Konservative vil udskyde klimamål

Det mener De Konservative, der derfor er klar til at udskyde klimamålsætningen i to år - så Danmark først skal have reduceret de 40 procent CO2 i 2022, når Krigers Flak ifølge skitsen til vækstaftalen snorrer og producerer strøm.

"Det er klart, at når Venstre og regeringen har aftalt at udskyde Krigers Flak, mangler der en effekt. Og den vil vi ikke tage ansvaret for. Derfor mener vi, at man skal udsætte målsætningen til 2022, så der er en sammenhæng mellem klimamål og den enerigaftale, vi har," siger klima- og energiordfører Mike Legarth.

Energiaftalen fra 2012 skulle oprindeligt sørge for 34 procent CO2-reduktion i 2020, men det var inklussiv havvindmølleparken Krigers Flak. Nu bliver der endnu længere op til de 40 procent, og De Konservative vil ikke være med til yderligere tiltag for klimaet, hvis det koster arbejdspladser.

"Det sagde vi allerede meget klart, da vi lavede aftalen om de 40 procent med regeringen, SF og Enhedslisten. Og der er en øget risiko for, at yderligere tiltag kommer til koste arbejdspladser," siger Mike Legarth.

"Det lægger vi ikke stemmer til," siger han.

EL: Dårlig timing
Meldingen er noget besynderlig, mener Enhedslisten klima- og energiordfører, Per Clausen, der sammen med SF stort set er klar til at skrive under på Venstre og regeringens vækstaftale, hvis regeringen "lover" at gøre noget mere for klimaet sidenhen.

De Konservative har ret i, at målet bliver vanskeligere at nå med vækstaftalen. Det er klart. Men det er ikke seriøst bare at udsætte klimamålet uden at have undersøgt, hvad der kan lade sig gøre.

Per Clausen (EL)
Klima- og energiordfører

Det skal ske ved en tillægsaftale til vækstaftalen, som de håber, partierne bag klimaloven vil tilslutte sig. Det vil sige regeringen, SF, Enhedslisten og Konservative.

"De Konservative har ret i, at målet bliver vanskeligere at nå med vækstaftalen. Det er klart. Men det er ikke seriøst bare at udsætte klimamålet uden at have undersøgt, hvad der kan lade sig gøre," siger Per Clausen.

Han fortæller, at der i sensommeren vil komme nye fremskrivninger af Danmarks CO2-reduktion, og at det derfor først er der, man ved, hvad der reelt mangler, for at klimamålet kan realiseres.

"Så jeg synes, det er rigtig dårlig timing fra De Konservative. Det er ikke lang tid siden, vi indgik en fælles aftale om 40 procent CO2-reduktion i 2020, og den har jeg altså en forventning om, at de står ved," siger Per Clausen.

K vil ikke stemme for skattestigning
Forhandlingerne om vækstaftalen går langsomt frem. I sidste uge var der en forventning om, at den kunne landes inden weekenden, men De Konservative er ikke begejstrede for alle dele af den skitseaftale, regeringen og Venstre indgik. Særligt ikke den del, som angår forsyningssikkerhedsafgiften, også kaldt brændeafgiften, som Venstre og regeringen er enige om at afskaffe ved at hæve bundskatten.

"Vi vil gerne af med brændeafgiften, men vi kommer ikke til at medvirke til en skattestigning, det er vi lodret imod. Jeg er ærlig talt dybt forundret over Venstre, som har lavet denne skitseaftale. Den del kommer vi ikke til at lægge stemmer til, så vi har bedt om, at det forhandles ud," siger Mike Legarth.

Han fortæller, at Konservative i stedet er klar til at finansiere afskaffelsen af brændeafgiften ved at skære den grønne check helt og ellers ved at finde besparelser i den offentlige sektor.

En stigning i bundskatten er et helt nyt finansieringselement til energiaftalen, så vil det være forligsbrud, hvis de øvrige partier gør det uden jer?

"Jeg ved ikke, om det direkte vil være forligsbrud. Men jeg har svært ved at se, at de kan lave en aftale uden om os. Og der er vi heller ikke nu. Vi forsøger stadig at finde en anden model," siger Mike Legarth.

Der er ingen samlende større forhandlinger i øjeblikket, men en løbende kontakt mellem parterne. Det er regeringens målsætning, at en vækstaftale skal være helt på plads inden sommerferien.