Kommentar af 
Jens Hauch

Kraka: Udenlandsk arbejdskraft stabiliserer dansk økonomi

KOMMENTAR: De fleste danskere er positive over for udenlandsk arbejdskraft, mens en tredjedel mener, at Danmark ville være et bedre sted uden. Men den udenlandske arbejdskraft er positiv for den gennemsnitlige danskers bundlinje, skriver Jens Hauch og Niels Storm Knigge.

Udenlandsk arbejdskraft er godt for dansk økonomi, skriver Kraka.
Udenlandsk arbejdskraft er godt for dansk økonomi, skriver Kraka. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jens Hauch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Denne kommentar er forfattet af Jens Hauch samt medforfatter Niels Storm Knigge

Debatten om udenlandsk arbejdskraft i Danmark er intens. Senest i forbindelse med beløbsgrænsen for personer fra lande uden for EU. De fleste danskere er positive over for udenlandsk arbejdskraft, men en betydelig minoritet på cirka 1/3 af danskerne mener, at Danmark alt i alt ville være et bedre sted uden udenlandsk arbejdskraft.

Minoriteternes holdning kan have flere årsager, eksempelvis kulturelt betinget modvilje, bekymring for egen økonomisk situation eller bekymring for, om de arbejdende udlændinge nu også er en samlet gevinst for dansk økonomi.

Når det kommer til de samlede økonomiske effekter, er der dog ingen grund til uro: Udenlandsk arbejdskraft er næsten uanset, hvordan man end vender og drejer det, en samlet gevinst for dansk økonomi. Gevinsterne opstår ad flere veje.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Senest har vi i Kraka-Deloitte-projektet Small Great Nation undersøgt, om udenlandsk arbejdskraft er blevet en betydelig automatisk stabilisator. Det vil sige en økonomisk mekanisme, der helt af sig selv udglatter de økonomiske udsving. Svaret er ja, og det er godt!

Økonomien svinger mellem højkonjunktur med høj efterspørgsel efter varer og tjenester, høj beskæftigelse og høj økonomisk vækst, og lavkonjunktur, hvor billedet er modsat. Sådanne udsving kan ikke helt undgås, men de er til gene: Husholdningerne oplever for eksempel svigtende indtægter og bekymring for jobsikkerhed i lavkonjunktur. Når økonomien svinger, er det sværere for virksomhederne at forudse, hvornår de skal investere i nyt materiel, og de kan have svært ved at skaffe de nødvendige hænder i højkonjunktur, hvor de netop har gode muligheder for at tjene ekstra penge.

Den udenlandske arbejdskraft kommer til Danmark, når vi er på vej mod højkonjunktur, hvilket dæmper lønstigningerne. Og de forlader Danmark igen, når det går tilbage, og konkurrerer derfor i den situation mindre med den danske arbejdskraft.

Jens Hauch og Niels Storm Knigge

De økonomiske udsving opstår – lidt forenklet – således: På vej mod højkonjunktur betyder det faldende antal ledige, og at virksomhederne må hæve lønnen for at tiltrække flere medarbejdere. Det forringer virksomhedernes konkurrenceevne, og de får sværere ved at afsætte deres varer. Det får efterspørgslen efter arbejdskraft til at falde, så stiger ledigheden, og økonomien er på vej mod lavkonjunktur.

Et helt centralt formål med finanspolitikken er at dæmpe konjunkturudsvingene ved at stimulere økonomien i lavkonjunktur med offentlige udgifter, der er højere end indtægterne, og modsat i højkonjunktur. Men der er grænser for finanspolitikkens præcision: Dels kan tiltagene være upræcise, dels kan Danmark i lavkonjunktur komme i konflikt med kravene fra EU og i budgetloven. Og i den aktuelle højkonjunktur tegner der sig hverken den store politiske vilje til at gribe ind med fx højere skatter eller lavere offentlige udgifter.

Effektive automatiske stabilisatorer reducerer kravene til finanspolitikken.  

Vi har vist, at den udenlandske arbejdskraft kommer til Danmark, når vi er på vej mod højkonjunktur, hvilket dæmper lønstigningerne. Og de forlader Danmark igen, når det går tilbage, og konkurrerer derfor i den situation mindre med den danske arbejdskraft.

Dette gør udenlandsk arbejdskraft til en automatisk stabilisator.  Og oven i købet en ganske potent en: Hvis vi tager udgangspunkt i et økonomisk udsving af moderat størrelse, stabiliserer den nuværende udenlandske arbejdskraft lige så meget, som man ville få ud af at lade bundskatten svinge med 3,5 procentpoint. Det er et betydeligt større indgreb, end man normalt ville overveje.

Det hører med til historien, at den udenlandske arbejdskraft i Danmark stiger over tid. Den stabiliserende effekt opstår således i praksis ved, at stigningen i perioder er hurtigere, mens der i andre perioder er tale om en langsommere stigning eller endog et mindre fald. Det betyder også, at den udenlandske arbejdskraft, hvis udviklingen ikke bremses, fremadrettet kan stabilisere endnu mere.

Således kan den udenlandske arbejdskraft stabilisere dansk økonomi. Og det er blot et enkelt punkt på listen over de økonomiske fordele ved udenlandsk arbejdskraft.

Det er klogt at lytte til de bekymrede minoriteter. Men den økonomiske bundlinje af den udenlandske arbejdskraft er positiv for den gennemsnitlige dansker – og det er det relevante udgangspunkt for debatten.

.....

Jens Hauch (f. 1969) er uddannet cand.polit. (Københavns Universitet, 1995), ph.d. (Københavns Universitet) og fungerer som vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Kraka.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Hauch

Kontorchef, ØRN: Center for Økonomisk Regulering af El- og Gasnet, Forsyningstilsynet
cand.polit. (Københavns Uni. 1995), ph.d. (Københavns Uni.)

Niels Storm Knigge

Senioranalytiker, Kraka
cand.polit (Københavns uni. 2013)