blive regeringschef i tre afbrudte perioder.

Og hvordan går det så for Moderaterne i den nuværende SVM-regering? Ganske godt. Det kan godt være, at de mest klimautålmodige morer sig over, at klimaminister Lars Aagaard fik sagt noget med, at han kun vil føre en klimapolitik, som 80 procent af danskerne bakker op om.

Men dermed fik han sendt et signal om, at Moderaterne står for det grønne i det tempo, de fleste danskere kan følge med i. Grønt og trygt på en gang. Løkke er tilfreds med ham, også fordi han er så vidende og optaget af sagen, at han holder sig til sit fagområde og ikke skaber ballade.

Det samme gælder forskningsminister Christina Egelund. Hun har nærmest som den eneste minister i regeringen leveret hele to reformer. Først reformen af de videregående uddannelser, som vakte opstandelse i dele af universitetsverdenen, men som aldrig udviklede sig til en dårlig sag for regeringen.

Egelund fik ved den lejlighed belagt sig selv med så meget teflon, at hun for det meste af vælgerhavet senere næsten ubemærket kunne skære i SU’en. Selv regeringens mest ukendte minister Mette Kierkgaard har leveret med sine tiltag på ældreområdet, som er ved at blive udformet i Løkkes ånd.

Sammen med Lars Løkke er kulturminister Jakob Engel-Schmidt stadig den mest synlige minister fra Moderaterne.

Kulturministeren er her og der og alle vegne. Han skyder gerne fra hoften på de sociale medier og viser hellere handlekraft end forsigtighed. Det gør ham vellidt i kulturlivet, og den tidligere Venstre-hardhitter er populær. Også i det bagland, der møder op til weekendens årsmøde i partiet.

Moderaternes grundfortælling hænger sammen med det, som Løkke vil: være i begivenhedernes og magtens centrum.

Her handler det om at få baglandet til bakke op. Få dem til at tale om politik. Og vise begejstring. Hos dem gælder der ikke helt det samme, som hos Løkke. De vil gerne have gode meningsmålinger, folketingsmedlemmer, de kan være stolte af, og resultater, de kan fortælle om til deres familie og venner.

Det sidste føler de, at de har. Og det er afgørende. For så kan de stadig begrunde deres medlemskab af partiet over for sig selv. På den måde hænger Moderaternes grundfortælling sammen med det, som Løkke vil: være i begivenhedernes og magtens centrum.

Kun hvis han ryger ud i periferien af Christiansborg, vil der for alvor være problemer med baglandet. Han har dog den fordel, at Moderaterne er Løkke og Løkke er Moderaterne. Så meget, måske alt, vil være ham tilgivet.

I Erhard Jakobsens tid var det hedengangne midterparti, Centrum Demokraterne, kendt som et elevatorparti, der var meget afhængigt af partistifterens præstation i den enkelte valgkamp, ja, endda i de enkelte afslutningsdebatter.

For nyligt kom den store valgundersøgelse af valget i november 2022 fra universiteterne. Den konkluderer, at aldrig har personer og især partilederne betydet så meget i dansk politik. Det ved Løkke. Det ved medlemmerne af Moderaterne. Nu krydser de bare fingre for, at Lars Løkke gør det lige så godt som sidst, når statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver næste folketingsvalg. De kan faktisk ikke gøre andet.